Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jo, Kina er en udfordring, derfor skal EU anvende hele værktøjskassen

Europa-Kommissionen har blokeret fusionen mellem Alstom og Siemens’ togdivisioner. Men ud af de 3.000 fusioner, som Kommissionen har set på i de sidste ti år, er ni blevet blokeret. En stor hammer skal netop anvendes med stor omhu, skriver Stina Soewarta, chef for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Togene her på billedet er bygget af henholdsvis Alstrom og Siemens. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lukas Barth / Reuters / Ritzau Scanpix

Berlingskes leder 11. februar mener, at Europa-Kommissionen ved at blokere fusionen mellem Alstom og Siemens’ togdivisioner går Kinas ærinde. Jeg er helt enig i, at Kina giver Europa store udfordringer. De løses ved at anvende hele værktøjskassen, ikke ved at afskaffe fusionskontrol.

Derfor har Kommissionen fremlagt flere forslag. Et af dem er at screene udenlandske investeringer i europæisk infrastruktur, også ud fra sikkerhedsmæssige hensyn. Et andet er at forbyde udenlandske virksomheder at deltage i offentlige udbud, hvis virksomheder fra EU ikke må deltage i deres offentlige udbud – som i Kina. Et tredje er at bruge handelspolitikken offensivt og defensivt. Det kan være straftold ved dumping (for eksempel af stål fra Kina), eller ved at forhandle gode handelsaftaler, som eksempelvis med Canada og Japan.

Endelig vil jeg stilfærdigt minde om, at ud af de 3.000 fusioner, som Kommissionen har set på i de sidste ti år, er ni blevet blokeret. En stor hammer skal netop anvendes med stor omhu. Konkurrence virker nemlig for EUs virksomheder, særligt for de små og innovative. Og der er vel ingen pointe i at slå Kina ved at blive som Kina?

Stina Soewarta, chef for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark

Foghs fortrædeligheder

Jeg så i fjernsynet forleden, hvordan Anders Fogh Rasmussen smilende kørte rundt i Frankrig og smagte på vin.

Han så ikke ud til at have dårlig samvittighed, hvilket han ellers har god grund til at have, for han er den dansker, som i min levetid har skadet Danmark mest.

Han startede i 2003 på falsk grundlag sammen med USAs præsident, George W. Bush, Irak-krigen (Sagen venter stadig på sin retsafgørelse). Han nægtede at tale med ambassadørerne fra de muslimske lande, som var urolige for, at Jyllandspostens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne ville føre til voldelige protestdemonstrationer, hvilket da også skete med afbrænding af danske ambassader og Dannebrog, og gjorde Danmark og danskere til legalt terrormål for rabiate muslimer.

Han forhindrede en folkeafstemning om Lissabon-traktaten, selv om en meningsmåling viste, at 70 pct. af danskerne ønskede den. Han sagde »Ikke mere traktatsnak«. Traktaten blev vedtaget, og Danmark tabte suverænitet.

Han ændrede den økonomiske politik således, at prisniveauet i Danmark blev for højt i forhold til udlandet, så samhandel vanskeliggjordes og mange danske arbejdspladser blev flyttet til udlandet.

I hans statsministertid gennemførtes kommunalreformen, antallet af kommuner blev reduceret fra 271 til 98, hvilket betød, at beslutninger på mange områder nu bliver taget langt fra de områder og de borgere hvor og for hvem, de har betydning. Kommunalreformen medvirkede til at gøre borgerne passive og forringede dermed muligheden for et velfungerende folkestyre.

Andreas Åbling Petersen, Løgumkloster

Ordentlige politikere

I TV-avisen 10. februar kl. 18.30 blev der vist et indslag, som handlede om SFs holdning til Socialdemokratiets varslede strategi om en et-partis regering i tilfælde af en socialdemokratisk valgsejr i  løbet af foråret.

Holdningen blev fremsat af partiformand Pia Olesen Dyhr, der bl.a. kunne konstatere, at Lars Løkke Rasmussen »intet godt har gjort for Danmark de sidste fire år«. Træk vejret, og læs sætningen en gang til! En kommentar som denne kommer sædvanligvis fra en menig i de bagerste rækker, ikke fra en partiformand, skulle jeg mene, og dog, valgkampen er jo i fuld gang ...

Jeg har hidtil sat Pia Olesen Dyhr relativt højt som et i alle henseender »ordentligt« menneske - uagtet hendes politiske observans - men ovenstående kommentar viser, at jeg har vurderet forkert, ærgerligt nok.

Mette Frederiksen har bebudet en »ordentlig« valgkamp (med vægt på tonen, forstås). Tja, i lyset af ovenstående har jeg vel god grund til at tvivle, igen, ærgerligt nok.

Leif Tage Olsen, Kgs. Lyngby

Nedladende Movia

I Berlingske 9. februar er der et læserbrev fra Camilla Struckmann, kommunikationsdirektør, Movia, der er et svar til G. Steinicke.

Magen til arrogant holdning og svar skal man lede meget længe efter. Det bærer præg af en ung person, som ikke har ret meget føling med, hvad der rører sig ude blandt almindelige mennesker. Det virker som om, hun tror, at alle mennesker har en smartphone, og forstår at bruge den. Desværre kommer der til de fleste en tid, hvor man ikke gider sætte sig ind i alt det nye og derfor ikke kan kommunikere over disse flader. Så om igen, Movia, og hav lidt ydmyghed over for de mennesker, der har skabt dette samfund.

Jens Chr. Fjeldborg, Vedbæk