Navnet Jens Unmack er synonymt med fine ord og popmusik. I forgrunden for Love Shop skrev og sang han de bedste poplinjer på de bedste popmelodier herhjemme i halvfemserne og lidt til. Det har han lige modtaget en ærespris for ved årets Danish Music Awards. Love Shop holder pause på femte år, det gør Unmack ikke.
For tredje gang siden 2005 er han aktuel i eget navn, og på ny læner han sig en smule mere i retning af rocken end i Love Shop-dagene. Men faktisk ikke så markant som på forgængerne »Vejen Hjem Fra Rock’n’roll« og »Aftenland Express«. Faktisk står »Dagene Løber Som Heste« sig i kongerækken som det album, der bygger den mest naturlige bro hen over Jens Unmacks musikalske løbebane. Fremdeles som den næste plade Love Shop aldrig vil komme til at lave, fordi gruppens lydarkitekt og guitarist Hilmer Hassig døde ved en tragisk trafikulykke i vinter.
Det betyder, at Unmacks store kærlighed til popmelodier stråler side om side med det mere rockrustikke og halvtørre lydunivers, som producer Nikolaj Nørlund har formet for tredje gang. Med den væsentlige forskel, at der er kommet mere varme ind i lydbilledet, og det skyldes ikke alene albummets helt store nyhed, en konsekvent brug af store strygere, som er købt og betalt i Prag.
Går fint i tråd
Strygerne farver albummet i en uhørt og massiv grad og slår en voldsomt melankolsk og romantisk tone an. Som, viser det sig, rent faktisk går fint i tråd med den 44-årige Unmacks skriblerier, der denne gang er præget af en ret konsekvent strøm af livserfaring. Den kommer ikke mindst til udtryk i såvel tanker om livet som i blækstrømme om døden selv. »En lille prins der rejste/Til der ikke fandtes mere vej/Hans få sekunder skreg på flere/Selv svaret faldt og kun som et nej«, synger han i åbningsnummeret »Piloten På Sin Allersidste Dag«. »De stjerner som du tændte/Ligger kolde og forbrændte bag os/Det er det eneste vi har,« hedder det virkelig smukke afslutningsnummer »Det Eneste Vi har«.
Jens Unmack har siden 1990 skrevet smukkere linjer end disse. Mange og meget smukkere. Mere bidske, mere poetiske. Men også her er der sket et ret så markant stilskift.
For »Dagene Løber Som Heste« er i virkeligheden hans dårligste album som tekstforfatter. Der er mange ord, som er brugt før, billeder og emner, der er brugt før. Og bedre. Mere skarpt, med humor. Nærværende er slet ikke så ringe endda, men fra hans pen har vi været vant til gyldne og uforglemmelige strøg. Så han er selv ude om det. Selvfølgelig er der positive undtagelser, bl.a. i »Stjernelys«: »Du vil snart stå op/Vi må stole på det håb der tør stole på os/I din slags tøj/Nogle skylder alt/Der er skønhed der er drømme foran melankolo/Som horisont/Så hvem er rig men har ingenting?/Hvem ejer alt men slet ingenting?/Snart tænder landet i sort/Dit Stjernelys«.
Fortolkningsmulighederne er mange, fra et stilbillede af finanskrisen til et spark i egen bagdel. Fortsæt selv listen.
Albummets store force er dog den samlede pakke af musik, melodier, arrangementer og de skønne stemninger. Heldigvis er der noget at komme efter her. Meget.
