På ét punkt er København fattig, mener John Kørner: »Det er på tide, at vi viser, at vi er Skandinaviens latinoer«

Mit København: Kunstner John Kørner mener, udviklingen af København har været fantastisk. Dog savner han farver – og står det til ham, skal vi oftere hilse på hinanden. Netop nu er han aktuel med en udstilling på Dansk Arkitektur Center.

John Kørner er særligt glad for haven bag Glyptoteket, hvor han for tiden nyder de nyudsprungne træer og blomster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?
»Kolossal og fantastisk. Man har taget alle de her kvarterer og pladser og opgraderet dem. Det har virkelig været en succes. Byen er blevet mere eksklusiv, og man er mere privilegeret, når man bor i København. Der er kommet flere penge mellem københavnerne, og det fornemmer man. Det er dog ærgerligt, at boligpriserne samtidigt er røget i vejret, så studerende og tilflyttere har svært ved at finde fodfæste i byen. Jeg ønsker en eksklusiv by for os allesammen.«

Hvilket sted i København holder du mest af?
»Da jeg 18 år og kom til København, kendte jeg ikke en sjæl ud over min kusine. Jeg cyklede og gik rundt på må og få, og Glyptotekets vinterhave blev et helt særligt sted for mig. Bænkene derinde indbyder til refleksion, og det er et godt sted at oplade batterierne. Ideen om sådan vinterhave er særligt god, fordi vi er lidt underbemidlede i forhold til vinterhalvåret, hvor der er ret kedeligt udenfor.«

John Kørner er særligt glad for haven bag Glyptoteket, hvor han for tiden nyder de nyudsprungne træer og blomster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Hvad ville du bruge en fridag i København til?
»Jeg ville hive et kæmpe stort patchworktæppe frem og finde det hjørne i Kongens Have, hvor alle blomsterne er. Så ville jeg invitere alle mine venner og dem, jeg ikke kender, og holde en gigantisk picnic.«

Hvad mangler København for at blive verdens bedste by?
»Noget nytænkning inden for samtidskunsten. Jeg savner nogle større værker i det offentlige rum. Når man laver de her kvarterer og pladser med skateparker og den slags, kunne man også sagtens arbejde mere med farver og perspektiver som supplement til de meget kreative pladser. Vi har en flig af det på Den Røde Plads på Nørrebro.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester i København, ville jeg …
»Fokusere på billedkunsten, som jo er mit område. Der synes jeg, vi er stagneret. København er god til events og festivaler, men jeg savner en samtidskunstfestival. Jeg ville også lukke et helt kvarter for biler og lave et farvernes kvarter. Mange har en idé om, at når det er nordisk, skal det offentlige rum være noget med lige linjer, nogle gråtoner og noget, der skinner. Vi er fattige, når det kommer til farver. Jeg synes, det er på tide, at vi viser, at vi er Skandinaviens latinoer.«

Hvilken kulturinstitution besøger du oftest?
»Det er ikke en klassisk kulturinstitution, men jeg er ekstremt glad for Tivoli. Jeg kan godt lide, at det er så folkeligt. Jeg kan særligt godt lide Smøgen op mod Hovedbanegården – den har en helt særlig atmosfære. Ideen om, at man rammer så bredt, betyder meget for mig.«

For John Kørner har corona betydet mere refleksion: »Faktisk tror jeg, det er godt for København, at vi lige lettet foden fra speederen,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Eller sjældent?
»Jeg er ked af, at jeg så sjældent besøger kobberstiksamlingen på SMK. Den kan noget helt særligt. Den Kongelige Afstøbningssamling i Vestindisk pakhus ser jeg heller aldrig, men den står ret højt på min to do-liste.«

Hvad er Københavns oversete åndehul?
»Haven på bagsiden af Glyptoteket. Lige nu er den vildt elegant. Alt er sprunget ud, den vender rigtigt i forhold til solen, den ligger så centralt, og der er sjældent mange mennesker. Det er lækkert for sådan et storbymenneske som mig. Jeg sidder der bare i en times tid, og så er jeg videre. Det får du ikke meget finere.«

Hvad skal københavnerne blive bedre til?
»At rydde op i det offentlige rum. Men også til at hilse på hinanden. Det er jeg selv begyndt på. Jeg ved godt, det er sådan lidt provinsielt at sige det, men jeg får en helt anden oplevelse af at være til stede, når jeg hilser på folk. Det at kunne sige goddag eller hej til en anden er noget særligt. Men vi er ikke gode til det her i Norden.

