Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Berlingske mener: Vestager går uforvarende kinesernes ærinde

EU-Kommissionen risikerer at optræde som kinesernes nyttige idiot ved at blokere for fusionen mellem Alstrom og Siemens togdivision. Afgørelsen er baseret på en for snæver afgrænsning af det relevante marked.

Vinderen af de europæiske konkurrencemyndigheders forbud mod fusionen af mellem franske Alstrom og tyske Siemens’ togdivision er et hensynsløst og merkantilistisk Kina, der ikke skyr nogen midler og lader hånt om alle spilleregler. Fold sammen
Læs mere
Foto: ARIS OIKONOMOU

EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen sagde i onsdags stop for den planlagte fusion mellem franske Alstrom og tyske Siemens’ togdivision. Ideen med fusionen var at skabe en førende europæisk leverandør af jernbaneudstyr, der kunne konkurrere globalt ikke mindst med den fremstormende kinesiske jernbanevirksomhed CRRC, som selv er resultatet af en fusion af to store kinesiske virksomheder.

Vestagers begrundelse for at afvise fusionen er, at den fusionerede virksomhed ville blive alt for dominerende på det europæiske marked og dermed hæmme konkurrencen i Europa. Siemens og Alstroms modargument – bakket op af deres respektive regeringer – er, at det er alt for snævert at se på det europæiske marked isoleret, det relevante marked er det globale marked for jernbaneudstyr, hvor den fusionerede europæiske virksomhed kun ville have en markedsandel på ni pct. mod CRRCs globale markedsandel på 12 pct.

Umiddelbart ligner det ikke en konkurrencetruende koncentration. Vestagers modsvar består i en profeti om, at det er usandsynligt, at den kinesiske konkurrent kommer til at sælge tog og jernbaneudstyr til Europa i en overskuelig fremtid.

De europæiske konkurrencemyndigheder optræder som spejderdrenge, eller som »idioterne i den globale landsby«, som det er blevet formuleret af den tidligere franske udenrigsminister Hubert Védrine, ved at stå i vejen for at etablere en stærk europæisk spiller. Vinderen er et hensynsløst og merkantilistisk Kina, der ikke skyr nogen midler og lader hånt om alle spilleregler. Vesten har også haft en noget naiv tilgang til Kinas optagelse i WTO. Kina har udnyttet alle fordelene uden at tage de tilknyttede regler, der skal sikre fairness i samhandlen, særligt alvorligt.

Et gennemgående tema i diskussionen om udformning af konkurrencelovgivning og konkurrencemyndighedernes adfærd er afgrænsningen af det relevante marked, når man skal afgøre, om en virksomhed har en for dominerende position. Der er både en geografisk og en teknologisk dimension i markedsafgrænsningen. Er det kun Europa eller hele verden, der er afgørende? Hvis to papiraviser vil fusionere, er det så markedet for papiraviser eller et meget større marked, der inddrager digitale virksomheders aktivitet med nyhedsformidling og annoncering, der er afgørende? Markedsafgrænsningen er betydningsfuld. Hvis markedet defineres meget snævert, kan man hurtigt få øje på monopoler eller næsten monopoler. Hvis det defineres bredt, bliver der ikke så meget at rive i for konkurrencemyndighederne.

Vestager og Kommissionen er både faldet i fælden som spejderdreng og i fælden med at afgrænse det relevante marked for snævert. Konsekvensen er, at kinesiske og andre bøller kan grine hele vejen hen til banken. Regeringerne i Tyskland og Frankrig er under alle omstændigheder grundigt utilfredse med EU-Kommissionens afgørelse. Det betyder, at der kan pustes nyt liv i bestræbelserne på at ruske op i og reformere EUs konkurrencelovgivning. Der har været sådanne bestræbelser de seneste 30 år, men de er foreløbig stødt ind i en konserverende modstandsmur. Nyere økonomisk teori anfægter således fusionskontrol som et fornuftigt middel til at bekæmpe misbrug af markedsdominans.

EU-landene er udfordret, for at sige det mildt, i klemme mellem de økonomiske giganter USA og Kina. Vestagers og EU-Kommissionens veto mod fusionen har forringet Europas muligheder for at hævde sig i den globale konkurrence.

OLE P: KRISTENSEN