Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Der er én god grund til at ønske, at Trump havde vundet valget i 2020
Hvis Trump rent faktisk havde vundet i 2020
I sin seneste tale til nationen fremturede præsident Trump igen med sin påstand om, at han vandt valget i 2020. Det gjorde han som bekendt ikke, og Biden blev præsident.
Men tænk, hvis han rent faktisk havde vundet. Så havde vi været fri for ham nu.
Vi havde været fri for hans evindelige toldtrusler, og der havde ikke været krig i Iran, og oliepriserne kunne måske være kommet ned på et tåleligt niveau.
Der ville garanteret været meget at rette op på, men det ville være uden hans flyvske tilgang til problemløsning. Desværre er der lang tid til enden på hans præsidentperiode, og oprydningsarbejdet hober sig op et sted ude i fremtiden.
Helle Marckmann, Dragør
Når friheden bliver glemt i kampen for sikkerhed
Det er svært ikke at blive frustreret, når man ser, hvor hurtigt vores digitale frihedsrettigheder kan komme under pres.
Liberal Alliance kalder sig frihedens parti. De taler ofte om, at staten ikke skal blande sig unødvendigt i borgernes liv.
Men når det handler om noget så grundlæggende som retten til private beskeder, virker den frihed pludselig mindre vigtig.
I Europa-Parlamentet har der været forslag om chatkontrol, hvor kritikere advarer om, at private, digitale beskeder kan blive scannet. Kampen mod seksuelt misbrug af børn er selvfølgelig afgørende, men vi må spørge os selv: Hvor langt skal vi gå for at opnå sikkerhed?
Det mest bekymrende er ikke kun selve forslaget. Det er også, hvor hurtigt så store ændringer af vores privatliv kan blive behandlet. Når regler, der kan påvirke millioner af menneskers hverdag, presses igennem med hurtige procedurer, risikerer vi at miste den grundige demokratiske debat, de fortjener.
Som ung socialist og medlem af SFU mener jeg, at vi skal kunne beskytte børn uden at opgive retten til privatliv. For hvis vi accepterer, at staten skal kunne kigge med i vores private samtaler, hvor går grænsen så?
Frihed er ikke kun retten til at sige sin mening. Frihed er også retten til at have et privat rum, hvor staten ikke konstant kigger med.
Det er netop derfor, vi skal være ekstra opmærksomme, når vores frihedsrettigheder langsomt bliver indskrænket - også når argumentet er et godt formål.
Asgar Landin, bestyrelsesmedlem i SF Ungdom Hvidovre
Fakta om iltsvind
Fra 29. juni til 10. juli foretog Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø iltsvindsmålinger i havvandet omkring Danmark.
Der er ikke målt iltsvind i Horsens Fjord, Vejle Fjord, Kolding Fjord, store dele af Lillebælt og Alssund, i praksis hele Kattegat, i Ringkøbing Fjord, Øresund og mange andre steder.
Der er målt iltsvind enkelte steder, hvor det ikke er synderlig overraskende, henset til temperaturen og årstiden. Lavvandede fjorde og nor.
Tænk over det, næste gang medierne påstår, at havet omkring Danmark »gisper efter ilt« eller er »dødt«.
Anders Orris, Broager
Ulovlige cykler
Hvor ville det være dejligt, hvis vore cykelbetjente tog ophold på Amager Fælled og standsede alle de racerentusiaster, der jager afsted på ulovlige cykler.
Ingen ringeklokke (de kører 50+ km/t), ingen reflekser osv. De råber og skriger, som de ejer hele området. »Bagfra«, »flyt dig« m.m.
Beslaglæg deres cykler, indtil de er lovliggjort. En mindre bøde.
Nu er jeg i flere år blevet råbt ad med ukvemsord, fordi jeg nyder cykelturen i et af de eneste frie områder .
Sten Brincker, Dragør
Det forkerte spørgsmål om Zetland
Amalie Nygaard Wibrand har med kort mellemrum skrevet to kommentarer om ledelse. Den første tog afsæt i Pia Olsen Dyhr-sagen, hvor hun argumenterede for, at ledelse ikke er en belønning, men en disciplin — noget man skal ville, kunne og øve sig i.
Den anden, om Zetland, insisterede på, at magt ikke forsvinder, fordi man kalder arbejdspladsen en familie eller et værdifællesskab.
Begge pointer peger på et spørgsmål, som debatten om Zetland ikke rigtig stiller.
Hvis ledelse er en disciplin — og ikke blot et spørgsmål om den enkelte leders karakter — må vi også diskutere de strukturer, som gør god ledelse mulig.
For debatten falder let tilbage til at handle om personen: Var lederen klog nok? Havde lederen den rigtige dømmekraft? Var ordene de rigtige? Men det mere interessante spørgsmål er, hvilken organisation der gør god eller dårlig ledelse mulig.
Et værdifællesskab giver en organisation noget, intet organisationsdiagram kan: en strategisk kerne, som mennesker kan navigere efter, når virkeligheden ændrer sig, og planen ikke længere giver svaret.
Derfor bliver spørgsmålet om ordet »kult« mindre interessant end spørgsmålet om, hvordan organisationens kerne faktisk bliver skabt og vedligeholdt.
Problemet opstår, hvis denne kerne ikke kan udfordres. Den kan ikke blot ejes af dem, der skabte den. Den skal kunne forvaltes, kritiseres og videreudvikles af fællesskabet selv. Ellers bliver den en fortælling, som fastholdes af de få, frem for en retning, som mange kan tage ansvar for, og som gør dem i stand til at navigere de situationer, der opstår.
Det er også her forskellen mellem et sundt værdifællesskab og en kult ligger. Ikke i, om organisationen har stærke værdier eller en stærk identitet. Begge dele er nyttige for at skabe noget sammen. Forskellen er, om kernen kan udfordres — eller om den kun kan beskyttes.
Magt forsvinder netop ikke, fordi vi taler om fællesskab. En organisation vil altid have roller med særligt ansvar for beslutninger, ressourcer og mennesker. Men magt behøver ikke være uigennemsigtig eller ukritiserbar, bare fordi den ikke er lige fordelt.
Det er måske den egentlige udfordring for moderne ledelse.
Den gamle ledelsesdebat spørger: Hvem er den rigtige leder?
Den debat, vi faktisk har brug for, spørger: Hvilken organisation gør god dømmekraft mulig for flere end den, der sidder øverst?
Morten Elvang, managing partner, Thinking Twice Works
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Berlingske sætter denne sommer fokus på den rigeste procent af os danskere. i dag møder vi Asger Aamund, der grundlagde medicinalvirksomheden Bavarian Nordic, der kan bryste sig af at være medlem i den attraktive klub. Danmark har netop sendt en bataljon soldater til Letland på NATOs yderste grænse. Men i følge Berlingskes afdækning tyder alt på, at vi ikke har det rigtige udstyr, hvis vi angribes af russiske droner. Mandag får briterne deres syvende premierminister på et årti, når Andy Burnham træder til. Vi kigger ind i, hvad den nye førstemands vigtigste opgaver bliver. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes erhvervskommentator og lederskribent, Thomas Bernt Henriksen. Producer og oplæsning: Caroline Toft Baunkjær
Del:
