Ud af en flok er der altid nogle, der adskiller sig mere eller mindre fra de andre. Måske gør alle det, når det kommer til stykket. Den grå masse er mere broget end som så, det homogene afslører altid en større diversitet, når det anskues tæt på.

Sådan er det også – og i flere henseender – i Jesper Wung-Sungs novellesamling »Ud af ti mænd«.