Skal du have et fårehoved på stuebordet? Design og kunst flyder sammen i disse år

Et fad med et afhugget fårehoved, og billedkort med afklædte damer. Store designvirksomheder samarbejder i stigende grad med kunstnere. Tendensen kan hænge sammen med tidens mentale klima, hvor det særegne og langtidsholdbare ved kunsten vinder større sympati hos køberne end masseproducerede metervarer.

Raben Davidsen
»I bund og grund skal god kunst kunne udstilles hvor som helst,« siger den danske kunstner Cathrine Raben Davidsen, der har lavet krukker for Royal Copenhagen. Dermed er hun en del af en større tendens i tiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Anders Hviid

Se godt på glasset og karaflen, der ledsager denne artikel.

Ved første øjekast ligner det måske noget, du har derhjemme. Men det er mere end det. Det er kunst designet af Gudrun Hasle og solgt gennem designvirksomheden Normann Copenhagen, der snart udgiver en række produkter udtænkt og udviklet af billedkunstnere.

Dermed kan du købe sengetæpper designet af amerikanske Ryan Schneider (der godt kan lide, at »man kan svøbe sig i hans ting«), billedkort lavet af russiske Roma Manikhin samt en tallerken med et afskåret fårehoved lavet af danske Jørgen Haugen Sørensen.

Et fårehoved på fad. Udviklet af Jørgen Haugen Sørensen til Normann Copenhagen. Fold sammen
Læs mere

»Det er sådan et fad, man kan have stående som dekoration, men det har også en funktion. Jeg forestiller mig faktisk, at jeg vil bruge det til at servere nogle pølser,« indrømmer Poul Madsen, direktør for Normann Copenhagen, som har taget initiativ til samarbejdet med kuratoren og kunstsamleren Jens-Peter Brask, der har udvalgt de ti kunstnere.

Ifølge Poul Madsen virkede det som en oplagt idé.

»For os er det jo åbenlyst, at kunst og design holder i hånd. Begge dele er i århundreder blevet brugt til at indrette og skabe stemning og følelser. Der er stadig flere kunstnere, der bevæger sig over i vores verden, og flere designere, der begynder at lave kunst. Der er også kommet flere gallerier, der udstiller begge ting. Det er en helt tydelig tendens«.

Produkter til en klimabekymret tid

Det ser ud til, at Poul Madsen har ret. Der er flere nutidige eksempler på, at designvirksomheder og kunstnere samarbejder.

Ud over Normann Copenhagen og Jens-Peter Brask har Michael Kvium lavet vaser til Raawii, kunstneren Louise Hindsgavl har lavet skulpturer for Kähler, og tidligere på året udtænkte Cathrine Raben Davidsen en serie krukker for Royal Copenhagen.

I denne uge åbner festivalen 3 Days of Design samtidig med Art Week. Det ligner næsten en tanke.

Mette Helena Rasmussen, der er boligstylist og står bag en række kunstsaloner i København, er enig i, at design og kunsten flyder sammen i disse år. Måske fordi danskerne er blevet modigere og gerne vil tage flere chancer, når de indretter deres hjem.  Det behøver ikke ligne huse fra ugebladene. Folk søger deres egen og mere særprægede stil, siger Mette Helena Rasmussen.

Men hun tror også, at de kunstneriske samarbejder bunder i en anden stærk tendens i tiden, nemlig antimaterialismen.

Mette Helena Rasmussen, boligstylist

»Det kan være svært at promovere en masse produkter, mens teenagerne står og skriger, at vi skal passe på miljøet. «


»Vi lever i en tid, hvor det er svært at retfærdiggøre merforbrug. De store virksomheder har en udfordring, når de skal ud og promovere nye produkter, samtidig med at teenagerne står og skriger, at vi skal passe på miljøet. Af samme grund er det smart at lave noget, der virker mindre kommercielt. Der er noget sympatisk ved at indgå i et samarbejde med kunstnere, der laver produkter, der har unik værdi,« forklarer Mette Helena Rasmussen og understreger, at kunstneriske samarbejder går langt tilbage.

»Hvis man kigger på 60erne og 70erne var kunst og design ikke nødvendigvis så uvenner, som de har været de sidste 10-20 år. Tænk på Bjørn Wiinblad, der lavede de ting for Nymølle, der stod i næsten alle hjem«.

