Reumert-uddelingen bliver holdt i live af danske teatre: »Det er åbenlyst problematisk«

I 20 år har Bikubenfonden støttet prisuddelingen Årets Reumert, som hylder og hædrer personer i scenekunstbranchen i Danmark. Men i 2018 trak fonden tæppet væk under prisuddelingen – fonden ville ikke længere give økonomisk støtte.

Nu er 28 teatre og organisationer gået sammen og har fundet penge nok til, at arrangementet kan finde sted igen i år. Det er blandt andet PR-virksomheden Have, Reumert-juryen og Dansk Teater, der har realiseret det. Prisuddelingen kan dog fortsat se langt efter permanent støtte i stil med den, Bikubenfonden ydede.

Reumert-uddelingen finder i år sted ved afslutningen af festivalen CPH Stage. Selvsamme festival er med i styregruppen bag prisuddelingen, og festivalleder Morten Krogh fortæller, at dette års model er en videreførelse af den, der gjorde uddelingen til virkelighed sidste år. Dengang var det en række organisation, som realiserede uddelingen på baggrund af økonomisk støtte og billetsalg.

»Dette års Reumert bliver altså med lodder og trisser, men jeg er taknemmelig for, at der er bred enighed i branchen om, at vi fortsat skal have en scenekunstpris,« lød det fra Louise Stenstrup, der dengang var direktør for brancheforeningen Dansk Teater.

I forlængelse af det har en række danske teatre budt sig til.

»Det er en måde at få det til at hænge sammen på,« siger Morten Krogh.

Bliver et blodbad

Det er imidlertid ikke uafhængige kræfter, der viderefører Årets Reumert. Derimod er det brancheaktører som Det Kongelige Teater, der stabler arrangementet på benene. Ifølge kritiker og teaterjournalist Morten Hede er netop det problematisk, fordi Det Kongelige Teater traditionelt set henter mange priser hjem ved uddelingen.

»Dem, der får prisen, har betalt prisen. Man kan nemt begynde at spekulere i, om der er habilitetsproblemer. Det er åbenlyst problematisk. Man udvander prisernes betydning. Før samlede Årets Reumert dansk scenekunst om en fest, og det er det, jeg er bange for, at den ikke kan gøre længere,« siger Morten Hede.

I en kommentar på sin hjemmeside betoner Morten Hede, hvor vigtigt det er, at kulturens priser er uafhængige – ellers kan det blive et blodbad, mener han. Hvis løsningen skal have gang på jord, er det vigtigt, at alle teatre bidrager med det samme beløb. Han slår fast over for Berlingske, at han ikke kritiserer jurymedlemmerne. Han har fuld tiltro til dem.

»Men det er en kritisabel løsning,« siger Morten Hede, der ikke kan forstå, at prisuddelingen ikke kan finde en fond, der kan støtte begivenheden.

At det ikke er lykkes, kalder han for »absurd, skandaløst og deprimerende«. Han har hørt fra kollegaer i teaterbranchen, at folkene bag uddelingen virkelig har prøvet, men når det endnu ikke er lykkes, mener han, at man burde overveje at lukke og slukke for prisfesten.

Penge bliver brugt forkert

Selv om der er over 20 teatre, som har støttet prisuddelingen økonomisk i år, er det ikke alle teatre, som er enige i, at det er teatrene selv, der skal spæde til. Mette Wolf, direktør for Nørrebro Teater,  synes, at de bruger deres penge helt forkert ved at yde støtte til Årets Reumert.

»Det er glimrende med en prisfest, men jeg synes ikke, det er teatrene, der skal bruge penge på det. Det er en forkert tendens. Teatrene skal bruge penge på at lave teater, for vi vender i forvejen hver en øre for at lave teater,« siger Mette Wolf.

Hun peger på, at der hvert år spekuleres, om priserne bliver givet på et uvildigt grundlag. Og nu bliver der ikke færre af den slags spekulationer, spår hun. Men Mette Wolf er ikke videre bekymret for, at det kan skabe splittelse i teaterbranchen.

»Men alligevel så jeg hellere, at det var brancheorganisationerne, som stod for det,« siger hun.

Er det en løsning, som er holdbar for eftertiden?

»Nørrebro Teater kommer ikke til at give penge. Heller ikke næste år. Så hvis det hele hviler på det, er det jo sårbart. Og så bliver man nødt til at tænke det om.«

Ikke en permanent løsning

Morten Krogh fra CPH Stage fortæller, at prisen er for vigtig til, at den ikke bliver afholdt. Det er derfor, de har skabt denne løsning. Det betyder imidlertid ikke, at det er en permanent løsning.

»Det kan godt være, der kommer andre løsninger, men det kan tage lang tid. Der skal findes en mere permanent løsning, og det arbejder vi på. Men indtil det er på plads, må vi stykke det sammen,« siger han.

I forhold til diskussionen om habilitetsproblemer er Morten Krogh ikke bekymret.

»Reumert-juryen har alle årene haft en meget stor integritet, og det har den fortsat, så der vil ikke være nogen habilitetsproblemer,« slår han fast.

Kunne I have gjort mere for at finde en fond, der kunne tilbyde støtte i stil med den, som Bikubenfonden gav?

»Det kan godt være, vi kunne have gjort mere. Men vi har faktisk gjort et stort stykke arbejde for at finde støtte, men det har altså ikke kunnet lade sig gøre. Men vi arbejder på en mere permanent løsning.«