5 stjerner: Var den her debutroman en cocktail, ville den sende dig durk i hegnet

Meg Nolans »Desperate handlinger« er en vild hybrid af »Sex and the City« og »Trainspotting«. Lynn Rothwell

Boganmeldelse: Megan Nolan hamrer stilsikkert løs på tastaturet i en vild hybrid af »Sex and the City« og »Trainspotting«, og fremmaner en overlegen blanding af sex, drugs and rock'n'roll tilsat upoleret poesi, gedigent humor og tonsvis af hudløs ærlig selvrefleksion.

Hvis irske Megan Nolans debutroman, »Desperate handlinger«, der netop er udkommet på dansk, kunne købes som en cocktail på en litterær natklub i Dublin, ville den med sikkerhed sende dig durk i hegnet, hvor Candace Bushnell, Lisa Taddeo og Irvine Welsh allerede er i fuld sving med en ménage à trois.

Men selvom »Desperate handlinger« rigtignok smager en del af både »Sex and the City«, »Dyret« og »Trainspotting«, så smager bogens iboende kærlighedshistorie allermest af Megan Nolan selv. Og heldigvis for det. For vi er ude i en flavour, der får ens smagsløg til at råbe: »En tur i hegnet til, en tur i hegnet til!«

Andre læser også