Søren Frank på madudflugt til Bangkok: Her får du et fremragende Michelin-måltid for ni kr.
Søren Frank har spist sig gennem Bangkoks glimrende streetfoodscene med Michelin-guiden som rettesnor.

Søren Frank har spist sig gennem Bangkoks glimrende streetfoodscene med Michelin-guiden som rettesnor.


Vi er et stykke fra centrum, her hvor vi indleder vores streetfood-walk. Here betyder ældre herre, Hai er efternavnet, som betyder »at give« på kinesisk. Stedet er en lille hyggelig hole in the wall-restaurant specialiseret i skaldyr.
Vi bestiller signaturretten: stegte ris med krabbe. Risene i sig selv er udmærkede, men ikke fantastiske, de minder måske lidt om dem, man kender fra kinagrillen derhjemme. Det, som gør forskellen, er krabben, som er både generøst doseret og – ifølge værten – frisk.