Otte millioner computernørder på eventyr

Flere end otte millioner mennesker dyrker det mystiske univers i »World of Warcraft« med krigere, elver, orker, gigantiske slag, trylleformularer, detaljerede landskaber og tilsyneladende uanede muligheder for fantasien. Entusiaster og eksperter beskriver spillet som enestående, fascinerende og dybt vanedannende.

Joakim Palsby spiller Warcraft hjemme på værelset,<br>Foto: Reimar Juul Fold sammen
Læs mere

Joakim Palsby har et parallelunivers, hvor de mest fantastiske ting lader sig gøre. På 20 minutter i »World of Warcraft« når hans alter ego, natelven »Satans Helper« følgende: 1) Hun (alter egoet er en hun; det bryder godt nok med naturloven, men i Joakims øjne er det en ren bagatel i forhold til, hvor sej natelven er som spillefigur) løber gennem det kuperede skovlandskab i Darkshore, hvor hun løser gåder og dræber bjørne med trylleformularer. 2) Krydser et mørkt hav på en turkis fugl med horn i panden, mens gotiske sejlskibe forsvinder i farten. 3) Finder en lilla og »helt vildt sjælden« grotte/port, hvor man på et sekund skyder genvej gennem enorme landområder. 4) Når byen Rutthern, hvor det ene palads overgår det andet i sin pragt og detaljerigdom. 5) Går ind i en absurd stor »battlefield« med fjender i tusindvis, dræber først 14 stykker med dertil hørende point for »honour kills« og mister så selv livet til en stor, grim trold. 6) Trykker så»release spirit,« hvorefter computerskærmen bliver dækket af et blåligt skær for at understrege spøgelsestilstanden. Svæver gennem skoven som kun et lysglimt. Finder eget lig. Og begynder igen.

Det mest populære af sin slags

Vi befinder os i »World of Warcraft«-universet og med 13-årige Joakim Palsby ved tastaturet. Online computer-rollespillet blev lanceret i 2004 og har nu flere end otte millioner spillere på verdensplan, hvilket gør det til det mest populære af sin slags. Hvert øjeblik spiller minimum 500.000 mennesker »World of Warcraft« med og mod hinanden. Og da Blizzard Production sendte tillægsspillet »Burning Crusade« på gaden i USA og Europa 16. januar, så solgte det 2,4 millioner eksemplarer på kun 24 timer.

Børnebogsforfatteren Søren Jessen kender populariteten fra eget hjem. Han er far til to drenge i henholdsvis 6. og 9. klasse. Selv spiller han lejlighedsvist »World of Warcraft«- om end mere moderat end drengene - og forstår derfor den store interesse omkring spillet:

»For det første er det her fabulerende fantasiunivers helt oppe i tiden. Samtidig rummer »World of Warcraft« det hele: Du kan spille det som den argeste, krigsliderlige person. Og så kan du spille det som en præst, der sjældent kommer ud i kampe. Man kan altså være slagter, præst og alt der imellem.«

Men han stejler over, at spillet gennemgående fjerner fokus fra den gode fortælling og fordybelsen i børnebøger. Og at »level«-konkurrencen er helt opkørt og absurd tidskrævende.

»Computerspil er den største årsag til konflikter hjemme hos os. Det er ikke piger, druk eller ballade. Det er simpelthen computerspil og primært »World of Warcraft.« Min kone og jeg forsøger at begrænse det og har indført spille-fri-dage. Problemet er, at computeren giver en enorm effektiv underholdning,« siger Søren Jessen.

Hysterisk i Kina, Japan og Sydkorea

Men hvis man synes, at »World of Warcraft« er opkørt i Europa, så er det fuldstændig hysterisk i lande som Kina, Japan og Sydkorea. I sidstnævnte land er det ifølge The International Herald Tribune anslået, at op til en million mennesker lider af afhængighedssymptomer af spil som »World of Warcraft.« At disse folk er så afhængige, at de negligerer spisning, badning, skipper skole og kvitter job. Og at syv personer i 2005 ligefrem døde pga. op til 50 timers uafbrudt spil.

»Hvor andre lande har narkotika- og alkoholproblemer, så har vi onlinespil-afhængighed,« siger den sydkoreanske psykiater Kim Hyun Soo,

Bo Kampmann Walther, lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, beskriver universet i »World of Warcraft« som en blanding af kristen, keltisk og nordisk mytologi »med en god portion Tolkien og »Ringenes Herre« ind over.« Selve den udstukne fortælling i »World of Warcraft« opfatter han ikke som specielt interessant. Fascinationen ligger derimod i, at universet er så utroligt detaljeret. At spillerne befolker verdenen og skaber handlingen. Og at de oplever historiens vingesus af egne historier.

