Ligestillingen halter i danske film: Nu skal det rettes op

Ny undersøgelse viser stor skævhed i kønsfordelingen, når det drejer sig om, hvem der laver film i Danmark. Samtidig lancerer Danske Filminstruktører fire forslag til at få flere kvinder bag kameraerne.

Filminstruktør og formand for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, mener, at det kan være ødelæggende for folk på vej ind i branchen, hvis de ikke får nogen opmuntring. Derfor har Danske Filminstruktører bl.a. foreslået en mentor­ordning. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Der er stadig langt flere mænd end kvinder bag de film, der hvert år produceres i Danmark.

Det afslører en ny rapport, der onsdag præsenteres for filmbranchens interessenter på Det Danske Filminstitut (DFI), der har fået undersøgt kønsfordelingen i filmbranchen.

Undersøgelsen er en del af den fireårige filmaftale og skal danne grundlag for fremtidige initiativer fra både den offentlige og den private del af filmbranchen for at øge graden af ligestilling mellem mænd og kvinder.

Undersøgelsen viser blandt andet, at kvinder kun udgør en femtedel af dem, der får offentlig støtte til spillefilmsproduktion, samtidig med at mandlige instruktører i gennemsnit modtager 30 procent mere i støtte end de kvindelige.

Dette forhold skal der rettes op på, siger Det Danske Filminstituts administrerende direktør, Henrik Bo Nielsen, der dog samtidig understreger, at ligestilling ikke i sig selv er et mål for det offentlige filmstøttesystem.

Målet er i stedet at øge konkurrencen mellem ansøgerne til filmstøtten for samlet at højne kvaliteten af støtteværdige filmprojekter.

»Jeg spørger mig selv, om mænd vitterligt er fire gange så dygtige til at lave film som kvinder, eller om der kan være nogle barrierer, som gør, at nogle kvinder, der burde have søgt, ikke gør det. Bliver filminstituttet med andre ord snydt for noget kvalitet, som vi kunne have fået ind ad døren?« siger Henrik Bo Nielsen.

Rapporten vil onsdag blive diskuteret på filminstituttet af repræsentanter fra filmbranchen, og ifølge Henrik Bo Nielsen er det tanken, at kommende initiativer først og fremmest skal komme fra branchen selv.

En blondine med stor begavelse

Danske Filminstruktører er blandt de organisationer, der er inviteret til at diskutere kønsfordelingen, og organisationens formand, Christina Rosendahl mener, at der formentlig er flere årsager til filmverdenens skæve kønsfordeling.

»En vigtig årsag er nok den, at folk generelt har en nedarvet forestilling om, at en filminstruktør per definition er en skaldet mand med briller snarere end en blondine med stor begavelse,« siger Christina Rosendahl, der beskriver sin organisation som »noget mere fremme i skoene«, hvad angår ligestilling end filminstituttet.

»Vi synes, at bedre ligestilling i sig selv er vigtigt, men da ligestilling også er et redskab til at højne kvaliteten på filmene, er vi for så vidt enige med filminstituttet om endemålet,« siger Christina Rosendahl.

Hendes organisation har allerede formuleret fire konkrete tiltag for at fremme ligestillingen i filmbranchen, heriblandt en mentorordning, der skal gøre det lettere for kvinder at få adgang til filmstøtten.

»Det kan være ødelæggende for folk på vej ind i branchen, hvis de ikke får nogen opmuntring, og jeg tror, der kan være forskel på, hvordan mænd og kvinder opmuntrer hinanden. Det kan handle om, hvordan man føler sig velkommen i et institut, der er meget optaget af konkurrencementalitet, og hvor man skal kæmpe mod mange om få penge. Der tror jeg, at en mentorordning kan opmuntre kvinder til at blive ved,« siger Christina Rosendahl.

Hun understreger, at mentorordningen også skal være til gavn for mænd.

Afviser kvoter som i Sverige

Både Danske Filminstruktører og DFI afviser til gengæld, at kønskvoter, som dem der allerede i et par år har eksisteret i Sverige, på nuværende tidspunkt er en mulighed for at fremme kønsligheden.

»Kvoter kan godt føre til balance i kønstallene, men det er ikke sikkert, at det i sig selv vil føre til det kvalitetsløft, vi ønsker. Samtidig ville det blive en udfordring at finde ud af, hvor mange kvoter der skal indføres. Skal vi så også have kvoter for etnicitet, social baggrund eller andet?« siger DFI-direktør Henrik Bo Nielsen.

Han vil dog ikke udelukke, at kvoter kan blive en mulighed, hvis kommende initiativer for højere kønslighed slet ingen effekt får.

»Men i så fald er det noget, som Folketinget skal beslutte at pålægge os. For mig strider kvoter mod kunststøttesystemet, og vi har ikke hjemmel til at indføre det på egen hånd.«

Som led i filmaftalen undersøgte DFI sidste år mangfoldighed, hvad angår etnicitet. Til næste år skal det tilsvarende undersøges, hvor der rekrutteres fra til filmbranchen, hvad angår geografi og social baggrund.