COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL: Wayne Shorter er en mystisk mand. Ja, hvad er det
lige, denne nu 78-årige navnkundige amerikanske saxofonist kan?
Ja, som man
også har oplevet det ved tidligere lejligheder, så står han der og tager tilløb
til at spille, justerer lidt på mundstykket, tager det måske endog til læberne.
Og kommer der så en tone? Måske - men så bliver det også ved det.
Men hen ad vejen bliver det så småt til flere, og
han alternerer mellem tenorsaxofonen og sopransaxofonen, men der mangler noget
sammenhæng og noget autoritet. Er han som instrumentalist ved at gå helt bag af
dansen?
Under alle
omstændigheder – i kraft af ledsagerne, de to stærke gruppeveteraner, pianisten
Danilo Perez og bassisten John Pattitucci, og måske ikke mindst den nytilkomne
trommeslager Jorge Rossy, intensiveres musikken. Den kan på én gang virke stram
kompositorisk og helt åben, og den kan have højromantisk patos og/eller
naivistiske undertoner. Og det er så her, Wayne Shorter mere og mere sniger sig
ind.
Billedserie:
Og sandelig –
det bliver til et intenst højtryk på sopransaxofonen og til spændingsladet
dramatik på tenorsaxofonen, og pludseligt er det Wayne Shorter, der skubber
musikken fremad – ikke sjældent med ekstatiske kulminationer til følge. Jo,
efter halvanden times musiceren, er man ikke i tvivl. Det er Wayne Shorter, der
ubestridt er aftenens kapelmester.
Og det konfirmerer han effektivt i de to
ekstranumre, hvor han spiller sopransaxofon – klokkeklart og totalt ubesværet i
både rå uptempo-jazz og folkloristiske formationer. Og her får hornet lige den
magiske klang, som ingen andre har, og som har gjort Wayne Shorter til et ikon
og en myte i jazzhistorien.
Hvem: Wayne Shorter Quartet
Hvor: Det Kongelige Teater, Gamle Scene, tirsdag
