Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Derfor har Danmark bedre styr på integrationen end Sverige

Hverken differentierede ydelser eller en bramfri debat har forhindret Danmark i effektiv integration af udlændinge på arbejdsmarkedet. Sådan lyder det i en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, der stiller skarpt på markante forskelle på nordiske landes evne til at få ikke-vestlige indvandrere i job.

folketingsvalg2019
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gælder som udlændingestrammer. En ny rapport fra Nordisk Ministerråd viser, at Danmark er bedre til at få udlændinge i arbejde end Sverige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Fra tid til anden hører man rædselshistorier om et fremmedfjendsk Danmark, hvor en forrået udlændingepolitisk debat forhindrer selv de mest velvillige udlændinge i at bidrage til fællesskabet på arbejdsmarkedet.

Ikke desto mindre er Danmark bedre til at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet end Sverige. Det kan man forvisse sig om i en ny rapport fra Nordisk Ministerråd.

I Sverige er indvandrere fra ikke-EU lande 14 procentpoint mere arbejdsløse end ikke-indvandrere. I Danmark er det tilsvarende tal lige over seks procentpoint.

Forklaringen på forskellene i de nordiske lande er nuancerede, lyder det i rapporten, der ikke desto mindre peger på positive effekter af konkret politik. Når Danmark har indført differentierede sociale ydelser, som eksempelvis integrationsydelse og starthjælp, er det med til at få flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet, skriver forskerne, der også peger på, at diffentierede ydelser ikke desto mindre er med til at øge fattigdommen blandt modtagerne.

Den problematik har man dog behændigt undgået at forholde sig til i Socialdemokratiet, der i tilfælde af en valgsejr ønsker at parkere spørgsmålet om integrationsydelsen i en kommission. Her skylder partiet vælgerne en klar udmelding.

Også i Danmark har lavtuddannede udlændinge svært ved at finde arbejde. I Sverige bestod 13 pct. af befolkningen i 2018 af mennesker, der var født uden for EU. I Danmark var det tilsvarende tal otte pct. Og det er et problem for et velfærdssamfund, hvor beskæftigelsesprocenten er afgørende for at finansiere ydelser.

»Rapporten synes overordnet at rokke ved en sejlivet kliché om, at tonen i debatten i sig selv udgør en hindring for integrationen.«


Når Sverige i højere grad end de øvrige lande bakser med integrationen af udlændinge på arbejdsmarkedet, kan det ifølge en af rapportens ophavsmænd, professor i nationaløkonomi, Lars Calmfors, blandt andet forklares med en række makroøkonomiske forhold. Calmfors peger blandt andet på en forholdsvis høj mindsteløn som en hindring for integrationen af indvandrere på det svenske arbejdsmarked.

Rapporten viser til gengæld, at forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og ikke-indvandrere bliver markant reduceret, nærmest udjævnet, når indvandrere tilegner sig det lokale sprog.  På den måde nuancerer forskerne en ofte fremført påstand om diskrimination og racisme som den alvorligste hindring for integration på arbejdsmarkedet. Problemet består også i manglende sprogfærdigheder og professionelle kompetencer blandt indvandrere.

Rapporten giver ny kant og viden til en omfattende diskussion om integrationens tilstand i de skandinaviske lande. Konklusionerne modsiger i den forbindelse tidligere påstande fra chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Rasmus Brygger, der har kritiseret den danske udlændingedebat og hævder, at både Sverige og Norge er bedre end Danmark til at få udlændinge i job.

Rapporten synes overordnet at rokke ved en sejlivet kliché om, at tonen i debatten i sig selv udgør en hindring for integrationen. I Sverige har man officielt haft en langt mere modereret debat, mens vi i Danmark i mere end 20 år har haft en heftig meningsudveksling om integration og udlændinge.

Uanset om vi efter valget vil få socialdemokratiske eller borgerlige kræfter i Statsministeriet, er der behov for ansvarlige politikere, der forstår, at en realistisk udlændingepolitik indebærer et EU-spor i form af en indsats for reform af det europæiske asylsystem og sikring af EU’s ydre grænser, såvel som et nationalt spor i form af fortsat fintuning af integrationsindsatsen uden berøringsangst eller illusioner.

TROELS HEEGER