I København er der alt for få vinterbaner. Det betyder, at børn og unge må undvære træning i vinterhalvåret – og mange falder helt fra. Det rammer især dem, der har mest brug for fællesskabet. Vi ved, at idræt har enorm betydning for børns sundhed og trivsel.
Alligevel spænder gamle regler ben for, at vi kan tilbyde ordentlige rammer.
Hellas Boldklub i Valby har over 1.100 medlemmer og blev kåret som Årets Klub af DBU i 2021. Alligevel har klubben ikke en eneste kunstgræsbane. Vanløse IF kæmper med samme problem – og må dele deres baner med flere andre klubber, herunder Hellas.
Resultatet? Lange ventelister, aflyste træninger og børn, der mister lysten til at spille.
Årsagen er Miljøstyrelsens støjregler fra 1984. Regler, der oprindeligt blev lavet til industristøj, bruges i dag til at vurdere støj fra børns leg og boldspil. Det betyder, at klubber risikerer krav om seks meter høje støjhegn, hvis de vil anlægge en kunstgræsbane. Et hegn, der både er dyrt, ødelæggende for grønne områder og i praksis gør projekterne umulige.
Vi mener ikke, at børnelatter og boldspil skal behandles som fabriksstøj. Det er sund fornuft, at reglerne skal tage højde for, at fodboldbaner er til gavn for folkesundheden – ikke en trussel mod den.
Vi opfordrer derfor politikerne på Christiansborg til at ændre lovgivningen hurtigst muligt. Ikke om to år. Ikke når en ny vejledning engang er klar. Men nu. For hver dag uden ordentlige faciliteter mister vi børn til inaktivitet og ensomhed.
Det handler ikke kun om støj. Det handler om børns ret til bevægelse, fællesskab og trivsel. Så kære politikere: Hvor mange børn skal vi miste til sofaen, før I handler?
Helle Stolberg, folkeskolelærer, fodboldmor og kandidat til Borgerrepræsentationen (S), Martin Bang-Hansen, ungdomstræner i Hellas Boldklub, og Jakob Thiemann, medlem af Vanløse IF og kandidat til Borgerrepræsentationen (S)
Moms
Hvorfor kan Danmark, ikke have differentieret moms?
I Danmark kan det tilsyneladende ikke lade sig gøre. I Norge er der til og med forskellig moms på, om man spiser sin burger indenfor eller udenfor Burgerrestauranten.
Danske Skats systemer kan vist heller ikke her finde ud af det. Hvad med at kontakte vores nordiske naboer, og eventuelt købe deres it-systemer i stedet for igen at prøve på at opfinde Skats egen »dybe tallerken«?
Annie Fjærvoll, Frederiksberg
DRs koncerthus
Vi kommer sjældent i DRs koncerthus, men når 98-årige Herbert Blomstedt dirigerer Bruckners 9. symfoni, må vi afsted – for at blive mindet om hvorfor vi ellers holder os væk.
På afstand ligner det stadig en ufærdig bygning, indpakket i presenninger. Foyeren må være Danmarks mest stemningsforladte offentlige rum: delvis mørkelagt for at skjule det ufærdige præg, renset for erhver henvisning til, at vi er kommet for at høre stor musik. Toiletkapaciteten er skandaløst ringe.
Vejen videre frem er en opdagelsesrejse. Og så når vi endelig vores pladser, som er valgt med ønske om at kunne se dirigenten bedst muligt: Terrasse F, 2. rk. På plads 25 er rækværket foran ført skråt igennem, så jeg ikke kan få plads til mine fødder, som sover og er på vej til krampe. Det er den slags, som nogle mennesker får blodprop af på flyrejser. Foran min kone på plads 24 stopper gulvet dér, hvor hun skulle placere sine fødder.
Vejen ud efter koncerten er så trang, at man undrer sig over, at den er godkendt af brandvæsnet. Der er rulletrapper. Men den ene kører opad, hvor vi skal ned. »Aldrig mere!« lover vi hinanden på vej ud til metroen, hvor vi er pakket sammen som sild i en tønde.
Ove Steen Smidt, Rødovre
Dokumentation, tak
Inge Nøhr er i sit læserbrev 9. september utilfreds med Ældre Sagens resultater.
Kom gerne med nogle uddybende eksempler på, hvor de har svigtet, ellers er din udtalelse jo ikke andet end et slag i luften.
Udover Ældre Sagens mange populære aktiviteter for seniorer i hele landet, rabatordninger osv., så kan jeg da til også lige nævne en hel del flere gode ting fra deres hånd:
De har fået Finanstilsynet til at gå ind i sagen om, at pensionister betaler mere for formueforvaltning end andre kunder. De har medvirket til, at der nu er afsat midler til at nedsætte ventetiden for udredning af demens og været med til at sætte stort præg på Sundhedsreformen med forbedringer på ældreområdet som resultat.
De arbejder for, at vi ældre skal beskyttes bedre mod digital svindel, har sikret vigtige ændringer i reglerne om magtanvendelse på plejehjemmene, været med til at afværge forringelser af seniorpensionen og har t også bevirket, at Ankestyrelsen er gået ind i sager om ulovlige nedskæringer i 12 kommuner.
Jeg kunne blive ved, men der er jo begrænsninger for, hvor langt et læserbrev må være.
Men måske kan dine uddybende forklaringer give Ældre Sagen inspiration til endnu flere områder, hvor de kan gå ind og gøre en forskel, så dem vil jeg glæde mig til.
