Medieombudsmand skal kunne stoppe mediers dækning af en sag, mener Venstre-ordfører: »Han skal have nogle tænder, der kan bide ordentligt fast«
Der tegner sig et flertal i Folketinget for at indføre en medieombudsmand, og står det til Venstres kulturordfører, Kim Valentin, skal en kommende ombudsmand have vide beføjelser. Herunder kunne stoppe medier fra at skrive yderligere om en konkret sag.




