Hvem passer på mændene?

Eller rettere: Du får det ikke bedre som mand af at stemme blåt.

Rød blok har historisk været bannerfører for den feministiske dagsorden og gennemført markante forbedringer af kvinders rettigheder og livsvilkår. Men hvem passer på mændene?

Blå blok, med Liberal Alliance i spidsen, taler i stigende grad om maskulinitet og henvender sig især til unge mænd på sociale medier. Men politikken halter efter.

I debatten om maskulinitet og ligestilling savner jeg konkrete politiske forslag til at løse de problemer, hvor mænd er overrepræsenterede. Mænd lever kortere, kæmper oftere med misbrug, hjemløshed og selvmord. Drenge falder mere bagud i skolen, og mænd står for langt størstedelen af den samlede kriminalitet i Danmark.

Hvis blå blok vil slå sig på brystet med klassisk maskuline dyder og tiltrække mandlige vælgere, må de også være med til at løse de udfordringer, der ikke alene har enorme konsekvenser for mænds liv, men også for deres familier og omgivelser.

I blå blok tales der meget om personligt ansvar, og jovist er ansvar en del af den maskuline værktøjskasse. Men det samme gælder rollen som beskytter – og hvad er mere maskulint end at passe på dem, der ikke kan passe på sig selv?

Det er en kritik, men også en invitation. En invitation til at tage ansvar for de mænd, som støtter de blå partier, og som har mindst lige så meget brug for bedre hjælp i psykiatrien og et uddannelsesmæssigt løft som en skattelettelse.

Hvorfor går blå blok ikke forrest med en ambition om at øge mænds gennemsnitlige levealder eller løfte drengenes uddannelsesniveau?

De blå partier har en adgang til danske mænd, som de røde partier mangler. Heri ligger både en politisk mulighed og en forpligtelse til at repræsentere vælgernes interesser – også når problemerne handler om mistrivsel, uddannelse og sundhed.

Hvis blå blok vælger at gøre disse udfordringer til mærkesager og ikke kun står i opposition i debatter om ligeløn, bestyrelseskvoter og metoo, så kan vi få en langt mere produktiv ligestillingssamtale til gavn for både mænd og kvinder.

Mads Krause Hulbæk, bestyrelsesmedlem, Dansk Mandesamfund

Udskamning og krænkende

I Berlingske kan man læse om, at sundhedsvæsnet har ansat tusindvis af »kolde hænder«. Det fremgår, at ud af de tusindvis af nye medarbejdere på de danske sygehuse er der rigtig mange af dem, som er akademikere og administratorer (herefter administrative).

Jeg bestrider ikke tallene i artiklen, men jeg undrer mig over, at avisen – i stedet for at være udskammende og krænkende overfor de medarbejdere, der bliver kaldt »kolde hænder« – undersøger, hvad de »kolde hænder« dækker over.

Mig bekendt er der ikke ansat hænder, men medarbejdere – og det vil jeg gerne have, at vi bliver omtalt som. Det andet er udskamning og krænkende.

Der er en årsag til, at der er administrative medarbejdere i regionerne. Blandt andet er det på grund af Christiansborg, som udstikker love og regler, som skal efterleves. De mange milliarder, der tilgår regionerne skal der også være nogen som tager hånd om.

Regionspolitikere ønsker konstant udvikling og projekter, og her skal der også være medarbejdere til at indfri disse ønsker. Medarbejderne understøtter i høj grad også de kliniske områder. Der bliver lavet dagsorden m.m. til regionsrådet, forretningsudvalget og diverse udvalg, og her skal der også bruges medarbejdere.

Derudover er der en lang række andre opgaver, som bliver håndteret af de administrative medarbejdere. Det er nødvendigt for at sikre sundhed til patienter og borgere i regionerne.

Og for mig giver det mening, at vi som administrative medarbejder kan understøtte og frigøre administrative opgaver fra vores kliniske kolleger, så de kan gøre det, de er bedst til, nemlig at behandle og pleje patienter.

Jeg tror ikke på, at vi har administrative eller kliniske medarbejdere, der går rundt på regionernes arbejdspladser og laver ingenting. Vi løber alle stærkt og går gerne en ekstra mil for, at nå de opgaver, der bliver stillet os.

Så i stedet for at udskamme og være krænkende over for de administrative medarbejdere i regionerne, vil det klæde Berlingske og andre meningsdannere, at de laver et ordentligt stykke arbejde og undersøger hvad, der rent faktisk bliver lavet rundt på de regionale arbejdspladser.

Gunhild Krogager Carlsson, HK fællestillidsrepræsentant, Region Sjælland

Kina-Gruk

Kina skal man ikke grine af

ifølge sangen fra Eddie Skoller

nu mærker vi i vores hverdag,

at Skollers spådom den holder.

Vi køber de billige biler

og Temus tvivlsomme varer

Jinping og vennerne smiler,

men overser vi mon en fare?

Når vi handler med diktaturet,

støtter vi så mest fred eller krig?

Har vi læst og hørt partituret,

gør vi verden mere sikker og fri?

David Munis Zepernick, Frederiksberg

Dygtige fotografer

Tak til Berlingske, fordi I bruger rigtige og dygtige fotografer. Det slog mig i dag, da jeg så Søren Bidstrups fotos til artiklen om familien Lindhardt. Tak.

Allan Ohms, Roskilde

Ny dansk grammatik

På bagsiden af avisens 1. sektion finder man i denne tid en helsideskampagne, hvor man kan læse følgende: »Os med abonnement får rabat på inspirerende arrangementer i Pilestræde på Berlingske.dk/arrangementer«.

Det er nyt for mig, at man nu skal sige »os får«.

Jeg troede i min naivitet, at min børnelærdom stadig er gældende, men det er åbenbart ikke tilfældet. Da jeg lærte dansk i skolen, hed det »vi får«.

Man skal lære, så længe man lever!

Christian Christiansen, Hørsholm

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk