Medieforskeren Søren Schultz Jørgensen er ikke bange for at kaste sig ud i debatter om journalistikkens troværdighed, som da han i Politiken skrev om dårlige sager om anløbne journalister: »Et troværdigt fag kendes ikke mindst på, hvordan det håndterer egne fejl og ekstern kritik. Og journalistik er et fag, hvor der begås bunker af fejl. Hver dag, året rundt. Der findes mange knalddygtige journalister i Danmark og en hel del knap så knalddygtige. Og så findes der decideret anløbne typer. Ligesom i cykelsporten, bankverdenen og toppen af dansk erhvervsliv. Det interessante er, hvad man gør med de brodne kar, så man undgår, at den enkelte mands etiske problem skader hele standens troværdighed.«
Er der et troværdighedsproblem?
Mener du, Søren Schultz Jørgensen, at dansk journalistik har et troværdighedsproblem?
»Jamen så generelt kan du ikke spørge, for mediebilledet er fragmenteret og fyldt med information, som ikke er journalistik og andet, der giver sig ud for at være journalistik og andet, der i virkeligheden er holdninger. Så hvilke medier spørger du om? Hvis vi ser på de etablerede medier, så ligger vi i de seneste undersøgelser rigtig pænt, og folk siger, at de i vid udstrækning stoler på disse medier.«
Hvad Søren Schultz Jørgensen refererer til, er bl.a. en undersøgelse fra 2018 af professor Mark Ørsten fra RUC, der viser, at 56 % af de adspurgte har tillid til medierne, og 62 % har tillid til de medier, som de selv læser. Undersøgelsen er en del af en stor international undersøgelse, Reuters Institute Digital News Report. Den generelt positive vurdering af dansk journalistik understøttes af Kulturstyrelsens årlige rapporter om mediernes udvikling i Danmark.
En specialrapport om medierne fra 1999 til 2014 tegnede generelt et positivt billede af journalistikkens kvaliteter. Det var rapportens hovedkonklusion, at: »Publicisme og en demokratisk journalistrolle står stærkt i Danmark, både i forhold til danske nyhedsmediers selvforståelse, nyhedsindholdet og i forhold til journalister, politikere og mediebrugeres vurdering.« Man tilføjede dog: »Flere politikere end journalister og mediebrugere oplever, at den journalistiske kvalitet er blevet dårligere.«
Men samtidig viser det såkaldte troværdighedsbarometer, at journalister ligger på 3. sidste pladsen, kun overgået af bilsælgere og politikere i mistillid. Hvordan skal vi tolke disse undersøgelser?
»Vi befinder os midt i en udvikling, hvor stort set alle aktører i samfundet har et tillidsproblem. Den intense debat om
troværdighed og tillid berører skattevæsenet, finansfolk og meget andet og selvfølgelig også medierne. Det er rigtigt, at journalister på troværdighedsbarometeret ligger på 3. sidste plads kun foran politikere og bilsælgere, men den dårlige placering har journalister haft lige siden 1982, så det er altså ikke nogen ny udvikling. Men på trods af undersøgelserne, der viser høj troværdighed blandt mediebrugere og høj kvalitet, så er der dog et troværdighedsproblem, men det er jo ikke skidt som sådan. Det kan jo være et udtryk for, at borgerne er blevet mere skeptiske, og det er en sund ting.«
Mener du så, at det er en sund udvikling?
»Nej, der er et reelt problem, og det handler om, at journalistikken ikke har forstået sin egen position. Der har været en alt for naiv tiltro til, at de journalistiske metoder skabte en tilstræbt objektiv oplysning. Medierne har i alt for mange år sejlet under det bekvemmelighedsflag, at man lavede tilstræbt objektiv journalistik uden tilstrækkelig kritisk at se på, hvad vi egentlig foretog os. Nu hvor hele verdensoffentligheden diskuterer snyd, humbug og falske informationer, står faget i en dårlig situation, fordi vi ikke har været åbne og tilstrækkeligt kritiske over for vor egen rolle og metoder.«
Altså en form for mangel på selvkritik?
»Ja så absolut. Selvkritik og åbenhed må være præmissen, og der har vi ikke været gode nok. Det er jo en selvfølge for videnskabsfolk, og samme åbenhed kan man ikke lægge ned over journalistikken, som skal producere nyheder også til i morgen, men pointen er bare, at vi i højere grad bliver nødt til at vise, ud fra hvilke kriterier vi vælger historierne, og hvordan vi arbejder med dem, så borgerne kan se os i kortene. Vi skal have modet og evnen til at indrømme, at vi ikke serverer en højere sandhed.«
Større tillid i Danmark end i USA
I USA viser en række undersøgelser, at en stor majoritet er kritiske over for de etablerede medier. Undersøgelserne stritter dog lidt i forskellige retninger. En undersøgelse fra 2018 fra PEW-instituttet i USA viste, at hele 71 % af de adspurgte mente, at nyhederne i medierne var stort set korrekte. Men 68 % mente samtidig, at disse medier dækker over egne fejl, og 58 % mente, at medierne ikke forstod deres situation.
