Stavefejl, slåfejl, ord, der er oversat forkert, eller ord, der helt er faldet ud af teksten. Danske bogudgivelser skæmmes ofte af fejl, som ikke alene er generende for læseren og pinlige for forfatteren, men også er et problem, som forlagene har stadig sværere ved at komme til livs:
»Vi har svært ved at skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede korrekturlæsere. I sidste uge stod jeg med en bog, der selv efter tredje korrektur stadig havde uacceptabelt mange fejl,« siger litterær direktør på Gyldendal Johannes Riis:
»Selv om vi får henvendelser fra folk, som mener, de er gode til dansk og gerne vil læse korrektur, dumper langt de fleste med et brag ved den test, som alle vore korrekturlæsere skal igennem først,« siger han. »Problemet er også, at de fleste tilbyder sig, fordi de gerne vil læse ny litteratur, og ikke fordi de er interesserede i at finde fejl. Men selv om man er god til at læse, er man ikke nødvendigvis en god korrekturlæser.«
Og netop det særlige »fejlfindings-gen«, der karakteriserer den gode korrekturlæser, er i høj grad en mangelvare, fastslår seniorredaktør Birthe Melgaard på Gyldendal:
»Den ideelle korrekturlæser kan selvfølgelig det danske sprog og dansk grammatik, men først og fremmest er vedkommende indstillet på at gå helt ned i selv den mindste detalje, sidde med pegefingeren i teksten næsten bogstav for bogstav - og det går selvfølgelig ud over den litterære oplevelse. Så ja, vi vil gerne have nogle flere sprognørder,« siger hun.
Vi er dårligere til dansk
Ifølge direktør Claus Clausen fra forlaget Tiderne Skifter er fejlkvotienten i danske bøger imidlertid også om den tid, vi lever i, og om uddannelsesinstitutionernes generelt lavere krav til sproglige færdigheder:
»Det er et generelt problem, at selv mennesker med en længerevarende universitetsuddannelse i vores dage er betydeligt dårligere udrustet rent sprogligt end for bare én eller to generationer siden,« siger han. »De kan ikke stave og ikke sætte kommaer og kender ikke forskel på f.eks. »at ligge« eller »at lægge«. Det ser vi jo også i høj grad i aviser og undertekster på TV.«
Også moderne teknologi bærer en del af skylden, mener han:
»Det kan godt være, at computerens stavekontrol klarer de almindelige stavefejl, til gengæld lægger den moderne teknologi grunden til mange andre fejl, som i virkeligheden er meget farligere og sværere at spotte, f.eks. at samme ord står flere gange efter hinanden, eller at man har fået slettet et ord for meget,« siger han.
Og så handler det i sidste ende også om det tids- og økonomiske pres, der i dag hviler på forlagene, understreger Claus Clausen:
»De enkelte forlagsredaktører har for meget at lave, og bøgerne skal være så billige som muligt. Men det kan være svært både at få billigere bøger og fejlfri bøger.«
