I december 2017 vakte det megen debat – både lokalt og nationalt – efter at det kom frem, at man på Gribskolen i Græsted havde valgt at sløjfe de mindste skoleelevers deltagelse i den traditionelle julegudstjeneste, der ligger i skoletiden.
Skolen ville tage hensyn til elever, som ikke var medlem af folkekirken eller delte den protestantiske tro, forklarede daværende skoleleder, Marianne Schmidt. I protest valgte flere forældre at arrangere deres egen juleafslutning i kirken.
I år har skolen så valgt en anden, men ligeledes utraditionel løsning. I stedet for at aflyse gudstjenesten i skolens regi, har skoleledelsen i år valgt, at beslutningen om deltagelse i julegudstjenesten skal være op til den enkelte klasselærer.
Gribskolens konstituerede leder, Nicolai Schlüter, forklarer hvorfor.
»Personalegruppen har efterspurgt en mulighed for at kunne afgøre, om de ønskede at deltage i skolegudstjenesten. Vi har på skolen ønsket at etablere nye traditioner, der i højere grad samler skolen, og derfor har vi indført adventssamlinger.«
Hvad er den bagvedliggende årsag til at ændre praksis? Den tidligere skoleleder udtalte, at man ville tage hensyn til elever, der ikke delte den protestantiske tro. Spiller det stadig ind i forhold til skolens ændring af traditionen?
»Har man en anden religiøs overbevisning, kan man altid blive fritaget og tilbudt anden undervisning. Vi har valgt at lade eleverne gå i kirke som en klasse, som et fælleskab, og så må forældre, der ikke ønsker, at barnet deltager, søge om fritagelse. Den enkelte elevs religiøse baggrund spiller ikke en rolle for vores måde at gøre det på i år.«
Hvorfor i det hele taget ændre den oprindelige praksis?
»Vi lever i en stadig mere individualiseret tid. Og der er jo heller ingen lov, der kræver deltagelse i gudstjenesten. Deltagelsen grunder i tradition, men der er jo heller ingen traditioner, der er statiske.«
Foranderlige traditioner
Vil man ikke sige, at traditioner netop er traditioner, fordi de ikke ændrer sig. I særlig grad julen?
»Det kan du have ret i, men som sagt ønskede vi at etablere nye traditioner. Og vi har evalueret beslutningen fra sidste år om helt at droppe deltagelsen og har så valgt at bløde op på området og i stedet lade det være op til den enkelte lærer.«
Er det dermed den enkelte lærers forhold til kristendommen, der skal afgøre, om klassens elever må deltage i julegudstjenesten?
»Nej, jeg har fuld tillid til, at den enkelte lærers kristendomssyn ikke spiller ind, og at læreren vil honorere ideen om Den åbne skole, som er et påbud, folkeskolen er underlagt, og som pålægger os at samarbejde med lokale organisationer, herunder Folkekirken.«
Vil du mene, at Gribskolens beslutning sidste år om slet ikke at deltage i julegudstjenesten var for vidtrækkende?
»Måske gik man for langt. Indtil videre tyder det på, at alle i år ønsker at deltage i julegudstjenesten.«
Skør løsning
Natasha Stenbo Enetoft (V), der er medlem af Børne- og Familieudvalget i Gribskov Kommune mener, at den nye løsning med hensyn til elevernes deltagelse i skolegudstjenesten er »skør«.
»Vi udstikker som politikere nogle rammer, som skolerne skal agere indenfor. Når det er sagt, synes jeg, at det at holde jul er en vigtig del af den kultur, vi har med os. Jeg har svært ved at forstå, at dette pludselig skal gøres til et problem. Der er ingen, der tager skade af at komme i kirke, ligesom der ikke er nogen, der tager skade af at komme i en moské. Det er skørt, og der er jo ikke tale om, at nogen stopper nadver ned i kæften på børnene eller om indoktrinering af ungerne, siger Venstre-politikeren.«
Trine Egetved-Sørensen (K), der er børnudvalgsformand i kommunen, udtalte sig sidste år meget kritisk om skolens daværende politik. Hun er dog positiv over for den nye praksis, men ser stadig problemer.
Hvad tænker du om, at en lærer kan vælge, om klassen skal eller ikke skal deltage i gudstjenesten?
»Det er noget pjat. Som skole skal man vælge, at dette er noget, vi gør sammen. Og så må den enkelte elevs forældre eventuelt vælge dette fra, for det må ikke være den enkelte lærers holdning, der skal bestemme. Vi er nødt til at bakke op om vores traditioner, hvis vi vil bevare dem, og der er pres på fra mange sider. Vi skal huske, at vi befinder os i Danmark, og at vi her har nogle traditioner og nogle værdier, som vi står på. Det er vigtigt, at vi lærer børnene dette.«
Også børn der kommer med en anden etnisk oprindelse eller religion?
»Ja, det sker der ikke noget ved, ganske ligesom vi lærer vores børn, hvad der foregår i andre lande. Det er der ikke nogen, der tager skade af.«
Hvad vil du sige til dem, der siger, at en julegudstjeneste er forkyndende – og altså en form for missionsvirksomhed?
»Det har det enkelte barns forældre lovmæssigt ret til at vælge fra.«
Hvad nu hvis børn eller forældre ikke forstår, hvad der foregår, så kan den enkelte lærer jo advokere for barnets rettigheder?
»Det skal man ikke som lærer. Lærerne skal ikke tage politiske eller religiøse valg på elevernes vegne. Og det er misforstået hensyn, hvis man gør dette på vegne af en helt klasse.«