Men en undersøgelse fra Gallup ligeledes fra 2018 tegner et mørkere billede. Undersøgelsen viser, at der fra 2003 til 2016 er et fald i antallet af amerikanere, der har tiltro til medierne fra 54 % til 32 %. I 2017 steg den til 41 %, som undersøgelsen tilskriver en stigning blandt demokratiske vælgere. De borgerlige vælgere er de mest kritiske, og hele 94 % siger, at deres tillid til medierne er dalet.
Der er omfattende kritik af de etablerede medier i USA. Er vi bedre stillet i Danmark?
»Ja situationen er langt bedre i Danmark end i USA eller f.eks. Storbritannien. Specielt i USA er der krig mellem politikere og medierne, og det er så heftig en krigszone, som vi slet ikke har i Danmark. Det er mindre skyttegravskrig om samfundsdebatterne og mindre polarisering, så tilliden er større. Og Berlingske har jo med sin graverjournalistik om bl.a. bankers hvidvaskning vist, at vi har glimrende journalistik her i landet.«

Man kan vel altid finde gode eksempler, men er det nok til at opveje mangler og fejl?
»Nej, det er det da ikke, men jeg gør opmærksom på, at vi har glimrende journalistik, men problemet er, at vi samtidig har en stadig større del af journalistikken, hvor niveauet er faldet. Faget er blevet mere broget, så vi kan ikke blot sige, at troværdighedsproblemet er generelt.«
Overdramatiserer medierne virkeligheden?
Er medierne i jagten på at få kunder i butikken gået over grænsen og bringer overdramatiserede historier og overskrifter, som ikke holder?
»Jo, det er et problem, og mediebrugerne kan udmærket gennemskue, at der overdramatiseres, og det problem tager folk i branchen også alvorligt.«
Men samtidig tager denne tendens vel til, fordi netmedierne vil have klik?
»Det er klart, at der er et stort problem, men der er også eftertænksomhed i branchen. Det vigtigste budskab er, at vi skal tage alle problemerne med vor troværdighed dybt alvorligt, men journalistik er mange ting med mange forskellige tendenser, og der er også seriøs journalistik.«

Manglende repræsentativitet
Er det er problem, Søren Schultz Jørgensen, at rekrutteringen af journalister ikke er repræsentativ i forhold til befolkningen?
»Ja så absolut. Journalisterne afspejler ikke befolkningen. Folk på landet og ikke-akademikere er ikke tilstrækkelig repræsenteret. De fleste journalister er bymennesker, og der er i journalistikken alvorlige problemer, fordi journalister er uden kontakt med mange grupper i samfundet. Der er ikke tale om nogen konspiration, men der er en mangel på føling med, hvad der foregår i samfundet.«
Hvordan viser det sig?
»På grund af nedskæringer og pres får medierne ikke sendt journalister ud i de miljøer. Der er ingen lokalreportere tilbage, og journalister er koncentreret i de store byer. Endelig sker der det, at journalisterne jobmæssigt pendler mellem de store medier, og vi derfor får samme type journalistik i alle medier.«
Du ser det måske som et større problem, end at journalister har underlæggende ideologiske ideer?
»Ja, det gør jeg da. Netop når vi taler om troværdighedsproblem, så tror jeg, at et afgørende forhold er, hvorvidt folk føler sig repræsenteret. Og det gør de i for vid udstrækning ikke.«
Det moderne samfunds grundproblem er, at ingen har autoritet længere, og hvis vi fjerner den sidste rest af mediernes autoritet, så forværrer vi blot det grundproblem.Søren Schultz Jørgensen
Mangel på selvkritik
Er der tilstrækkelig selvkritik og selvjustits i medierne?
»Medierne er frie kommercielle virksomheder og kan blive straffet af kunderne. Vi har et frit liberalt demokrati med fri meningsdannelse. Så hvad gør vi, når journalister begår fejl, eller journalister, der har begået alvorlige fejltrin, alligevel ansættes i gode stillinger i medieverdenen? Der er ikke andet for, end at kritikken mellem medierne skærpes.«
Men gør den det?
»Der er mængder af mediekritisk stof, så det findes.«
Er der ikke for meget kollegial venlighed?
»Jo, der er for meget kollegial venlighed, men hvis medierne kritiserer hinanden for grumt, så skabes der jo amerikanske tilstande, hvor tilliden generelt let kan forsvinde i offentligheden. Det moderne samfunds grundproblem er, at ingen har autoritet længere, og hvis vi fjerner den sidste rest af mediernes autoritet, så forværrer vi blot det grundproblem. Demokratiet hænger sammen gennem en tillid mellem borgerne og til autoriteter, og hvis den forsvinder, så har vi et meget stort problem.«