Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Genopliv Langeliniekajen og få 500 til 800 lejeboliger i medgift

Til solgt skilte i Carlsbergbyen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Genopliv Langeliniekajen

For mange år siden var Langeliniekajen fuld af liv med restauranter og butikker. I dag ligger kajen nærmest øde hen. Copenhagen Gate projektet, som blev præsenteret i 2014, virker nu skrinlagt hos ejerne ATP Ejendomme, PensionDanmark og By og Havn. Selskabet bag projektet, Harbour P/S, har ingen ansatte.

Mit forslag er derfor at tilbyde ejerne af byggeretterne samt LLA 35 og LLA 47, hvor de nuværende lejere fraflytter inden for de næste par år, henholdsvis ATP Ejendomme og Harbour P/S at bygge den type lejligheder, der er størst efterspørgsel på. Det er 60–75 m² lejeboliger samt bofællesskaber for seniorer.

Konverteringen fra ejendomsdomiciler til lejeboliger bør udmønte sig i billigere husleje på lejeboligerne, som netop præsenteret af regeringen. Her er modellen:

Kontordomiciler og byggeretter er i alt cirka 70.000 m², lig med 500–800 mindre lejligheder, bofællesskaber for seniorer samt offentlig adgang til fælles aktiviteter i stueetagerne.

Den antikvariske regel om minimum 90 m² har betydet, at behovet for mindre boliger er steget voldsomt, den skal der gøres op med lige nu. Dette forslag vil gøre et mærkbart indhug i efterspørgslen på mindre lejligheder samt genskabe liv, butikker og restauranter på Langeliniemolen.

Forbindelsen mellem Langeliniemolen og Marmormolen vil være med en cykel/gang bro, der kan klappe op for krydsende både og Oslofærgen, identisk med broerne mellem Nordatlantiske plads og Holmen.

Klapbroen vil gøre fodgænger- og cykel- forbindelsen til og fra metro og S-tog ved Nordhavn Station let tilgængelig, samt give en genvej fra Kalkbrænderihavnsgade til Langeliniekajen og videre til indre by for gående og cyklister, herunder til den kommende cykel og gangbro fra Toldboden til Refshaleøen.

Dette forslag vil forhåbentligt også fremme lignende konstruktioner mange andre steder i København, hvor der er uudnyttede byggetilladelser og forladte kontordomiciler. København skal være en by for alle aldre og indkomstgrupper. Det er det, der skaber en by, et liv og en mangfoldighed, som København kan og skal være i fremtiden.

Ligeledes skal der gøres op med »uden bopælspligt«-nybyggeri. Der er i forvejen mangel på lejligheder i byen, og det koster dyrt at etablere byggegrundene. Derfor skal der også alene bo københavnere, der har bopæl og skattepligt i disse nyopførte lejligheder. »Uden bopælspligt«-lejligheder er et uvæsen, som har været med til at skabe denne prisspiral. John Michael Jensen, kandidat til KV21 i København for Venstre

Uforglemmeligt trekløver

Der var tre, der var to, der var en. Husker vi ikke alle billedet af det glade trekløver, Netanyahu, Sebastian Kurz og statsminister Mette Frederiksen i Israel på et tidspunkt, hvor alle undrede sig over, hvad i alverden der foregik på det møde under coronakrisen. Først røg Netanyahu. I øvrigt efter flere skandaler. Nu er Sebastian Kurz røget efter en korruptionsskandale. Det næste bliver formentlig og forhåbentlig, at Mette Frederiksen forlader os på grund af minkskandalen. Sikke et trekløver det var. Det var ganske uforglemmeligt! Morten Riise-Knudsen, København

Billige lejeboliger

Der kan bygges billige lejeboliger uden en eneste offentlig støttekrone. Har det offentlige behov for eller private lyst til at opføre billige lejeboliger, kan det ske ved at organisere det som selvejende boligforeninger, stiftelser. Man optager de nødvendige lån, med staten som garant, som så afdrages og forrentes, til byggeriet er betalt. Har det offentlige haft omkostninger til garantistillelse og andet, afbetales og forrentes det på samme måde.

Den husleje, der opkræves, skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med, at lånene betales af, kan man nedsætte lejen eller forbedre ejendommen. Lejen vil være lavere end i en ejerkonstruktion, idet der ikke skal genereres profit til en ejer. Konstruktionen forhindrer desuden, at politikere, lejere og spekulanter kan få adgang til boligforeningens ejendom og formue, der ligger trygt og godt beskyttet i stiftelsen.

