Saudien i Central Park

Muslimer må le ad vittigheder, men ikke for meget. Et seminar i Berlin befatter sig med islamisk humor efter Muhammed-karikaturerne.

Hvis nogen tvivler på, at muslimer kan have humor - og selvironi for den sags skyld - så har de aldrig mødt den danske stand up-komiker Omar Marzouk og hørt de vitser, han fyrer af på scenen under et show. Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

Muslimer er kendt for mangt og meget, men ikke for at ryste vittigheder ud af ærmet. Karikaturer om profeten Muhammed kan ligefrem udløse verdensomspændende optøjer, som man så dem sidste år efter tegningerne i Jyllands-Posten. Men islam er ikke en hindring for humor.

Det hævdedes i hvert fald på et seminar, arrangeret af Freie Universität i Berlin op til weekenden. Mødet, med deltagere fra såvel den vestlige som den arabiske verden, kom i stand på initiativ af den libanesisk fødte professor Georges Tamer. Han gjorde opmærksom på, at alle mennesker kan le, men at man ofte morer sig over forskellige ting. Det afhænger af bl.a. den politiske, kulturelle, sociale og religiøse baggrund, mener han. En forskelligartet forståelse af humor er ofte en årsag til misforståelser mellem kulturerne, hed det i invitationen til seminaret.

Iscenesættelsen
Süddeutsche Zeitung tog i går mødet som anledning til at spørge Tamer, om Muhammed-karikaturerne netop var en misforståelse, der beroede på en forskellig opfattelse af humor. »Man skal ikke lægge for meget i karikaturstriden,« svarer professoren. Der var »vel iscenesatte« protester tre måneder efter offentliggørelsen. »Der var folk, som havde en interesse i protesterne. De var forbundet med det politiske budskab, at der er stærke, fundamentalistiske strømninger i de muslimske samfund, og at de kan mobilisere masserne.«

Ifølge Tamer ville det være »forkert af den grund at sige, at araberne ikke forstår humor. På den anden side var folk virkelig optaget af, at man havde fornærmet deres profet og behandlet ham uden respekt,« siger han.

På konferencen fortalte forskere, at den islamiske og arabiske verden langt fra er humørforladt. Ifølge overleveringen lo Muhammed selv undertiden så voldsomt, at man kunne se hans hjørnetænder.

Salt på maden
Vittigheder fortalt af Tamer og andre i forbindelse med seminaret var også ganske forskellige, nogle af dem var, set med vesterlandske øjne, vandede, andre ganske skarpe. På en engelsksproget islam-hjemmeside er der ligefrem indrettet et »humørhjørne« med »rene vitser«. Den første lyder sådan:

En mand går tur i Central Park i New York. Pludselig ser han en pitbullterrier angribe en lille pige. Han blander sig, dræber dyret og redder pigen. En politimand, der har overværet dramaet, kommer hen og siger: »Du er en helt, i morgen kan du læse det i alle aviser: Modig newyorker redder lille piges liv.«

»Men jeg er ikke newyorker,« indvender manden. »Nåh,« replicerer politimanden, »så vil der i stedet stå: Modig amerikaner redder lille piges liv.«

»Men jeg er ikke amerikaner,« siger manden.

»Hvad er du så,« spørger betjenten.

»Jeg er saudi.« Og næste dag står der i avisen: »Islamisk ekstremist dræber uskyldig amerikansk hund.«

Således vittigheden fra den islamiske hjemmeside. Her advares der dog imod, at man er alt for morsom. Profeten citeres for følgende : »Le ikke for meget, for alt for megen latter gør det af med hjertet.« Man bør kun være morsom i det omfang, man strør salt på sit måltid, hedder det videre. Morskab er tilladt, men man bør ikke slå sig på lårene, fornemmes det.