Det handler om balancer. Specielt når man besidder et så stort talent som Lukas Graham. Han har nemlig en tendens til at smøre enten for lidt eller for meget på brødet. Så at sige. Når han er i sit festlige lune kan det godt blive for letbenet. Og når det bliver personligt, tipper det sommetider over i det anmassende og melodramatiske.
Men på »7 Years« rammer han den helt rigtige balance. Sangen er super personlig, den handler om liv og død og familie og drømme, men den gør det på en måde, der både er drøn godt tænkt og elementært rørende.
Konceptet er egentlig ret simpelt, men effekten helt svimlende: I løbet af sangen bevæger Graham sig via udvalgte punktnedslag gennem forskellige faser og livslektioner i sit liv. Fra han som syv-årig får at vide af sin mor, at han skal sørge for at få nogle venner, hvis ikke han vil ende ensom, til han som 11-årig begynder at ryge tjald og hans far fortæller ham, at han skal huske at få en kone, så han en dag kan få nogle børn.
Ret elementære råd, men ikke desto mindre gode. Siden følger gennembruddet som musiker med drengene i bandet. Og så svinger perspektivet fra fortid til fremtid. Graham fantaserer om, at gruppen får det store internationale gennembrud, og at han finder en kvinde at få børn med.
Til sidst er vi helt fremme ved en 60-årig Lukas Graham, der spekulerer over, om han mon synes at verden er blevet kold, og om han mon har fået nogle børn, der kan holde ham varm.
Det er et vildt ridt på fire minutter. En slags hårdt komprimeret tidsrejse, der på trods af at handle specifikt om Lukas Graham samtidig fungerer som en universel påmindelse om, hvor kort livet egentlig er. Om hvor vigtigt det er at træffe de rigtige beslutninger i tide. Og ikke mindst sørge for at være omgivet af mennesker, man elsker og holder af.
