Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På Gribskolen i Græsted har man op til jul truffet en beslutning, der har medført klager og skabt debat.
Et pædagogisk udvalg har ifølge TV2 i år fravalgt at lade eleverne deltage i den gudstjeneste, der ellers traditionelt har markeret juleferiens begyndelse.
Begrundelsen er, at en række børn på skolen ikke er protestantiske kristne.
»Vi er meget glade for samarbejdet med kirkerne og vil bestemt fortsætte med dette samarbejde, da det giver alle børn en kulturel og almendannende viden«
»Men julegudstjenesten er også forkyndende, og det må derfor være op til de enkelte familier, om de ønsker at deltage i julegudstjenesten i privat regi«, lyder det i en besked fra skoleleder Marianne Vedersø Schmidt på skoleintra.
Den beslutning er Græsted Kommunens børneudvalgsformand, Trine Egetved-Sørensen (K), dog uenig i.
»En julegudstjeneste er noget meget dansk, en smuk og stolt tradition.«
»Skulle der være børn, som af religiøse eller andre årsager ikke ønsker at deltage i en julegudstjeneste, så skal det naturligvis være helt ok at lade være,« skriver hun på Facebook.
Hun opfordrer forældrebestyrelsen til at tage spørgsmålet op med skoleledelsen.
Opfordringen er da også blevet fulgt af skolebestyrelsesformand Charlotte Orland Petersen, blandt andet i kraft af en lang række henvendelser fra forældre.
Hun har torsdag indkaldt til et ekstraordinært møde i forældrebestyrelsen.
Her vil man blandt andet diskutere et muligt kompromisforslag, hvor man holder en juleafslutning på skolen først.
Herefter kan de elever, der ønsker at komme med til gudstjeneste, deltage i den efterfølgende.