»Fascinationen ligger i kombinationen af geografien i en fed verden med en masse detaljer og bynavne, som oversat til dansk hedder alt fra Solmåne til Stormvind. Af mytologien som primært handler om, at nogle har kæmpet mod nogle andre. Og af kosmologien, som handler om, hvordan verdenen er opstået. Men det ligger kun som en forhistorie. Og i det folk fra hele verden tager den til sig, så begynder de at udvikle den. Grænsen mellem den givne historie og spillernes videreudvikling er altså flydende.«

Alliancen eller Horden

Og i en groft forenklet version af disse rammer kan spilleren udvælge sig en karakter fra enten Alliancen, som består af mennesker, dværge, natelvere, gnomer og draenie, eller fra Horden, bestående af orker, tauren, udøde, trolde og blodelvere. Sidstnævnte lugter langt væk af at være onde, mens førstnævnte pr. Tolkien-definition må være gode. Men i »World of Warcraft«-praksis spiller det sjældent nogen rolle, om man tilslutter sig enten det gode eller onde. For modsat »Ringenens Herre« har »World of Warcraft« hverken et veldefineret, afgrænset handlingsforløb eller en fortællersynsvinkel med en given sympati. »World of Warcraft« er derimod en potentielt uendelig historie, hvor de foreløbige otte mio. opbygger deres egne handlingsforløb, skaber deres egne karakterer og frem for alt styrker dem i den evige jagt på»levels.«»Levels« kan bedst oversættes med opbygget styrke. Og i forhold til denne størrelse bliver handling og moralske spørgsmål uvæsentlige, fordi »levels« er selve spillets drivkraft, kapital og logik: Jo mere ihærdigt man spiller. Og jo flere sejre man vinder. Desto flere »levels« får man. Og jo flere »levels« man får, desto stærkere bliver ens karakter. Og desto bedre placerer man sig i forhold til sine modspillere og bliver mere attraktiv i forhold til at indgå gunstige alliancer, som igen kan give endnu flere »levels.«

»World of Warcraft« er alt i alt en pakke der, ifølge Jakob Stegelmann, redaktør på DRs børneprogram Baracuda samt redaktør og vært på Troldspejlet, rammer plet i forhold til fantasterne.

»Det fungerer som et stort, hemmeligt selskab. Onlinespillene leverer muligheden for, at man kan medvirke i noget, der virker specielt og anderledes. Der er f.eks. også Star Trek- og Star Wars-fanatikere. Jeg har selv behovet og elsker den fornemmelse, at jeg kan tale med ligesindede og samtidig udelukke nogle personer, som ikke fatter en brik,« siger Jakob Stegelmann.

Jagten på»levels«

Men hvornår ophører interessen for »World of Warcraft« og ræset efter »levels«? Tja, ifølge Kjetil Sandvik, spilforsker og adjunkt på Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, har det særdeles lange udsigter. Dels er »World of Warcraft« i hans øjne et computerspil i en klasse helt for sig, da det kombinerer den store episke fortælling med action-spillet i en form, som generer en enorm og enormt stigende spilleaktivitet. Dels har Blizzard Production på snedig vis løftet loftet for »levels« med tillægsspillet »Burning Crusade.« På den måde har producenten forlænget spilleinteressen for selv de mest inkarnerede, Og ifølge Kjetil Sandvik sker det uden tvivl igen.

Han påpeger samtidig, at »World of Warcraft« er en stor »tidssluger«, fordi fiktionsuniverset har et udpræget eskapismepotentiale. Og at mange mennesker simpelthen ikke kan slippe spillet af frygt for både at sakke bagud i forhold til »levels« og for at ryge ud af en attraktiv gruppe.

»De gode grupper tager ikke hvem som helst. Du skal have et vist level-niveau for overhovedet at komme i betragtning. Samtidig skal man hele tiden blive ved med at klare sig godt for at kunne sælge sig selv til klanen. Det er helt enestående, hvor optagede folk bliver af dette univers,« siger Kjetil Sandvik.

Tilbage påØsterbro i København spiller Joakim Palsby »World of Warcraft,« men kun halvhjertet. Hans blik glider konstant over på fjernsynsskærmen og nyt om Ungdomshuset, hvor vennerne skulle ud. Han forklarer, at han gerne vil være journalist eller pressefotograf, når han bliver voksen, fordi »man kommer ud og oplever en masse.« Og at han går til guitarundervisning for at spille musik fra punkrock-heltene Ramones, Stooges og Misfits. Han synes, det er fedt at spille »World of Warcraft,« fordi man selv laver eventyret og kan spille sammen med sine venner. Men med hensyn til hysteriet omkring »World of Warcraft,« så fatter han det simpelthen ikke. »Jeg synes, det er uhyggeligt, at folk bliver afhængige af det og skal spille hver dag, fordi de skal at stige i »levels. De ender som nogle idioter, der ikke laver andet end at spille computer,« siger han.»World of Warcraft« læner sig mere end kraftigt op af »Ringenes Herre« i et uendeligt eventyr om magt i et mytologisk univers. Online computerspillet koster et engangsbeløb på 300-400 kroner og et månedligt abonnement på 100-150 kroner.