Med et særligt greb vasker Glyptoteket støvet af Rodin og leverer seværdigt »øjenguf«

Glyptoteket viser en skøn og nørdet udstilling om den internationale kunstsuperstjerne, der dyrkede fragmentet og fedtede for brygger Jacobsen.

Rodin i sit atelier. Man ser både draperingerne og de fragmenterede antikviteter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Albert Harlingue, 1879-1964. Rodin i antik-atelieret i Meudon 1910-1912 © Musée Rodin

Auguste Rodin (1840-1917) er en sand klassiker. En kunstner af den overvirkelige slags, »larger than life«, som de siger i Hollywood. Hans værker har både patos, skulpturelle kvaliteter og en umiddelbar appel, der også i hans egen tid gjorde dem til fødte hits – og Rodin selv til en velhavende mand.

Rodin var en af den moderne tids første ægte internationale kunstsuperstjerner. Han solgte sine værker i USA, i Sydamerika og naturligvis i Europa. Som den forretningsmand han var, var han ligeglad med, hvor mange eksemplarer han producerede af de store værker. Hvis folk havde penge, kunne de få, og derfor står der da også adskillige udgaver af for eksempel »Borgerne fra Calais« eller »Grubleren« rundt omkring i verden.

»Glyptotekets på alle måder fornemme udstilling formår at vaske støvet af en velkendt klassiker og at vise os både Rodin og stedets egne udstillingsrum på en frisk og original måde.«


En født klassiker

Det var endda sådan, at da Rodin testamenterede hele sin samling og sit værk til den franske stat, så testamenterede han også retten til at lave nye afstøbninger til staten, der ikke har holdt sig tilbage. Faktisk kan man stadig i dag ringe til Paris og bestille en afstøbning af for eksempel »Borgerne fra Calais«, hvis man lige står og mangler sådan en til sin have.

De afstøbninger, der er blevet lavet efter Rodins død, anses normalt ikke for lige så fine som dem, der blev støbt i mesterens egen levetid. Det er blandt andet derfor, Glyptotekets Rodinsamling regnes for en af verdens fineste. Brygger Carl Jacobsen købte nemlig sine udgaver af skulpturerne af billedhuggeren selv.

Glyptoteket har i sit arkiv adskillige brevvekslinger mellem de to. For eksempel et brev, hvor Jacobsen prøver at overtale Rodin til at lave en ny afstøbning af »Evigt forår«, eller et, hvor Rodin takker for en bestilling og også fedter lidt for sin nye, danske mæcen. »Medici'erne er genopstået« skriver han med henvisning til middelalderens og renæssancens hovedrige italienske kunstmæcener, »nu bor de i København«.

Skulpturen med den unge pige, der betror Isis sin hemmelighed blev til efter en serie »resamplinger«, og det endte med at de to kvinder tilsammen har fem bryster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Sune Berg © Ny Carlsberg Glyptotek.

Seværdig og nørdet

Alt det og meget mere kan man få at vide, hvis man begiver sig ind på Glyptoteket til den virkelig seværdige, skønt nørdede udstilling »Forskydninger«, der er stedes åbningstilbud til kunsthungrende danskere.

Den spændende udstilling præsenterer for første gang her i landet Rodin som samler af antikke skulpturer og dermed altså hans helt konkrete dialog med antikken. Omkring 1890 begyndte han at opkøbe antikke eller orientalske figurer og kunstgenstande. Arkæologi var højeste mode, og Rodin var naturligvis fagligt interesseret og nåede i løbet af få år at købe 6500 forskellige figurer, som han opbevarede i sit hjem i Meudon uden for Paris.

Det meget interessante, man lærer på denne udstilling, er, at det, Rodin mest var interesseret i, var fragmentet. Den skønhed, man kan finde i det anede og kun halvt synlige som for eksempel i en torso eller en enkelt marmorhånd fra et større, forsvundet monument.

Man opfatter ofte Rodin som den billedhugger, der indvarsler det moderne, og i hvor høj grad det er sandt, ser man på udstillingen. Rodin står med begge ben solidt plantet i den klassiske tradition, men han er så meget til stede i »fin de siecle«-stemningen i 1800-tallets sidste år, at mange af de temaer, man senere ser foldet ud for fuld kraft i for eksempel art nouveau og symbolisme, er til stede i hans værk som anelser.

