Læger giver ikke mere tryghed

I Danmark bruger vi læger. I Holland bruger de end ikke sygeplejersker. Danske Regioner og et politisk flertal presser på for at lukke sygeplejerskerne ind i lægevagten, og en ny rapport giver dem gode skyts. Både Holland, Sverige og England har gode erfaringer med ikke-læger i telefonvisitationen. Tilfredsheden hos patienterne er den samme, og flere lægevagtschefer i udlandet mener endog, at sygeplejerskerne giver højere sikkerhed.

Bliver behandlingen bedst, hvis læger eller sygeplejersker tager telefonen hos vagtlægen? Hvis man skal tro en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut, bestilt af Danske Regioner, handler kvalitet ikke meget om, hvem der tager telefonen. Det handler om den organisation, telefonpasseren sidder i. I nogle lande mener man sågar, at sygeplejersker er bedre til den hurtige beslutning om akuthjælp eller ej, end lægerne er.

»Argumentet er, at de ikke som læger er trænet i diagnosticering, så de stiller ikke alle de spørgsmål, der forplumrer processen, og som kan føre til misforståelser i telefonen,« siger Marlene Willemann Würgler, projektleder og sociolog.

Et eksempel: En mand ringer ind med trykken for brystet. Hvor en læge vil spørge »ryger du?« eller »har du for højt blodtryk?« for at fastlægge risici og årsager til ubehaget, vil sygeplejersken hurtigt fastslå, om det objektive symptom hører til i den »akutte boks« eller ej.

Skemaer og tjeklister

At systemet af sygeplejersker kan fungere, endda med stor patienttilfredshed og -tryghed til følge, skyldes i høj grad, at man i de andre lande har indført skemaer, tjeklister og IT-protokoller til sygeplejersken. Ligesom man evaluerer, kvalitetssikrer og dokumenterer, for at enkelte medarbejdere og hele systemet kan lære af fejl.

Rapporten konkluderer på den baggrund, at den danske model mangler professionalisme:

»Erfaringer fra de tre lande viser, at sygeplejerskerne er bedre til visitationen end lægerne, og nogen mener også, at det er billigere. Men dertil har man også en langt større erkendelse af, at telefonvisitation er forbundet med alvorlige risici, og den skal derfor professionaliseres i form af særlig træning, kvalitetssikring, systematisk kontrol og dokumentation. Herhjemme måler man kvaliteten på antallet af klager, og det er ikke tilstrækkeligt,« siger Marlene Willeman Würgler.

Splid mellem faggrupper

Konklusionerne i rapporten skriver sig ind i en heftig debat. Danske Regioner og sundhedsministeren har hver for sig varslet store ændringer i systemet, efter at Berlingske Tidende sidste år afslørede alvorlige mangler, bl.a. i lægevagten. Regionerne har, støttet af et politisk flertal, pga. ressource- og personaleproblemer meldt sig klar til at gøre op med faggrænser. Den ambition giver dagens rapport grobund for:

»Vi kan bruge sygeplejersker meget mere, end vi gør nu. Hvis man har de rette støttesystemer og den rette træning, behøver man måske ikke være læge for at visitere. Det er jo ingen hemmelighed, at der bliver mangel på speciallæger de kommende år,« siger Ulla Astman, formand for regionernes sundhedsudvalg.

Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), vil ikke kommentere rapporten, før han har læst samtlige 60 sider. Men PLO har tidligere afvist alle tanker om at indlemme de ellers interesserede sygeplejersker i visitationen. Til det siger Ulla Astman:

»Det kunne klæde dem at kigge lidt mere åbent på det nu. Vi må alle sammen tænke nyt, også for at sikre højere kvalitet.«

Forsker advarer

Forsker og læge Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, er enig i, at den danske lægevagt kunne bruge et tiltrængt løft på professionalismen - f.eks. ved at kopiere »imponerende flotte« elektroniske tjeksystem, som man benytter i Sverige. Han maner dog til forsigtighed:

»Vi bliver nødt til at spørge, hvor effektivt er det? Sundhedsvæsnet skal tilrettelægges, så vi får højeste medicinske kvalitet for færrest penge. Regionerne skal passe på, at de ikke i hast ødelægger noget godt, man har bygget op over mange år.«