Hånden på computermusen: Nogle arbejdspladser er ærlig talt temmelig kedelige, hvis man kigger nøgternt på dem: En skærm, et tastatur, en kaffekop.
Andre arbejdspladser breder sig derimod ud som en storstilet fortælling om farver og former, halvforløste projekter og skjulte drømme, gode ideer og store forhåbninger til nye bedrifter. Det gælder for eksempel billedkunstnere. Mange af dem har nogle fascinerende værksteder; ofte halvt arbejdspladser, halvt lager; måske overnatning i en snæver vending. Nogle præget af orden. Nogle af det modsatte. Men ofte fyldt med historier.
Atelierne er så fascinerende – synes i hvert fald kunstsamleren Jens-Peter Brask – at han nu udgiver sin fjerde store bog med fotografier fra 36 værksteder tilhørende kunstnere, han har besøgt i ind- og udland, fordi han er optaget af dem og eventuelt køber af den. »Brask Studio Visit IV«, hedder den, for de korte tekster er på engelsk skrevet af Jens Peter Brask selv for at være selskab til billederne af kunstnerne, deres værker og værksteder.
De fleste er udenlandske kunstnere. Prominente navne som for eksempel Alicja Kwade der netop nu både udstiller på Charlottenborg og bidrager til Louisianas udstilling om Månen. Men enkelte danske er der også, som nu Bjørn Nørgaard, som Jens-Peter Brask kalder old-school. Respektfuldt. Jens-Peter Brask selv er efterhånden blevet 46. Hans udgangspunkt er handel og vandel, og en af indgangene til forretningslivet var vinsalg. Det ledte i 1990erne og nullerne frem til engagement i en række forlystelsessteder og restauranter, fra en natklub, Subsonic, i Vin & Ølgods tidligere lokaler til en restaurant, Halvanden, på Refshaleøen.
Ramt af bacillen
Så var det, Jens-Peter Brask blev ramt. Af kunstsamlerbacillen.
Den er synsbåren og trænger ind gennem øjnene og kan også ramme andre sanser. Og hjertet og hjernen naturligvis. Der lever mennesker iblandt os, som bliver så glade for kunst, at de må eje det, hvis de har mulighed for det.
Der kan såmænd gå en uge, hvor Jens-Peter Brask ikke erhverver noget til samlingen. Men så kompenserer han i andre uger. Det er kun få mennesker, der har plads til de mængder. Så Jens-Peter Brask har et lager. Ifølge legenden rummer det en af landets største, private kunstsamlinger, og engang hvert halve år tager han alt, hvad han har hængende, ned fra væggene i lejligheden og bytter det ud med nogle af lagervarerne.
Ven med kunstlivet
Mange samlere kommer med tiden til at stå på venskabelig fod med kunstnere. Ikke overraskende. De er jo interesseret i det samme: Kunstnerens frembringelser.
Dernæst kan anerkendelse af den sikre smag og ryet som kvalitetsbevidst samler også brede sig til andre dele af kunstintuitionen.
Jens-Peter Brask er ved en række lejligheder blevet bedt om af kuratere – tilrettelægge – udstillinger for fremtrædende gallerier og museer. Tidligere på året således på J.F. Willumsens Museum hvor hans egen samling mødte mesterens.
Af de fascinerende møder med kunstnere i deres daglige omgivelser opstod ideen om at samle billederne og dermed minderne i efterhånden fire, selvudgivne bøger, hvoraf den første udkom i 2015.