Det starter oppe i Helsinki, hvor folk ikke siger noget som helst, og så har du et langt forløb helt ned til Barcelona. Så kan du selv regne ud, hvor vi ligger på skalaen. Vi skal finde den indre begejstring frem i stedet for at gå og være sådan lidt mugne over, at byen ikke lige tilbyder os det, vi havde regnet med, eller at man ikke må spille høj musik. Det handler om at vække sit begær efter at være sammen med andre mennesker og om at sætte pris på den her fantastiske by. Jeg synes virkelig, vi har et eksklusivt foretagende kørende.«

Hvad synes du om serviceniveauet i København?
»Man får den service, man beder om. Hvis man ikke selv er i stand til at smile til ekspedienten eller tjeneren, skal man ikke forvente at få den bedste service. Så jeg synes, man ligger lidt, som man har redt. Bare fordi jeg har penge, betyder det jo ikke, at jeg kan købe mig til en helt særlig oplevelse eller en super venlig betjening. Der er tale om mennesker, som mødes, og der skal man lige huske også at se folk i øjnene, når man bestiller en ret eller kører med en taxi eller andet i stedet for at tage god service for givet.«

Hvilke steder eller områder ville du vise en udenlandsk gæst i København?
»Turen på cykel gennem København er jo helt vild – at køre fra Nørrebro til Amager, hvor man passerer Nyhavn, Inderhavnsbroen og Christiania. Så mange kontraster. Jeg ville også gå langs havnefronten og over broerne.«

Er der noget, du bevidst ville undgå at vise en gæst?
»For mange repræsenterer Istedgade noget rigtig storbyagtigt, men jeg synes, at især den første del er ret trist. Jeg er selv flyttet derfra  – og det kan jeg godt leve med.«

I forbindelse med udstillingen 'Bag facaden' på Dansk Arkitektur Center har John Kørner fået sin egen udstilling 'Understanding the impact of architecture' samme sted. Den består af 12 litografier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dansk Arkitektur Center.

Hvad er din seneste kulturoplevelse i København?
»Jeg arbejder jo med kultur hver dag, men skal jeg nævne en oplevelse, bliver det forårsudstillingen på Charlottenborg for nylig. Som formand for Charlottenborg Fonden var jeg med til at arrangere den, og vi formåede at hænge hele udstillingen op og lave kataloger vel vidende, at der var stor sandsynlighed for, at folk udelukkende ville se den på nettet. Det var faktisk en kæmpe oplevelse – at hænge en udstilling op og se den på afstand. Vi bad kunstnergruppen A Kassen om at være kurator. Undervejs hængte de værkerne op på ny. Det var et spændende konceptuelt greb at give værkerne en ny placering.«

Hvis du skulle købe en ny lejlighed, hvor skulle den så ligge?
»Et sted, hvor jeg havde en park som baghave. Den lidt hemmelige park J.C. Jacobsens Have ved Carlsberg Byen har jo en botanisk fortid. Den er elegant. Det er ikke fordi, jeg er oppe og køre over selve kvarteret, men hvis jeg kunne få sådan en have som baggård, ville det rykke. Der er en stilhed og ro, som jeg synes er ret eksklusiv.«

John Kørner kunne godt tænke sig, at københavnerne var lidt mindre reserverede. »Jeg får en helt anden oplevelse af at være til stede, når jeg hilser på folk,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Hvad burde være Københavns vartegn?
»Fælleden. Når man forlader centrum og Islands Brygge og kører videre, finder man ud af, hvor kort afstand, der er mellem Rådhuspladsen og det her område med masser af træer og planter. Det må være SÅ unikt for vores by, at man så hurtigt forlader centrum til fordel for noget natur. Den fælled kunne man med meget få greb liste helt i toppen.«

Hvordan synes du, byen har været under corona?
»For mig har den været god. Jeg har ikke haft så stort et behov for at skulle gøre noget andet, end det jeg har gjort. Der har været tid til refleksion. Jeg har brugt byen en masse – set på arkitekturen, og hvordan vi fungerer, når det ikke er fuld action hele tiden. Faktisk tror jeg, det er godt for København, at vi lige har lettet foden fra speederen. Jeg har også mødtes med venner på en bænk og fået en god snak. Det har været en positiv markering af, at vi som individer sagtens kan fungere på andre præmisser.«