Nu swinger det for Børge

Blues. Vi lever jo i Klods-Hans' hjemland, og derfor elsker vi folk, der uventet dukker op og smider omkring sig med døde krager og flækkede træsko.

Men når alt kommer til alt, har vi jo meget mere brug for dem, der bare kan deres latin. Kort sagt - en ting er, at en mand, som engang var barnestjerne, og som siden fik befriet sig fra et mangeårigt narkotikamisbrug, pludselig dukker op i et tv-talent-show og viser en totalt ukendt side af sige selv. Et andet er så virkelighedens verden - altså udgivelsen af et debut-album. Kan Jes Holtsø - engang kendt som Børge i Olsen Banden - sin latin? - læs: sin blues?

Ja - han kan!

Helt klart havde jeg et meget ambivalent forhold til den nu 53-årige sanger, da han sidste efterår førte sig frem i »Talent '09«. Men efter gennemlytningen af denne hans debut-CD er jeg helt afklaret. Det swinger jo bare for Børge.

OK - han har da også lige allieret sig med en flok af fagets hårde drenge - heriblandt guitaristen Jacob Rathje og pianisten og kapelmesteren Morten Wittrock - og de spiller - fra ende til anden - bare så fedt og så frydefuldt. Det er blues-musik, ikke den gamle og primitive af slagsen, men nærmere sådan som genren udmøntede sig igennem 1960erne - med solide stænk af funk og soul. Repertoiret, der er nyt og sammenstikket af Morten Wittrock og den amerikanske blues-kunstner Ray Weaver, er ganske varieret og solidt håndværk, om end det også kunne have været interessant med fortolkning af en klassiker eller to.

For han kan det med at fortolke, denne Jes Holtsø. Der er stænk af desperation i den rustne stemme. Det er en mand med ar på både sjæl og legende, og alligevel formår han at krænge det hele ud som en gang uforfalsket good-time-music. Han styrer det engelske sprog ubesværet og troværdigt - og foredraget giver ikke sjældent gode associationer til Joe Cocker. Medrivende. Hver gang.