Bilgigant åbner igen døren på klem for mulig fusion

De globale bilproducenter Fiat Chrysler og Renault har tidligere diskuteret en mulig fusion. Et skrøbeligt partnerskab mellem Renault og Nissan har dog fået forhandlingerne til at bryde sammen. Nu forsøger de to at udglatte forholdet.

Fiat Chryslers adm. direktør, Mike Manley, inviterer Renault og Nissan til igen at sætte sig ved forhandlingsbordet for at diskutere mulig fusion. Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix Eric Gaillard

Topchef hos bilproducenten Fiat Chrysler, Mike Manley, har ikke mistet håbet for at danne alliance med franske Renault gennem en fusion af de to selskaber.

Til Financial Times siger han, at han er »interesseret i at høre« fra Renault, om fusionsforhandlingerne kan skydes igang på ny, efter en række omstændigheder har ændret sig.