Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Beboerforeninger: Københavnske politikere har ansvaret for at volden i nattelivet vender tilbage efter coronanedlukning

»Ved fuld genåbning af nattelivet, og med målsætning om, at antallet af natbevillinger i det indre København ikke skal nedbringes, gør vi jer politikerne på rådhuset ansvarlige for at narko, røverier, voldelige overfald, drabsforsøg, trusler og ikke mindst voldtægter vender tilbage,« skriver en række københavnske beboerforeninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl Oscar Scott Car

Med et voldsomt pres fra nattelivsindustrien har et flertal af politikere på rådhuset sagt nej til at begrænse antallet af natbevillinger i det indre København. Dermed legitimerer politikerne og barejerne, at volden i vores gader vender tilbage, når nattelivet åbner igen.

For at hjælpe den trængte barbranche, der hvert år skovler millioner af kroner ind på salg af alkohol til unge, har hovedparten af københavnske politikerne nu valgt side. Det er vigtigere at sikre kapitalfonde og store bargruppers fortsatte indtjening, end det er at sikre nattesøvn for byens borgere, tryghed for byens gæster og et natteliv, vi kan være bekendt at vise turister.

Politikerne har afvist forslaget til ny restaurationsplan, fordi planen lagde op til, at kommunen i de hårdest ramte nattelivsområder kunne nedbringe antallet af natbevillinger til barer og diskoteker. En natbevilling gælder mellem midnat og kl. 5 om morgenen. I Indre By er der 459 natbevillinger. Det er dobbelt så mange, som Østerbro, Sønderbro, Nørrebro, Nordvest, Valby og Vanløse har tilsammen, selvom flere af disse kvarterer – ikke mindst Indre Nørrebro – også er hårdt ramt af et eskaleret natteliv.

Med beslutningen siger politikerne ja til, at volden vender tilbage som en helt naturlig del af vores natteliv. Vores måske kommende overborgmester, Sophie Hæstorp, skrev for nylig på sin Facebook: »København skal være en åben by med fest og natteliv«. Det synes vi bestemt også, men vi kunne tilføje »og med narkosalg, vold, tyverier og voldtægt« – og det bryder vi os ikke om.

Ifølge politiet var der i månederne marts og april 2019 39 røverier i nattelivet. I de samme måneder i 2020 var der 8. Der var to forsøg på manddrab og seks »trusler på livet« i perioden i 2019. I 2020 var tallene henholdsvis nul og et. Der var endvidere 110 voldsepisoder i foråret 2019 – i samme periode i 2020 var der syv. Antallet af voldtægter faldt fra otte til nul.

Politiet og kommunens egne statistikker bekræfter, at hændelserne i aften/nattelivet eksploderer i Indre By efter kl. 24, vel at mærke når der ikke er coronarestriktioner. Frem til kl. seks om morgenen er der dobbelt så mange hændelser som for eksempel på Vesterbro.

Ved fuld genåbning af nattelivet, og med målsætning om at antallet af natbevillinger i det indre København ikke skal nedbringes, gør vi jer politikerne på rådhuset ansvarlige for at narko, røverier, voldelige overfald, drabsforsøg, trusler og ikke mindst voldtægter vender tilbage.

Sasha Lystrup Andersen og Lotte Juul Nielsen, formænd, Stræderne og Strøgets Beboerforening, Gøje Rostrup, formand, Beboerforeningen for Indre Nørrebro, Karina Muriel Mimoun, formand, Rundetårn Kvarters Beboerforening, Hannibal Holt, formand, Grønnegade Kvarters Beboerforening og Søren Rud, formand, Nørre Kvarters Beboerforening

Jantelov for politikere

Netop nu går det faktisk godt med vaccinationerne her i Danmark. Det skal vi glæde os over, for inden længe kan vi alle vende tilbage til et nogenlunde normalt liv. Skolerne skal ikke længere lukkes, og man vil altid kunne gå til frisøren, i teatret og på restaurant etc. Trængslerne under coronakrisen vil fortage sig, og vi vil blive fyldt af optimisme. Det bliver dejligt, men det forudsætter, at vi følger Sundhedsstyrelsens vaccineplan. Ændres der i den, bliver der straks forvirring, og så går masser af dyrebar tid til spilde.

