I Classensgade fik de reddet kunstnernes atelier: »Det er sådan, en by bliver dynamisk og varieret«

Her er historien om, hvordan det lykkedes en gruppe kunstnere at redde deres store, dejlige københavnske atelierhus fra kommunens nedrivningsplaner. Nu er huset fondsejet og sikret for fremtiden.

Hjördis Haack, der er aktuel på Grønningens udstilling i Den Frie Udstillingsbygning, er en af de 23 kunstnere der har atelier i Kunstnerhuset i Classensgade. Linda Kastrup

Classensgade. Lige i krydset ved Lille Triangel, Øster Søgade, Sortedams Sø og Østerbrogade. Og så lidt længere nede ad gaden og ind i baggården ved nummer 7. Dér ligger der et gult hus, fuldt af kunst – og kunstnere. Udefra bemærker man det ikke. Classensgade ligner Classensgade, med små butikker, masser af biler og den kendte østerbrostemning af dyr kaffe, delikatesser og ladcykler. Selv inde i gården er der intet at se. Intet andet end det store gulkalkede hus med hejsekran i midten og to store vognporte i husets vestre ende.

Et atelier betyder alt

Det er svært at være billedkunstner, det er der ingen tvivl om. Det er svært at finde ud af, hvad man skal male eller forme, det er svært at sælge sine værker, og det er helt basalt svært at finde et sted at være – et atelier. Et godt atelier er selve udgangspunktet, hvis man skal lave kunst, men det er ikke så nemt at definere, præcis hvad et godt atelier er. Den store maler Francis Bacon for eksempel, som solgte sine værker for millioner, arbejdede gennem 30 år udelukkende i et lille bitte rum på 4x6 meter. Han var en kompulsiv samler, så efterhånden kunne han næsten ikke finde plads til sig selv og et staffeli, fordi rummet flød med aviser, bøger, blade, tryk, farvetuber, pensler og en million andre ting, han havde samlet op. Ikke desto mindre blev han ved. Det var åbenbart der, han følte, at han bedst kunne skabe sin kunst.