Tre fremtrædende samlere guider: Dem skal du kigge efter, når du køber kunst

Kunstverdenen vokser og udvider sig. Der er mere og mere at se – mere og mere at vide. Vi har spurgt tre fremtrædende samlere, hvilke kunstnere de holder øje med.

Dennis Lehmann

Verden er blevet kaotisk på ny, skrev Tom Kristensen for cirka hundrede år siden. Og det er den stadig. I hvert fald kunstverdenen, der de senere år har overtaget modebranchens eventbaserede praksis. Tendenser dukker op som bumser på en teenager og forsvinder igen lige så hurtigt. Markedet bestemmer mere og mere, og kunstkøb og -samling er på linje med opera og aktier blevet noget, tidens nyeste velhavere partout interessere sig for, hvis de skal være med.

Kunst og ilt

Men hvad køber de samlere, der faktisk elsker kunsten for kunstens skyld? De samlere, der lever med kunst, fordi et liv uden ville være som et liv uden ilt? Vi har spurgt tre af dem: