Kun en islænding – og måske endda kun islændingen Hallgrímur Helgason – kan skrive sit lands store historie og en drengs noget mindre historie sammen i en sprudlende poetisk samtidssaga med både humor, musikalitet og en særlig form for hårdkogt afmagt som gennemgående toner.

Kun fra denne ø oppe i det kolde nord, hvor man »på grund af de begrænsede muligheder, havde (…) lært at leve i hovedet«, er det muligt at forvandle det hverdagstrivielle til noget dramatisk storslået og gøre realisme magisk.

Hallgrímur Helgason har med andre ord skrevet en forrygende fortælling om Island og islændinge, om islandsk natur og kultur, om landets tusindårige historie og om en særlig drengs opvækst og hans barske start på livet.

Islandske Hallgrímur Helgason står bag en række prisvindende romaner, heriblandt »Kvinden ved 1000 grader« fra 2013. Senest udgav han romanen »Tres kilo solskin« i 2018, som nu er udkommet på dansk.
Islandske Hallgrímur Helgason står bag en række prisvindende romaner, heriblandt »Kvinden ved 1000 grader« fra 2013. Senest udgav han romanen »Tres kilo solskin« i 2018, som nu er udkommet på dansk. Jeppe Bjørn Vejlø

Mistro til hårvækst

Drengen hedder Gestur, forkortet Gest, hvilket ofte af andre forveksles med »gæst«, hvilket han også er i de fleste af livets forhold – én der kommer til uden at have været en del af familien eller fortællingen fra begyndelsen. I virkeligheden ligesom det islandske folk, der oprindelig og mestendels var mennesker, der flygtede til øen fra den norske konge, Harald Hårfager, og ifølge Helgason af samme grund er en flok pilskaldede eller hårfattige individer med en nedarvet mistro til mennesker med kraftig hårvækst.

»Lige siden har islændinge ikke været meget for vegetation hverken på skråninger eller hovedet, men føler sig mest hjemme på åbne vidder, vil kunne se havet og vil hverken udstå at få blade eller tjavser i øjnene.«

I samme ombæring forklares det, hvorfor kristendommens indførelse gik trægt på øen: Kristi hår var for smukt for den unge nation, guder skulle være tyndhårede af al deres evighed, visdom og dybde.

99 ørreder

Den opvakte Gestur bliver allerede som toårig moderløs, da hans mor og søster mister livet under snemasserne i en voldsom snestorm ved juletid omkring det forrige århundredeskifte. Sammen med den ellers handlingslammede og langlemmede far er planen derefter at rejse til mulighedernes »Amrika«.

Alting går galt. Faren bliver anklaget for både det ene og det andet, og drengen ender med at vokse op hos den købmand, som faren skyldte 99 ørreder.

Da Gest er 12 år, bliver han fra den ene dag til den anden sendt tilbage til bygden, han kommer fra, og til den gamle historiefortæller Lasi og hans voksende familie, hvor ikke alle er ham lige venligt stemt. Gest flygter og ender på et fransk skib, hvor han i tre måneder ydmyges, indtil han igen flygter og ender hos en fattig familie i en ildelugtende jordhytte.

Her finder Lasi og bygdens nye præst ham – og i øvrigt også det forrådnede lig af husbonden. Gest flytter tilbage og er med i udviklingen, da norske fremtidsmænd kommer sejlende med store planer om sildesaltning og nye tider.

Med nordmændenes tønder fulde af solskin bevæger det fattige Segulfjord sig langsomt ud af mørket og ind i en moderne tidsalder, og den nu 15-årige Gest møder endnu engang skæbnen i form af en lille forladt, senere enøjet drengebaby, som han tager til sig som sin egen.

»Tres kilo solskin« er Hallgrímur Helgasons roman om perioden i 1900-tallet, da Island gik fra fortiden og ind i fremtiden. Hallgrímur Helgason vandt i 2018 Islands største literære pris, Icelandic Literary Prize, for »Tres kilo solskin«.
»Tres kilo solskin« er Hallgrímur Helgasons roman om perioden i 1900-tallet, da Island gik fra fortiden og ind i fremtiden. Hallgrímur Helgason vandt i 2018 Islands største literære pris, Icelandic Literary Prize, for »Tres kilo solskin«. Lindhardt og Ringhof

Langhagede og smukrynkede

Helgason lader fermt Gests livsforløb flette sig ind i Islands historie, fortalt i et poetisk, billedrigt og symbolstærkt sprog, fyldt med rammende, nysammensatte adjektiver som »langhagede« og »smukrynkede«, og med skønne beskrivelser som:

»Så nær og så længe havde denne kvinde boet på kanten af det yderste hav, at horisonten havde efterladt en svag, hindeagtig rand på tværs af hendes øjne, ligesom suppe på indersiden af en gryde, når den har stået for længe.«

»Tres kilo solskin« er ikke bare fremragende skrevet og fortalt, den er også fornemt oversat med ord som »kærliderlighed« som små sproglige trumfer.

Det er måske ikke en roman, hvor man kommer helt ind under huden på alle de mange figurer i det spraglede persongalleri, og man kan nok også slå sig på det konsekvent kraftfulde sprog, men det ændrer ikke ved, at det er en episk fortælling af stort format, mange lag og mindst 60 kilo solskinsfyldt sproglig tyngde, som man skal være sagaopvokset islænding for at kunne skrive.

Tres kilo solskin
Forfatter: Hallgrímur Helgason. Oversætter: Kim Lembek. Sider: 432. Pris: 300 kroner Forlag: Lindhardt og Ringhof.