Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Urimelig parallel mellem tolke og Falcks lovbrud

Tolkekaos er skidt, for tolkefaget, men i særdeleshed for retsstaten, skriver formand for Tolkesamfundet Lisbet Pors Abildager. Her ses tolke til COP15 i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

I klummen »Tolkekaos vækker minder om Falck-sagen« bliver der i Berlingske Business 26. juni foretaget en urimelig sammenligning mellem nogle tolkes selvstændige enkeltmandsfirmaer og mastodonten Falcks ulovlige ageren i Falck/Bios-sagen.

Med tolkekaos henvises der til problemer med et nyligt udbud af offentlige tolkeydelser. Firmaet EasyTranslate har vundet monopol på at levere de ydelser, og det skaber store problemer med kvalitet og leveringssikkerhed, hvilket bl.a. Berlingske har beskrevet. Det tolkekaos bliver i klummen sammenlignet med Falck-sagen, hvor Falck hyrede dyre kommunikationsfolk til at udføre en hård kampagne målrettet mod firmaet Bios.

Sammenligningen har ingen gang på jord. I tolkesagen har hundredvis af tolke blot valgt at benytte retten til at takke pænt nej til et tilbud, de ikke mener er godt nok. Det nej tak, og konsekvenserne af det, udtrykker de på vegne af sig selv og deres små virksomheder.

Tolke er fagfæller, der taler sammen og er med i en professionsforening. Det er der ikke noget odiøst i og det sker hver dag i alle brancher. Der er hverken tale om smædekampagne eller koordineret boykot, hvilket ville stride mod konkurrenceloven. Nogle af tolkene er ligefrem hinandens konkurrenter.

Begge sager er aktuelle, begge sager handler om udbud af offentlige ydelser, men der stopper sammenligningen også. I Falck-sagen er der foregået noget ulovligt, der er indgået et forlig, og sagen får nu et retligt efterspil.

Falck er et firma, der hyrede et andet firma til målrettet at miskreditere et tredje firma. Tolkene gør noget helt andet. De giver udtryk for, at de har fået et dårligt tilbud.

De pegede allerede i efteråret 2018 på, hvad konsekvenserne af et problematisk gennemført udbud af tolkeydelser ville blive, og det er nu blevet en realitet for samfundet og retssikkerheden.

I Berlingske-klummen står der, at »motoren i tolkenes kampagne er en stribe artikler i medierne« om dårlig tolkning. Nøgleordet her er medierne. Der er ikke tale om fagblade, men om brede medier, der ser det væsentlige i at skrive om brugen af offentlige midler på fremmedsprogstolkning.

At nogle løst organiserede tolke skulle have indflydelse på, hvilke emner medierne – herunder Berlingske selv – tager op, kræver endog meget fantasi at forestille sig i Danmark. Tolkekaos er skidt, for tolkefaget, men i særdeleshed for retsstaten.