Derfor er det også beklageligt, at Venstres Jan E. Jørgensen nu vil have vaccineplanen ændret, så politikerne kommer først, og alle andre må vente til senere. Begrundelsen er, at politikerne er sådan nogle betydningsfulde personer, så de skal have forrang. Når nogle så stiller sig uforstående over for denne ganske underlige holdning, siger Jan E. Jørgensen blot, at det er et udtryk for jantelovsmentalitet.

Men her må man gøre hr. Jørgensen opmærksom på, at han har misforstået janteloven. I virkeligheden bruger han den selv, hvilket han nok ikke er klar over. Han siger nemlig til alle ikkepolitikere: »I skal ikke tro, I er noget – I er i hvert fald ikke lige så meget som os«. Så fik vi den, og i mit stille sind glæder jeg mig over Sundhedsstyrelsens vaccinationsplan.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Hjemrejseministeren

Mattias Tesfaye har her på det sidste kækt udnævnt sig selv til »hjemrejseminister«. Det synes jeg lyder rigtig godt, for jeg går ud fra, at han mener, at han nu vil være »hjemrejseminister« for de danske børn i de syriske fangelejre, naturligvis i selskab med deres danske mødre.

Anna Dawids, København

Sådan korter vi køerne

Det lader til, at vi er cirka 149.000 danskere, som nåede at få første dosis AstraZeneca inden suspensionen, og som derfor indtil videre (i minimum tre måneder) skulle være velbeskyttede jf. Søren Brostrøms melding 8. april: »AstraZeneca-vaccinens effekt har samtidig allerede ved første stik givet de cirka 150.000 vaccinerede en god beskyttelse mod covid-19-sygdom.«

Hvis man udsteder coronapas til os 149.000, påført relevant udløbsdato, vil der i de næste par måneder være 149.000 færre, der optager pladser i køerne til testning to gange ugentligt, hvilket vil lette presset på teststederne og sænke stressniveauet hos både dem, der ikke behøver testning de næste par måneder, og dem, der derfor ikke behøver stå så længe i kø.

I løbet af de næste to måneder vil det betyde, at der skal foretages 2.533.000 færre tests! (149.000 x 2 x 8½).

Det vil også betyde, at der er 149.000 færre, der skal logge ind for at få et 72-timers coronapas et par gange om ugen, hvilket betyder 42.571 færre i netkø hver dag. (149.000 x 2): 7).

Christian A. Stewart-Ferrer, Visiting Research Fellow – Research Unit of General Medical Practice, SDU

»Naturpleje« i Hornbæk

Man forstår harmen og vreden i Skagen over den ødelagte klit på Sønderstrand. Der er tale om hensynsløst hærværk og selvtægt – tilsyneladende begrundet i et ønske om en bedre udsigt for en enkelt mands vedkommende. Beskæmmende. Gerningsmanden og hans medskyldige bliver retfærdigvis straffet.

Som sommerhusejer i Hornbæk, som gennem årene har nydt utallige gå- og cykelture på kyststien, der fører fra Hornbæk til Villingebæk, kan man imidlertid ikke undgå at sammenligne billederne af den maltrakterede klit på Skagen med det syn, der nu møder en på strækningen: Store områder af den smukke kyststrækning til begge sider af stien er ryddet for et bredt bælte af hybenroser, pløjet op i en hellig krig mod en smuk, velduftende invasiv art.

Fordi den er invasiv. Den hører ikke hjemme i eksempelvis de store lyngområder på Jyllands vestkyst, enig. Men på en kyststrækning, hvor den har sin naturlige begrænsning – den breder sig næppe ud i vandet og over til Sverige – har man brutalt fjernet den og efterladt et hæsligt, tomt månelandskab for ifølge Miljøstyrelsen at »bane vej for, at klitlandskabets naturlige flora kan genetablere sig på området. Det er arter som hjelm og marehalm.«

Det er en skam, at et stykke smuk natur skal raseres, fordi principper vejer tungere end æstetik. Hvor mange år tager det, hvor længe skal området henligge som et åbent sår i det før så smukke og naturskønne område, og hvem siger, at det er bedre med en »naturlig« vegetation end en frodig bræmme af hybenroser? Det siger Naturstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet. De må gerne vandalisere. Men det kan naturligvis ikke betegnes som hærværk i lighed med Skagen, selvom det fremstår som sådan.

Bente Sarroe, København