Ansat på Sjælsmark: »Børnene bør blive«

I månedsvis har politikere, eksperter og frivillige haft én bøn: Lad børnefamilier flytte ud af udrejsecenter Sjælsmark. Nu kommer en af de ansatte på Sjælsmark med en overraskende melding: Lad børnene blive. Det gavner ikke at flytte dem til et nyt center.

Det giver ikke mening at flytte børnene på Udrejsecenter Sjælsmark, mener Michael Høegh, der er ansat på centeret. I stedet bør man forbedre forholdene på stedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det giver ikke mening at flytte de børn, der på nuværende tidspunkt bor på Udrejsecenter Sjælsmark. Faktisk vil de få det værre af at flytte til et nyt center.

Det mener Michael Høegh, der er institutionsmedarbejder på udrejsecentret. Han betegner debatten om forholdene på Sjælsmark som »unuanceret og udelukkende med negativt fokus«.

»Det billede, der er tegnet af Sjælsmark, er grimt og virkelig langt væk fra sandheden. Det repræsenterer på ingen måde, hvad der foregår i virkeligheden. Beboerne er glade for centeret, og vi ansatte er glade for arbejdet og lægger en stor ære i det,« siger Michael Høegh, der understreger, at han ikke udtaler sig på vegne af sin arbejdsgiver, Kriminalforsorgen, der driver udrejsecentret for afviste asylansøgere, personer på tålt ophold og personer, der er udvist fra Danmark ved dom.

Meldingen er opsigtsvækkende. En lang række organisationer, politikere, NGOer, frivillige samt læserbrevs- og lederskribenter har i måneder fremført samme synspunkt: Forholdene i Sjælsmark er så ringe, at børnene og deres familier bør flyttes til et nyt center. Og det agter regeringen at gøre.

Men Michael Høegh er overbevist om, at det ikke giver mening at flytte børnene fra Sjælsmark, hvis man rent faktisk gerne vil hjælpe dem. På Sjælsmark modtager børn og familier hjælp og støtte efter behov – herunder familiestøtte og familierådgivning – og en flytning vil kun medføre, at de pågældende udfordringer flytter med, forklarer han. Ifølge ham oplever mange af familierne på Sjælsmark, at der for første gang i flere år er ro og stabilitet i deres liv, efter at flere af dem gennem flere år er blevet flyttet rundt mellem forskellige centre. I sin daglige gang på centeret møder han glade børn, og han oplever, at flere familier gerne vil blive på Sjælsmark.

»Hvis man flytter børnene fra Sjælsmark, skal de starte forfra et andet sted. Det gælder alle sociale foranstaltninger. De skal flytte skole. De skal indordne sig under helt nye forhold, og de skal skabe et helt nyt netværk. Det er fuldstændig håbløst og fuldstændig utopisk at tro, at det vil hjælpe at flytte børnene til et andet center. Det vil bare være spild af penge,« siger han til Berlingske.

Michael Høegh betegner børnene på Sjælsmark som »særligt sårbare« og er derfor betænkelig ved, at de igen skal bryde op og flytte fra den daginstitution, folkeskole eller specialskole, som de nu »finder tryghed og trives« i. Centrets placering er ifølge ham ideelt, fordi der ikke er langt til flere omkringliggende kommuner, som giver mulighed for, at børnene på sigt kan overflyttes til forskellige folkeskoler i nærområdet.

Han påpeger desuden, at der ofte følger »mellemkommunale underretninger« med familierne, allerede inden de kommer til Sjælsmark, i form af støtte, vejledning og familiebehandling, og derfor mener han ikke, at mistrivsel nødvendigvis kun skal tilskrives forholdene på Sjælsmark.

Røde Kors: Der er brug for en frisk begyndelse

Muligheden for at spise på eget værelse er et af de emner, der har fyldt i debatten. Som ny udlændinge- og integrationsminister var det en af de første beslutninger, Mattias Tesfaye traf, da han i juli meddelte, at de afviste familier nu må spise kantinemaden på deres egne værelser. Ifølge Michael Høegh er der uden for Sjælsmark en fortælling om, at maden er både »forfærdelig, uspiselig og dårlig,« men det er ikke tilfældet, mener han. Michael Høegh og andre ansatte spiser den selv, når de er på arbejde, fortæller han.

Hegnet rundt om udrejsecentret har ligeledes vakt debat, og selv om Michael Høegh medgiver, at det kan »se skræmmende ud«, ville alternativet være værre, mener han.

»Der er mange børn, der løber frit rundt inden for hegnet, og hvor ville de havne uden? De løber og leger med hinanden og til tider med os også. Uden hegnet ville der være en stor risiko for, at de løber væk. Sjælsmarkvej er trods alt temmelig befærdet, og folk kører ikke langsomt forbi. Det ville udgøre en enorm risiko, hvis hegnet ikke var der. Det ville være langt værre, hvis et barn i kriminalforsorgens varetægt blev kørt ned. Jeg har ikke besøgt alle, men så vidt jeg ved, er der hegn om de fleste centre i landet,« siger han.

Hos Røde Kors er generalsekretær Anders Ladekarl enig i, at børnenes eventuelle udfordringer ikke forsvinder ved at flytte dem fra Sjælsmark til et andet lignende udrejsecenter. Han mener dog, at »der er brug for en frisk begyndelse« på et nyt udrejsecenter med forbedrede forhold.

»Et sted hvor man bygger tingene op, som de skal være. Både fysiske rammer, men også med mulighed for skolegang og institutioner på en bedre måde. Det, at man har blandet en masse forskellige grupper på Sjælsmark, blandt andet børnefamilier, enlige mænd og kriminelle, er også med til at øge usikkerheden. Så vi tror på en fysisk flytning, men vi er enige i, at problemerne ikke forsvinder ved at flytte folk et andet sted hen. Vi tror bare, at forudsætningerne for at agere på dem bliver bedre,« siger Anders Ladekarl.

Han understreger, at det er vigtigt at lytte til erfarne medarbejdere som Michael Høegh, men også at lytte til beboerne selv.

»Det er det, vi har gjort, og det er det, vores to erfarne psykologer gennem et halvt år har gjort. Det har fået os til at konkludere, at det bedste vil være, hvis der sker en ordentlig udflytning,« siger han.

Radikale: De skal slet ikke være på centre

De Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg, er enig med både Michael Høegh og Røde Kors i, at udfordringerne ikke bliver løst af at flytte børnene til et nyt udrejsecenter.

»Hvis man erstatter Sjælsmark med et andet sted, er det fuldstændig det samme, bare med en anden geografi. Det er ikke det, vi er interesseret i. De skal have lov til at leve et nogenlunde almindeligt liv, indtil de skal sendes hjem. Vores holdning er, at børnene slet ikke skal være på nogle centre. Børnefamilierne skal have lov til at bo normalt. Vi ser centrene som en midlertidig foranstaltning den sidste tid, inden man bliver sendt hjem og ikke som en foranstaltning, hvor man skal bo i årevis,« siger Andreas Steenberg.