»Teater er i virkeligheden mere udfordrende for os, end vi rigtig er klar over«

Hver femte af dem, der ikke har været i teatret inden for de seneste år, savner selskab, viser ny stor publikumsundersøgelse. Teaterbesøg sker nemlig i høj grad som del af en social sammenhæng, fordi det er mere grænseoverskridende at sidde over for levende mennesker end foran et stort filmlærred.

»For eksempel kunne sådan noget som single-tirsdag være en mulighed. For hvis man ved, at man ikke er den eneste, der sidder alene i teatret, så bliver det måske nemmere at komme,« siger Mette Wolf, der er direktør på Nørrebro Teater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

At gå i teatret er en social begivenhed, og derfor foretrækker vi at følges med nogen, når vi gør det.

Det viser en ny national publikumsundersøgelse, der for første gang specifikt afdækker danskernes teatervaner. Bag undersøgelsen står Applaus, et projekt finansieret af Kulturministeriet, der har til opgave at yde en målrettet indsats inden for publikumsudvikling.

32 pct. af danskerne har ikke set teater inden for de seneste to år, og til spørgsmålet om, hvad der skal til, for at man vil gå mere i teatret, spiller to faktorer den største rolle: billigere billetter, og at man har nogen at gå i teatret med. Hver femte af dem, der ikke har været i teatret inden for de seneste år, savner selskab.

Det er nemlig meget afgørende for vores teaterfrekvens, at det sker i en social sammenhæng. Det fortæller lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, Stig Jarl.

»Selvfølgelig kommer vi også for at se kunstværket, men de fleste almindelige mennesker kommer, fordi de vil være sammen med andre om en oplevelse. Man vælger naturligvis ikke en forestilling, man ikke tror, man vil kunne lide, men det er faktisk bestemmende for, om det er en god aften, at vi er sammen om noget med nogen,« siger Stig Jarl.

Vi ved det ikke

I undersøgelsen er 5.571 personer i alderen 16-74 år blevet interviewet kvantitativt, mens 18 personer er blevet interviewet mere dybdegående. Og 57 procent svarer, at de har været i teatret inden for det seneste år.

Stig Jarl mener, at en af årsagerne til, at vi i mindre grad går i teatret alene, er, at teatret for nogle kan være langt mere grænseoverskridende, end det for eksempel er at gå i biografen.

»Teater er i virkeligheden mere udfordrende for os, end vi rigtig er klar over. Vi ved det faktisk ikke. På teatret sidder man over for levende mennesker, og ubevidst er man godt klar over, at man har et medansvar for stemningen. Ligesom skuespillerne udmærket godt kan mærke, hvordan publikum er, hvis de for eksempel sidder på hænderne. Men det er også det, der gør teatret helt fantastisk. Det er teatrets attraktion, at vi har det fællesskab med de levende mennesker på scenen, men samtidig er det også en af barriererne, fordi det kan være for meget for nogle,« siger Stig Jarl.

Han har tidligere lavet en fokusgruppeundersøgelse med nogle unge mennesker, der oplevede det at gå i teatret som ekstremt forpligtende, sammenlignet med biografen.

»Man kunne sagtens invitere en, man kunne lide, i biografen, men hvis man inviterede vedkommende i teatret, var det lige før, man allerede havde ring på. Men det siger også noget om, at der er en gængs respekt for teatret. At det er noget særligt. Og det er så både dets attraktion og dets barriere,« siger Stig Jarl.

Single-tirsdag

Teaterdirektør ved Nørrebro Teater, Mette Wolf, fortæller, at undersøgelsen for teatret giver større viden om dem, der ikke bruger teatrene. Mange af teatrets egne undersøgelser handler nemlig i høj grad om de gæster, det har i forvejen.

Hun mener, at teatrene godt kan blive bedre til at gå publikum mere i møde for at få dem til at gå i teatret alene.

»Vi har talt om, hvorvidt man skulle lave klubber ligesom læseklubber, bare i teatret. Ikke at jeg tror, vi kommer til at gøre det, men for eksempel kunne sådan noget som single-tirsdag være en mulighed. For hvis man ved, at man ikke er den eneste, der sidder alene i teatret, så bliver det måske nemmere at komme,« siger hun.

Derudover mener hun, at en af årsagerne til, man ikke går i teatret alene er, at man mangler nogen at snakke om det med efterfølgende. Det kan man også som teater arbejde for at forbedre, for eksempel ved at indføre en form for samtalesalon efter forestillingen.

Men teatrene har i høj grad også et ansvar, når det kommer til at formidle, at man sagtens kan gå i teatret alene.

»Det er mindst lige så vigtigt, at vi får det kommunikeret godt nok til publikum. Det er jo ikke sådan, at man får klapsædet, fordi alt kun kan gå op i to og to. Man køber jo billet på lige fod med alle andre, og det skal vi blive bedre til at fortælle,« siger hun.

Er teatret virkelig for dyrt?

Publikumsundersøgelsen bekræfter også det, man i mange år har vidst. At en stor del af danskerne mener, at teaterbilletter er for dyre.

39 pct. mener, at de høje priser er en barriere for, at de får oplevet mere scenekunst. Og et af de tre ord, danskerne mener, beskriver teater bedst, er netop »dyrt«.

Men lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, Stig Jarl, mener ikke, at man nødvendigvis kan konkludere ud fra undersøgelsen, at danskerne reelt mener, at det er for dyrt at gå i teatret. Han mener nemlig, at det er helt centralt at stille spørgsmålet, om teaterforestillinger koster mere, end man har lyst til at betale.

»Koncertbilletter koster meget let 450 kroner, som mange er villige til at betale, så på den måde kan man sige, at når man får smidt begrebet dyrt i hovedet, forbinder man prisen med oplevelsen. Når du i en undersøgelse får smidt begrebet dyrt i hovedet som en valgmulighed, er det nok let vælge det; men jeg er ikke sikker på, at lige så mange af sig selv ville finde på at knytte begrebet dyrt til det at gå i teatret,« siger Stig Jarl.