Anna Dawids, København
Spar alle jeres slankeråd
Spar alle jeres slankeråd om kure, yoga, løbeture, fedt-, kulhydrat- og/eller proteinfattigt/-rigt: Det hele drejer sig om selvkontrol.
I min tidlige barndom blev jeg og mine søskende kaldt »Tykke« (som øgenavn) i skolen. Vi boede på en lille gård i en lille landsby, men tæt på en købstad.
I vores kommune var der et par store fabrikker, hvor de fleste af mine skolekammeraters forældre arbejdede. Ingen af dem var »tykke«. Formentlig fordi de ikke havde adgang til alle de naturalier, vi levede af til daglig. Vi var næsten de eneste børn fra bondegårde i vore skoleklasser.
De syntes alle sammen, at vi måtte være rige, for vi boede jo på »en stor gård« (33 tønder land, 18 hektar). En brøkdel af dagens kommercielt bæredygtige landbrug, men nu mange fritids-bylandmænds »økologiske« drøm.
Jeg besluttede i 11-12-årsalderen, at det skulle være løgn. Jeg ville ikke evigt hedde »Tykke«. Jeg begyndte bare at NYDE maden: Tygge den langsomt. Smage på den. Uanset, om det var rugbrødsmadder eller kødrand med grønærter (som jeg elskede). Sådan lever jeg stadig. Når jeg er til »selskab«, er jeg den sidste, der spiser op.
Vi spiste aldrig oksekød, skønt vi havde en halvstor kvægbesætning. Det var for dyrt. Men gris i alle afskygninger – intet skulle gå til spilde. Vi dyrkede grøntsager, havde bærbuske og frugttræer, vi var selvforsynende.
Mine skolekammeraters familier lod til at leve »fra hånden og i munden«: Når de fik løn, KØBTE de nyt tøj, som børnene straks gik i skole med. Det gjorde vi ikke, der var ikke penge til det. Fars gæld til »Foderstoffen« var en evig trussel. Vi var glade for de nye skjorter, kjoler etc. som mor syede til os. (Jeg føler et stik i hjertet, når jeg hører Dolly Partons »Coat of many Colours«).
Jeg tænker tit tilbage på den tid. Børn var barske ved hinanden, men det er de åbenbart endnu mere i dag. Jeg fatter ikke hvorfor med alle pædagogikkens angivelige fremskridt. Og de bliver federe og federe.
Kunne det tænkes, at evnen til selvkontrol er gået fløjten i al pædagogikken?
Tak til Merete Riisager for kommentaren 3. september »Ud med 'det nye børnesyn' – skolen skal lære eleverne 'medborgerskab'«.
I en artikel 5. september siger rådgiver Gitte Boesen om Wegovy: »det er en bedre idé at skrue ned for hastigheden … nemmere at holde vægttabet efterfølgende, hvis det er gået langsommere.«
Og i et læserbrev om afgifter på nydelsesmidler nævner Karoline Marsay danskernes manglende mådehold, selvkontrol, selvbeherskelse, selvdisciplin, personligt ansvar. Hun er fra LA Ungdom, så der er måske lys forude!
Knud Larsen, Hvidovre
Gratis receptpligtig medicin? Ja tak!
Enhedslisten foreslår, at receptpligtig medicin skal være gratis. Det vil sige betalt over skatten. Det vil være en kæmpe hjælp, især for de udsatte borgere, der ofte har store medicinudgifter.
Forslaget ville slå to fluer med et smæk; alle danskere vil være sikre på altid at kunne få deres medicin uanset prisen. Samtidig ville særligt de gamle og syge, kunne fjerne en tung post fra budgettet og bruge pengene på mad.
Jonas Schmidt, førtidspensionist, Brobyværk
Kim Valentin og medieombudsmanden
Kulturordføreren for Venstre, Kim Valentin, er i avisen 6. september citeret for at udtale, at: »Det skal være hårde beføjelser, hvor det kan mærkes – og medierne skal tvinges til at synliggøre det tydeligt, når der er begået fejl, der har haft konsekvenser for borgerne«.
Udtalelserne kommer i forbindelse med en drøftelse af mandatet til en eventuel medieombudsmand. Det kunne være interessant at høre Kim Valentins svar på, hvorfor Venstre ikke mener, at konsekvenserne af Mette Frederiksens fejl i håndteringen af minkskandalen skal synliggøres for borgerne.
Venstre synes mere optaget af at undgå offentlighedens opmærksomhed om partiets rolle som sikkerhedsnet for Socialdemokraterne.
Som vælger, må vi spørge, om Venstre har anden rolle i dansk politik end at hjælpe Socialdemokratiet med at indskrænke borgernes frihed? Måske kommer svaret endeligt, når lov behandlingen af PETs vidtrækkende beføjelser snart skal gennem Folketinget til beslutning.
Fillippa Gottlieb, Allerød
Militær i amerikanske byer
Har Trump en plan? Skal den amerikanske befolkning vænne sig til – og dermed acceptere – at præsidenten indsætter militæret, hvis han mener, at forholdene i et område er kaotiske og ude af kontrol?
Og vil en stemmeoptælling ved et delstatsvalg, som tyder på sejr til Demokraterne, blive udlagt som en sådan nødretstilstand? Alene truslerne om militær indgriben ville kunne fremprovokere demonstrationer og aggressioner og dermed »retfærdiggøre« magtanvendelse.
Perspektivet er skræmmende: et autokrati understøttet af militæret i verdens mest magtfulde nation. Jeg håber, at pessimismen er ubegrundet, men jeg tvivler!
Peter Beck Pedersen, Hellerup
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
