Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Fornuftigt at børnene kommer ud af Sjælsmark

Det hører ikke hjemme i Danmark, at vi har børn boende under forhold, som Røde Kors og ombudsmanden har kritiseret for at gøre dem syge.

Vi bør være et samfund med mere storsind end at lade millimeterdemokrati gå ud over uskyldige børn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Det godt, at et politisk flertal nu har vedtaget, at børnene skal ud af Udrejsecenter Sjælsmark. Dermed dulmes en smule af den smerte ved den skæbne, de har fået. Det er et skridt i den rigtige retning, fordi de fleste kunne se, at forholdene på Sjælsmark var at gå for vidt.

Danmark bør være et samfund, hvor vi opfører os med værdighed over for andre mennesker. Og hvor vi inden for de rammer, som vi har sat i fællesskab, passer på de svageste. Børnene i denne situation er både svage og uskyldige. Myndighederne har behandlet deres sag og vurderet, at det er sikkert for dem at rejse hjem. Men forældrene nægter, hvilket placerer børnene i en svær situation. Forældrene bærer ansvaret for børnenes situation. Men som samfund skal vi ikke forværre den.

Fra blandt andet Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har det lydt, at man ikke ville forbedre forholdene for børnene, fordi det ville være en slags belønning til de forældre, der modsætter sig myndighedernes afgørelse. Det er en pointe. For sagen er ikke let. Det er et svært politisk dilemma, hvor vi ikke skal give køb på en stram udlændingepolitik.

Men vi bør være et samfund med mere storsind end at lade millimeterdemokrati gå ud over uskyldige børn. Red Barnet og Ombudsmanden har konkluderet, at 61 pct. af børnene på centeret »kan sandsynligvis opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose«, mens halvdelen af børnene mellem 11-17 år »har symptomer på PTSD«. Lige som de understreger, at både forholdene på centeret og familiernes usikre situation er med til at gøre dem syge.

Man må spørge sig selv, hvilket formål det har, at vi som samfund presser disse skæbner yderligere, endnu inden de er blevet voksne.

Men selvfølgelig er alt politik. Også børneskæbner. Og derfor balancerer integrationsminister Mattias Tesfaye (S) med rette sine ord. Dette er ikke en lempelse, men en erkendelse, lyder det. Det er korrekt. De borgerlige bør ikke råbe lempelse for fuld volumen. Lige som støttepartierne ikke har berettigelse til at sætte lighedstegn mellem beslutningen og at alt nu er bedre i Danmark. For det kan beslutningen ikke bære. Børnene og deres familier får lov at lave mad og spise på egne værelser, der er intet hegn omkring dem og det personale, der er omkring dem, skal være pædagogisk uddannet til at have med børn at gøre. Men det er ikke en total forandring af deres liv. De skal stadig sendes hjem på et tidspunkt, og selv om vi endnu ikke kender alternativet til Sjælsmark, så er det sandsynligt, at det også bliver et center og altså ikke huse eller lejligheder, hvor børnene kan komme helt tæt på fornemmelsen af et normalt børneliv.

Støttepartierne skal passe på, at de ikke jubler for højt og dermed gør sig skyldige i at føre symbolpolitik på børnenes bekostning. Større er forandringen heller ikke.

Samlet set er aftalen en bedring for børnene. Det må stå i centrum. Lige så vel som det er positivt, at Danmark nu henter en 11-måneder gammel forældreløs dreng med dansk tilknytning ud af en af de værste flygtningelejre i Syrien. Vi har ansvar for vores statsborgere på godt og ondt. Og selvfølgelig skal den dreng ikke vokse op i en flygtningelejr med risiko for at blive radikaliseret, men hellere hos sine bedsteforældre i Danmark, som forhåbentlig vil give ham en langt tryggere opvækst.

Danske børn skal ikke bo i lejre i udlandet, lige som vi ikke skal have børn boede bag et hegn i Danmark. Dertil bør vores storsind række.

METTE ØSTERGAARD