Hvor den hvide bourgogne stort set rammer inden for skiven hvert år, har det altid været sådan, at den røde kun rammer ordentligt ét år ud af tre. Det skyldes simpelthen, at chardonnaydruen, som står bag den hvide bourgogne, kan klare sig under stort set alle forhold – fra det kølige Champagne til de hede ørkener i Californien og Australien.
Den røde bourgogne-drue, pinot noir, derimod er en anderledes sart og tyndhudet skabning. Det tynde drueskind og en tæt klase gør at pinot er meget modtagelig over for råd. Ligesom der ikke er meget sjov ved den, hvis den ikke bliver ordentligt moden eller omvendt får for meget varme eller bliver høstet for sent.
Del:
