Søren & Søren tester: Den er genial til drinks og i salater - men hvem vinder Europa-mesterskabet i oliven?

Babyknytnæver og colasmag: Italien slår både Spanien, Frankrig og Grækenland i det uofficielle europamesterskab i oliven. Men vinderen er tæt på umulig at udstene.

Oliven og olivenolie har været en fast bestanddel af den mediterrane kost, både før og efter Odysseus besejlede Det Ægæiske Hav. Ud over at være et udbredt konsumprodukt i form af spiseoliven og olivenolie indgår frugten også i et væld af kosmetiske produkter. Man kan roligt sige, at oliven har spillet en central rolle i den vestlige civilisations historie.

Der findes cirka 900 arter af oliventræet, og de kan antage mange former. Ask, der findes i Danmark, er en del af olivenfamilien.