Konstruktionen, som vi kender den nu, hvor det offentlige snupper en del af boligforeningernes penge og flytter dem til landsbyggefonden, må i øvrigt anses for, at stride mod Grundlovens garanti om ejendomsrettens ukrænkelighed. For det må være sådan, at i det øjeblik det offentlige har fået indfriet sit pant i en boligforenings ejendom, træder ejendomsretten 100 procent i stedet, og den kan staten eller lovhjemlede fonde som landsbyggefonden ikke gøre indhug i.

Konstruktionen med stiftelser som »ejere« kan også bruges på eksisterende ejendomme, som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag, der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. På samme måde kan man, som Grundloven giver mulighed for, »i almenvellets interesse« ekspropriere ejendomme og lægge dem i en stiftelse.

Da der ingen ejere er til disse konstruktioner, bør de friholdes for enhver afkastbeskatning (ikke ejendomsskat) af den årsag, at de reelt ejes af almenvellet (os alle), og fordi hverken lejerne eller andre kan få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.

Alt, der behøves for at komme i gang, er velvilje og handlekraft fra regering og folketing og viljen til at skrotte den evigt begrænsende vanetænkning på området. Krister Meyersahm, Haslev

Det virkelige succeskriterium

Marianne Sørensen, direktør i Københavns Kommune med ansvar for jobcentrene, må forklare, hvad hun mener med ordet »velfungerende«, når landets største kommune i to år ikke har fået en eneste ledig i job. Eller ikke ved, om de ledige har søgt og fået de job, som man har »aftalt«.

Succeskriteriet lader til at være, at Marianne selv opretholder sin indkomst uden egentligt at skulle lave noget. Men det bør der så laves om på. Der er vist mange »ansatte« i jobcentrene, som trænger til at ordne hotelværelser i en periode for ligesom at få virkelighedsopfattelsen lidt på plads igen. Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde

Udligningsreformen er en tikkende bombe

I læ af landbrugsforhandlinger, minkskandale, Folketingets åbning og partiernes årsmøder har der udspillet sig et usædvanligt drama om kommunernes budgetter. Et drama der langt fra er afsluttet, men blot sat på pause til kommunalvalget er overstået.

Årsagen er Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Alternativets udligningsreform, der har efterladt kommunerne i et giftigt internt slagsmål om den enkelte kommunes – herunder Rudersdals – andel af de statsligt fastsatte rammer for, hvor meget kommunerne må bruges på service til borgerne, og hvor stort anlægsbudgettet kan være de kommende år.

Efter kommunalvalget vil debatten blusse op på ny, og står det til regeringen, har indenrigs- og boligministeren allerede tilkendegivet, at det er udkantskommunerne, der skal tilgodeses, og de nordsjællandske kommuner der –igen, igen – skal aflevere.

Det skaber stor usikkerhed om vores økonomi i Rudersdal og vores mulighed for lave de forbedringer og indsatser, vi gerne vil lave i de kommende år for vores ældre, vores grønne natur, miljøet og børnene. Og det kommer oveni, at vi allerede har måttet aflevere 1,3 milliarder kroner og sætte skatten op for at få kommunens økonomi til at hænge sammen.

Det kan undre, at KLs bestyrelse, hvori borgmesteren repræsenterer Venstre, ikke har søgt at foregribe denne situation. Udligningsreformen blev vedtaget i juni 2020, så de sidste år burde Jens Ive og KLs bestyrelse have brugt på at udrede situationen i stedet for at lade stå til, så debatten dukker op, mens vi i kommunalbestyrelserne sidder midt i budgetprocessen.

Når borgmesteren prøver at skjule miséren ved at fremhæve, at udligningsreformen er landet bedre end forventet for Rudersdals vedkommende, er det et skønmaleri over tingenes tilstand. For vi har med stor sandsynlighed endnu ikke set den fulde regning af S, V, R, SF og Alternativets udligningsreform.

Den næste sprængladning i udligningsreformen er blot sat på standby og vil først detonere i den kommende valgperiode. Vi konservative vil gøre alt for, at Rudersdal og de nordsjællandske kommuner ikke igen bliver taberne i spillet om udligningen. Ann Sofie Orth, spidskandidat (K), og Birgitte Schjerning Povlsen (K), fmd. social og sundhedsudvalget i Rudersdal