Stemningen af noget andet, noget dunkelt, er også et udtryk, Rodin leder efter, selv om det er den drønende patos, der dominerer hans officielle værk. Denne skulpturelt ambitiøse og dunkelt tænkte interesse i »Unheimlichkeit« ser vi foldet ud i hans arbejde med modifikationer af og dialoger med sin antikke samling.

Han bruger de arkæologiske fund som inspiration og går i gang med at fragmentere sine egne værker eller at resample dem. På samme måde som han fusionerer sine egne figurer med antikke vaser eller figurdele og opnår et helt tredje udtryk. Det er interessant at følge, og det er en helt ny side af Rodins værk, der præsenteres her. Det samme er hans arbejde med bemalinger og modifikationer af fotos, som udstillingen også rummer eksempler på.

Rodin havde ikke overdreven respekt for sine indkøb. Her har han modificeret et hoved af Pallas Athene. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Musée Rodin.

En scenografisk præsentation

Udstillingen præsenterer originalt de kendte, klassiske Rodin-værker i sammenstillinger med skitser og med værker fra Rodins egen samling. Man kan på gamle fotos se, hvordan Rodin levede med kunsten, og hvordan han placerede figurerne i sit atelier. Tiden var til draperier og ornamentik, og derfor er det et oplagt, men ikke desto mindre overraskende greb, at Glyptoteket har arbejdet tæt sammen med scenograferne Anja Vang Kragh og Mia Steensgaard i skabelsen af udstillingen.

Det fungerer på alle måder fremragende. Moderne kunsthistorikere har ofte haft det svært med Dahlerups lagkagebygning og al den ornamentik, den rummer, men med kombinationen Rodin, oldtidsfund, draperier og svært tømrede arbejdsborde falder det hele på plads i en homogen enhed.

Iscenesættelsen er åbenlyst kongenial, og den forløser fuldstændig udstillingens ambition om at fremkalde et nyt blik på Rodin og hans arbejdsmetode. Selv gammelkendte hits som »Borgerne fra Calais« står frem, så man ser dem på ny, og et så klichébelastet værk som »Grubleren«, der i øvrigt byder velkommen til udstillingen, får nyt liv ved at være hentet indenfor og ned på gulvet. Man kan studere alle detaljerne og bemærker, hvor groft den er støbt. Med synlige grater, der ikke er poleret væk. Det vækker undren, men efter at have set udstillingen forstår man også dette greb som en del af Rodins metode – endnu en bevidst forskydning, der hiver værket ned fra piedestalen. Bogstaveligt talt.

På meget moderne vis skabte Rodin nye skulpturer ud af sin antiksamling. Den skrå sokkel til den senhellenistiske Venus forandrer den fra fragment til skulptur. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Musée Rodin.

Dekonstruktioner og nyskabelser

Inspireret af de antikke funds verdener af antydninger »dekonstruerede« Rodin også sine egne værker. Han lavede mange afstøbninger af sine figurer, slog lemmer af dem og genanvendte delene i nye kompositioner – til tider i så høj grad, at han selv mistede overblikket. Således er der endt med at være et bryst for meget i marmorudgaven af værket »Jeune fille confiant son secret à Isis«, der skildrer de to kvinder meget tæt på hinanden.

Med sine forskydninger og resamplings bliver Rodin en af de første billedhuggere, der på moderne vis arbejder med »skulptur« i stedet for blot »statuer«, som var det, man for det meste kaldte tredimensionelle kunstobjekter før i tiden. Rodins praksis rakte ud over det statiske, og som man overbevisende ser det på udstillingen, var det i høj grad arbejdet med de antikke fragmenter, der bragte hans kunst fremad.

Glyptoteket formår at vaske støvet af en velkendt klassiker og at vise os både Rodin og stedets egne udstillingsrum på en frisk og original måde.

De mange udflugter ind i skulpturteori, figurversioneringer og forskellige bearbejdninger af det samme stof er måske mest for de specielt interesserede, men med den scenografiske opstilling og autoriserede mesterværker i massevis er der øjenguf for enhver slags besøgende på Glyptotekets på alle måder fornemme udstilling.

Auguste Rodin – Forskydninger
21. april – 15- august 2021

Ny Carlsberg Glyptotek
Dantes Plads 7,1556 København V
Tirsdag-søndag 10-17, Torsdag 10-21, Mandag lukket