I sin samtid fik Wiinblad meget kritik af parnasset, der så ned på den folkelige stil, men Mette Helena Rasmussen understreger, at man skal lade være med at kritisere kunstnerne for at ville tjene penge på deres værker.

»Det er jo rigtige mennesker, der skal betale husleje og vuggestuepladser, så selvfølgelig bliver kunsten også nødt til at generere nogle penge. I mine øjne er det kun fint. Især når man laver produkter for virksomheder som f.eks. Royal Copenhagen, der har en tradition for at være et værksted for kunstnere.«

God kunst kan udstilles hvor som helst

At kunsten bliver »for kommerciel«, er en af de faste indvendinger, der bringes i spil, når man taler om erhvervsmæssige samarbejder. For spørgsmålet er selvfølgelig, om kunsten mister brod, og kunstneren sælger ud, når de har en virksomhed i ryggen. Om man stadig kan vise kreativitet og lysende tanker, når man udkommer på et tørklæde eller et sengetæppe.

Spørgsmålene preller af på Cathrine Raben Davidsen, der for nylig lavede en række krukker til netop Royal Copenhagen. Serien, der bar navnet Totem, var inspireret af den yngre, danske bronzealder og blev udstillet i virksomhedens lokaler i København. Ifølge Cathrine Raben Davidsen var projektet givende for begge parter.

Cathrine Raben Davidsen, billedkunstner

»I bund og grund skal god kunst kunne udstilles hvor som helst.«


»Jeg ser det som en god ting, at en virksomhed som Royal Copenhagen tilbyder sin ekspertise og skaber nogle rammer, som kan være med til at udvikle kunsten. Mange kunstnere arbejder og samarbejder med store kommercielle virksomheder. Louis Vuitton har arbejdet sammen med Cindy Sherman og Takashi Murakami siden 2001, og Elmgreen & Dragset har lavet samarbejder med Prada. Man skal ikke være bange for at omfavne de muligheder, fordi der netop i kunstens verden er så få midler,« skriver Cathrine Raben Davidsen i en mail fra New York, hvor hun udstiller netop nu.

For hende betød samarbejdet med Royal Copenhagen også, at hun opdagede noget nyt.

»Samarbejdet har lært mig meget om tålmodighed. Fordi man er afhængig af så mange arbejdsgange, mennesker og processer. Og fordi man må vente på ovnene, glasurer, der skal findes frem, ler, der skal tørre. Det er lidt en evighedsting at arbejde med så levende et materiale som ler,« siger Cathrine Raben Davidsen og understreger, at det vigtigste for hende var at kunne formidle sit værk til et stort publikum.

»I bund og grund skal god kunst kunne udstilles hvor som helst,« skriver hun.

Det skæve er god business

Direktør Poul Madsen lægger ikke skjul på, at han er glad for at have fået kunstneriske produkter i Normann Copenhagen.

Danskerne er blevet mere modige, oplever han. Der er købere til et fad med et fårehoved på. For ikke at tale om billedkortene med afklædte damer eller Gudrun Hasles karaffel, der har inskriptionen »Kep it insade, tring not to brick«, ridset ind i glasset, så det »nærmest ligner et ar«, som der står i pressematerialet.

Gudrun Hasle er mest kendt for sine korsting, men nu har den danske kunstner lavet et glas og en karaffel til designvirksomheden Normann Copenhagen. »I 80erne og 90erne gjorde danskerne, hvad der stod i boligbladene. I dag er det oftere sådan, at man gerne vil have noget anderledes. Der er ikke så mange regler. Alt er okay,« siger virksomhedens direktør. Fold sammen
Læs mere

Dermed refererer karaflen til Hasles tidlige ungdom, hvor hun gennemgik en periode som cutter. Inskriptionens stavefejl bruger Hasles diagnosticerede ordblindhed.

»I 80erne og 90erne gjorde danskerne, hvad der stod i boligbladene. I dag er det oftere sådan, at man gerne vil have noget anderledes. Der er ikke så mange regler. Alt er okay. Jo mere skørt og personligt, jo bedre er det,« siger Poul Madsen, der sagtens kan forestille sig, at Normann Copenhagen indgår flere samarbejder.

»Vi har nogle kunstnere på ønskesedlen, men hvem det er, holder vi lige for os selv indtil videre.«