Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvad tror Mette-Marie Nørlev egentlig, der foregik i 1960erne og 70erne?

»Vi prøver ikke at relativisere eller omskrive historien. Vi er i gang med et solidt oprydningsarbejde efter det rod, boomerne har efterladt os i,« skrev Mette-Marie Nørlev forleden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Hvad tror du, der foregik?

Det fremgår ikke af indlægget fra Mette-Marie Nørlev, »Nej, boomers, »OK, Boomer« kommer ikke ud af arrogance. Det kommer af ren afmagt«, hvad det er, hun studerer. Men det er næppe historie.

»Det er absolut ikke et ophøjet selvbillede at have en feministisk eller anti-racistisk dagsorden,« skriver hun. Hvad tror hun egentlig, der foregik i 1960erne og 70erne? Udover at være feminister og antiracister kæmpede vi for seksuelle minoriteters ligestilling.

Personligt skrev jeg i 1971 hovedopgave om den amerikanske Gay Movement på Columbia University. Ikke engang det med at mangle tiltro til ældre generationer er noget nyt. Dengang sagde vi »stol aldrig på nogen over 30«. Men det var mest for sjovs skyld. Vi har nemlig humor. Lone Kühlmann, Humlebæk

Lavpraktiske råd

Tak til Mette-Marie Nørlev for kommentaren om os boomers, som er skyld i alle mulige fortrædeligheder. Så nu skal Z’er, Y’er og Millennials godt nok til at rydde op efter os forkælede, der havde en barndom i halvtredsernes overflod. Og tillod os at antaste autoriteterne i tresserne. Som født i 1947 kan jeg kun sige Undskyld. Undskyld! Selvfølgelig er generationerne efter os moralsk langt mere potente.

Men lige et par lavpraktiske råd. Ville det ikke være godt tegn, hvis I kunne rydde op efter jer selv på Roskilde Festival? Og hvis I kunne opføre jer pænt som cyklister, så vi boomers kunne føle os trygge på de københavske fortove og i fodgængerfeltene. Anders Hove, Frederiksberg

Farvel til falske påstande

Israelske bosættelser har aldrig været ulovlige. Men vi kan sagtens have forskellige holdninger til dem. Omstridt land hører nemlig ikke ind under Genève-konventionernes artikler om besat nationalstats land. Derfor tager USA nu skridtet og anerkender international lov, som den i virkeligheden skrives, og ikke som den påstås at være skrevet. Samtidig siger USA flere interessante ting.

EU og FN kan ikke blive ved med at presse Israel til noget, som palæstinenserne fortsat siger nej til. Første gang i 1947 og igen i 2001 og 2008.

Hvis det palæstinensiske hjemmestyre (PLO/Fatah) seriøst sætter sig til forhandlingsbordet sammen med Israel, og hvis parterne kommer frem til en to stats- eller anden løsning, er der vel intet, der forhindrer, at der kan bo jøder i et kommende Palæstina, præcis, som der kan bo arabere i Israel. Vel?

Men grænser og fred side om side, under hensyntagen til de gamle Sikkerhedsråds resolutioner 242 og 338, der omtaler Israels ret til sikre grænser, skal kun forhandles parterne imellem, uden at basere sig på politiske løgne og politiske illusioner. Sikre grænser i dag er, med Iran i horisonten, ikke det samme, som de var i 1967 og 1973.

Mange har bekvemt glemt, at araberne angreb Israel i 1948 og igen i 1967, hvor Israel blev tvunget til at befri/besætte den jordansk besatte Vestbred og det egyptisk besatte Gaza. Jordan og Egypten var aldrig udsat for kritik af deres besættelse i 1948. Ole Groth-Andersen, medstifter af informations- og aktionsnetværket »Sammen Om Israel«, Værløse

Pas på frihandlen

Frihandel er blevet nøglen til, at mange forbrugere i dag har billigere dagligvarer, adgang til hidtil usete goder og en fredsskabende interdependence, der skaber vestlig stabilitet. Men den frihandel, vi hver dag nyder så godt af, er under et globalt pres - der kan ramme os herhjemme i lille Danmark. For selvom frihandelen har været til stor gavn for mange lande, er der udsigt til begrænsninger på handel, flere kvoter på erhverv og yderligere toldrestriktioner, som skal stoppe verdens frihandel.

Den nye merkantilisme er på vej tilbage, hvor frontløbere som Trump, EU-kritikere og andre populister har været succesfulde i at overbevise masserne om konsekvenserne ved global frihandel. Derfor er det vigtigt, at vi anerkender, at verden endnu ikke er perfekt. Vi må ikke glemme det, der i EU har skabt vækst, velfærd og velstand. Vi må ikke tage frihandelen for givet, og dermed hvile på laurbærrene. Det kan blive et problem. For den nye merkantilisme, der værdsætter toldpålæg, forbud af import og andre restriktioner på frihandel, er i kraftig udvikling. Og det er et noget, som vi skal passe på.

Med frihandelsskeptikere som Trump, et usikkert BREXIT og en højredrejning på tværs af de europæiske medlemslande, er der god grund til at sikre, at de rammer, som skaber frihandelen, fortsat står intakt. Derfor er det vigtigt, at den Europæiske Union fremadrettet får sat sit dyrebare fokus på frihandel - og dermed viser resten af verden alle de fordele, der er ved denne fantastiske handelspolitik. Aria John Sadigh, Hellerup, erhvervsordfører for Liberal Alliances Ungdom