Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Liberal Alliances Ungdom: Du bliver ikke mere kvinde af at stemme rødt
»Du får det ikke bedre som mand af at stemme blåt«.
Sådan lyder overskriften på Mads Krause Hulbæks debatindlæg her i avisen. Han kritiserer blå blok og især Liberal Alliance for at tale mere om maskulinitet, end de gør for mænds problemer. Men præmissen for hans kritik er forkert.
For hvorfor skulle man som liberal være forpligtet til at føre en bestemt politik for mænd, bare fordi man taler om maskulinitet?
Liberal Alliance kæmper ikke for, at mænd skal være mere maskuline. Vi kæmper for, at mænd skal have friheden til selv at bestemme, hvad det betyder at være mand. Du må gerne gå op i fodbold, være far på fuldtid, prioritere din karriere, være følsom, traditionel eller noget helt femte. Det samme gælder kvinder.
Det er netop forskellen på vores tilgang til ligestilling.
På venstrefløjen handler ligestilling ofte om, at mænd og kvinder skal ende med de samme resultater. Det kan være gennem kønskvoter, øremærket barsel eller andre politiske indgreb, der forsøger at skubbe mænd og kvinder i bestemte retninger.
Men for mig er ligestilling ikke, at staten skal sørge for, at vi ender samme sted.
Ligestilling er, at vi har den samme frihed til selv at vælge, hvor vi vil hen.
Som kvinde skal jeg kunne vælge at være en arbejdshest og prioritere min karriere. Jeg skal også kunne vælge at gå all-in på familielivet. Det er mit valg. På samme måde skal en mand kunne vælge det liv, der giver mening for ham.
Det betyder ikke, at vi skal ignorere de problemer, som mænd statistisk oftere oplever. Selvfølgelig skal vi tage mænds mistrivsel, uddannelsesproblemer, misbrug og sundhed alvorligt. Men løsningen på disse problemer behøver ikke være, at staten blander sig mere i vores liv.
Det er også mærkeligt at fremstille venstrefløjen som den eneste politiske side, der kæmper for ligestilling. Der er en grundlæggende forskel på at kæmpe for lighed i muligheder og at kæmpe for lighed i resultater. Jeg mener, at vi skal være langt mere optagede af det første.
Jeg har ikke brug for, at staten fortæller mig, hvordan jeg skal være kvinde. Og mænd har ikke brug for, at staten fortæller dem, hvordan de skal være mænd.
Derfor bliver jeg heller ikke mere kvinde af at stemme rødt.
Og du bliver ikke mere mand af at stemme blåt.
Ella Nellemann, kultur- og ligestillingsordfører for Liberal Alliances Ungdom
Mere bureaukrati med differentieret moms
Skiftende regeringer har forgæves ført »en kamp« mod det voksende bureaukrati i offentlig forvaltning, men at gennemføre en differentieret moms, som vismænd m.fl. advarer kraftigt imod, er da en bevidst handling i bureaukratiets tjeneste.
At fastholde en politisk uhensigtsmæssig plan, selvom økonomer advarer mod den samt anviser let administrerbare alternativer, er da indlysende tåbeligt.
Et er, når bureaukratiet vokser eller skrider, og årsagen er mindre håndgribelig eller »ubevidst«; men med momsforslaget går man (med åbne øjne) mere bureaukrati i møde.
Andre løsninger vil endog være mere lighedsskabende og ramme målgruppen mere præcist.
Ole Stavngaard, Allerød
Diplomatiets kunst
Berlingske kunne i lørdags rapportere, at det er faldet den iranske ambassadør for brystet, at jeg i en kronik har omtalt Iran som vores fjende. Her bemærkede jeg blandt andet: »Folkeretten er forældet og opfatter krig som noget, der erklæres af diplomater i jaket. Irans krig mod os er derfor forblevet ubemærket.«
Det kan undre, at ambassadøren bruger sin kostbare tid på mig, når samme opfattelse er fremført af væsentligt mere vigtige kredse. Den seneste rapport fra PET, Center for Terroranalyse, »Vurdering af terrortruslen mod kongeriget Danmark 2026«, nævner Iran adskillige steder og fremhæver, at denne terrortrussel »gælder i særlig grad Iran«.
Det er ingen pludselig raptus, for PETs rapport fra maj 2023, »Vurderingen af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland«, fremsætter samme iagttagelse.
Den rapport har Folketinget endda gjort tilgængelig på sin hjemmeside, så ambassadøren burde ikke kun have en høne at plukke med Berlingskes redaktion, men også med Folketingets Præsidium.
Det er endvidere ikke kun den danske regering og Folketinget, der har denne opfattelse, endnu mere udtalt er Storbritannien, hvor den daværende premierminister Starmer tilbage i februar offentligt fremsatte en erklæring, der nok burde vække ambassadørens interesse, blandt andet disse udtalelser her i dansk oversættelse: »Regimet i Iran er aldeles afskyeligt. De har myrdet tusindvis af deres egne borgere, brutalt slået modstand ned og forsøgt at destabilisere regionen.«
Storbritannien har endda taget det videregående skridt i juli at erklære hele den iranske revolutionsgarde, der i stigende grad har erstattet mullaherne som landets reelle herskere, for en trussel mod nationens sikkerhed og vil gøre det ulovligt at støtte den på lige fod med terrororganisationer.
Men mest undrer det, at ambassadøren ønsker at skabe opmærksomhed omkring disse forhold på et tidspunkt, hvor de fleste danskere, og medierne med, synes at være helt uvidende herom og derfor betragter krigen i Mellemøsten som en unødvendig dumhed, præsident Trump selv har rodet sig ud i.
Man siger traditionelt om den dygtige diplomat, at det er en person, som kan sige ingenting på flere sprog – et af disse kunne være dansk.
Jesper Lau Hansen, professor, dr.jur.
Snyd de handicappede
Det er ikke kun handicappedes parkeringspladser og skilte, der stjæles, men også vores toiletter. Med de samme undskyldninger.
Det er ærgerligt at se en ganske rask og rørig komme ud fra et handicaptoilet med ordene: »Det var jo ledigt!« efter ti minutters venten i kørestolen eller på rollatoren.
Og kunne de raske unge mænd så da i det mindste ikke slå wc-brættet ned, inden de går?
Carsten Seeger, Ishøj
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Venstre skræller endnu et lag af sig selv. Fire folketingsmedlemmer trodser nu åbent partilinjen om landbruget, og en ny intern splittelse undergraver Troels Lund Poulsens lederskab. Berlingskes politiske kommentator Bent Winther analyserer et parti i dyb krise. To nye rapporter slår fast, at der ikke findes beviser for et dansk folkedrab i den grønlandske spiralsag. Amalie Lyhne opfordrer i dagens leder til, at den grønlandske regering og Folketinget nu sætter et endeligt punktum for den vildfarne diskussion. Selvom sangerinden Iris Gold yder en kæmpe indsats i titelrollen, kan hun ikke redde den nye »Tina – The Tina Turner Musical«. Teateranmelder Jakob Steen Olsen kalder forestillingen et langtrukkent og tempoforladt stykke biografisk teater. Berlingskes internationale kommentator Birgitte Borup har udvalgt dagens historier. Produktion og oplæsning: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
