Folket vil have rosé, og så giv det dog rosé. Det kunne for ekempel. være ugens lyserøde sjover fra Selaks i New Zealand. Jeg siger ikke, at det er stor vin, blot at der ikke er grund til at ofre mere på en rosé, når man kan få denne til en 50er: Forholdsvis (vel)udviklet og åben for en rosé med masser af røde bær i næsen og let terrasse-drikbar uden at være for sød eller fad. Her er intet, som gør modstand.
Mens vi er ved terrassen, så kan man med held sætte PS fra Piedrasassi i Californien på havebordet til maden fra grillen. Druen er syrah, og stilen kommer ret tæt på nordrhône, som jeg elsker, men PS er dog mere frugtig og saftig end den franske pendant og fungerer således perfekt til især grillet lam og gris (men en bøf er næppe heller af vejen).
