Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Syv uger efter min søn flyttede hjemmefra, ringede han. Pludselig mærkede jeg, at han er en anden
Hvor har jeg mødt mange, som, dengang de blev unge og løsrev sig fra familien og hjemmet, aldrig igen fandt et sprog, de kunne tale med deres forældre i. Og når sproget ændrer sig, gør relationen det også. Sådan kan man blive fremmede for dem, som er selve livet.
Min søn er flyttet hjemmefra. Har du ikke hørt fra ham, har han det godt, siger folk. Det er nok rigtigt. Men faktisk er det slet ikke hans velbefindende, jeg er bekymret for.
Han skal nok klare sig. Jeg har bare en voldsom lyst til at høre hans stemme. Det går selvfølgelig ikke.
Del:
