Udødelig musik på alle tangenter

George Gershwin skabte i sit korte liv en ubrudt strøm af musik, som elementært sagt er selve lyden af det 20. århundredes Amerika. Pianisten Lars Boye Jensen fokuserer på Gershwin i ord og toner.

George Gershwin (t.v.) sammen med broderen, tekstforfatteren Ira Gershwin, lander i Hollywood 10. august 1936. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

»The Man I Love«, »Lady Be Good«, »Embraceable You«, »They Can’t Take That Away From Me«, »Summertime« og »Someone To Watch Over Me« er blot et lille udvalg af de udødelige melodier, som den amerikanske komponist George Gershwin berigede verden med.

Der er intet endegyldigt svar på, hvorfor de i så voldsom grad adskiller sig fra tusindvis af andre populærmusikalske melodier, men de formår da at lagre sig i sindet, så hvert eneste genhør med George Gershwin er et glædeligt og berigende genhør.

Sådan er vi mange, der har det, og det gælder da også i høj grad for pianisten Lars Boye Jensen, som i lighed med Gershwin har bevæget sig bredt i genrerne, og som nu har skrevet den første bog på dansk om den store amerikaner. Ikke nogen dybdeborende, nytænkt eller ultimativ biografi, men en velskrevet og faktuel regulær indføring i musikeren og mennesket George Gershwin og hans livsværk.

De, der har set Woody Allens film »Manhattan«, vil utvivlsomt erindre sig, hvorledes Gershwins musik uophørligt stimulerer det bittersøde handlingsforløb og skaber den dybereliggende, romantiske stemning.

Ingen tvivl den musik er bare lyden af det 20. århundredes Amerika. Lyden af storbyen og dens mange folkeslag og lyden af den amerikanske drøm.

Det er også, hvad Lars Boye Jensen kommer godt omkring, når han placerer Gershwin i spændingsfeltet mellem jazzen og den europæiske musik og kortlægger mandens livshistorie.

Som talrige andre betydelige amerikanske sangskrivere var George Gershwin af russisk/jødisk familie. Hans forældre kom fra St. Petersborg, og mens storebror Ira var en stilfærdig dreng, som holdt meget af at læse, var George en hyperaktiv knægt og en ballademager.

Musik havde han ikke meget tilovers for, før moderen i 1910 købte et klaver til Ira. Straks overtog George tangenterne og udviste de usædvanlige evner, som fortsatte med at være usædvanlige helt frem til komponistens død som 38-årig som følge af en hjernesvulst i 1937.

Mødet mellem jazz og klassisk

I sin kortlægning runder Lars Boye Jensen klart sagt tilblivelsen af det banebrydende værk »Rhapsody In Blue«, hvor jazz og klassisk mødes, og selvfølgelig også komponistens bidrag til Broadway og Hollywood med tilhørende skønne melodier samt ikke at forglemme mesterlige tekster af bror Ira.

Og så er der selvfølgelig George Gershwins hovedværk, operaen »Porgy and Bess«, et enestående værk i det 20. århundredes kompositionsmusik, som tilmed udspiller sig blandt Amerikas sorte og i 1930erne alt andet end agtet befolkning. Her følger den ene fremragende sang den anden. Ja, det vil nok være umuligt at opregne, hvor mange og hvor mangeartede versioner, der findes alene af operaens indledende vuggesang, »Summertime«.

Lars Boye Jensen foretager også diverse dyk ned i personen og privatlivet, som også har sine gåder og i lighed med mandens musik sine lyse og mørke sider. Eller begge dele i højere enhed.

Ja, helt klart har musikken været drivkraften til at skrive biografien, og sideløbende har Lars Boye Mortensen så sat sig ved sit flygel og indspillet en CD med et par Gershwin-værker i bearbejdelse for soloklaver, nemlig af »Klaverkoncert i F« og en suiten »Grand Fantasy on Porgy and Bess«. Og der bliver spillet med indsigt, respekt, håndelag og entusiasme.

Og hvis udgaven af klaverkoncerten kan forekomme lidt overfladisk uden orkester, ja, så kommer man til gengæld nogle gode både muntre og dramatiske spadestik dybere ned i de fascinerende melodier fra »Porgy and Bess«.