Danmarks tredjestørste jordejer profiterer på hundrede år gammel skik

Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer. De danske sogne ejer omkring 11.000 hektar jord, og en stor del er forpagtet til landbrug. Det indbringer millioner af kroner til lokale kirker hvert år.

Den danske folkekirke er Danmarks tredjestørste jordejer. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Indtil 1922 blev folkekirkens præster lønnet med jord, og selv om præsterne i de forløbne næsten 100 år har fået almindelig løn, sætter den gamle tradition sig tydelige spor i nutidens folkekirke.

Folkekirken er i dag Danmarks tredjestørste jordbesidder med et samlet areal på 11.000 hektar. Heraf er omkring 7.000 hektar landbrugsjord, viser en publikation fra Grøn Kirke fra 2016. Den samlede værdi af jorden beløber sig, ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad fra 2014, til omkring en milliard kroner.

En del af kirkens jord forpagtes til skov og landbrug, og på den måde tjente folkekirken i 2017 i omegnen af 34 millioner kroner, viser tal fra Kirkeministeriet. Der findes ingen samlet national oversigt over, præcis hvor kirkens jordbesiddelser er placeret, eller hvor meget der er landbrugsjord, skov eller andet. De enkelte jordlodder tilhører nemlig individuelle sogne landet over.

De seneste tal viser, at landet er inddelt i 2.169 sogne, som ledes af lokale menighedsråd. Og det er altså disse meningshedråd, der sidder på folkekirkens skat.

Men hvad bliver kirkens jord brugt til? Og hvor meget er den egentlig værd her i 2018?

Først spoler vi tiden tilbage til 1922. Dette år blev der indført nye kirkelove, som betød, at præsterne fik fast månedsløn som tjenestemænd, forklarer kirkehistorier Carsten Bach-Nielsen fra Aarhus Universitet i en e-mail.

Frem til da havde det i århundreder været kutyme, at præsterne drev landbrug ved siden af præstegerningen, og deres løn kom fra jorden, de blev tildelt. Derfor betegnes præsteboliger stadig i dag som »præstegårde«.

Når der kom en ny præst, overtog denne præstegården for at leve af den. Og sådan fungerede tingene altså lige indtil 1922, hvor præsterne blev almindeligt lønnede.

Det betød ifølge Carsten Bach-Nielsen, at noget af jorden blev forpagtet til de tidligere præster, mens langt størstedelen blev solgt og indtægten blev en del af Folkekirkens Fællesfond. Men ikke al jorden blev solgt, og derfor har kirken i dag en række grunde og jordlodder hist og her.

Og det er altså den jord, som i dag, næsten 100 år senere, stadig udgør 11.000 hektar rundt omkring i Danmark.

Forpagtes til landbrug

Berlingske har foretaget en række stikprøver blandt danske sogne for at få et klarere billede af folkekirkens jordbesiddelser.

I Lejre Provsti, som geografisk dækker Lejre Kommune, findes 17 sogne, som tilsammen ejer 50 hektar landbrugsjord, fremgår det af Grøn Kirkes publikation. Provsten i Lejre, Lars Munk, fortæller, at over halvdelen af jorden er forpagtet ud til økologisk landbrug, mens det resterende er forpagtet til konventionelt landbrug. Desuden forklarer han, at det foregår på helt almindelige markedsvilkår, når jorden sendes i udbud med henblik på forpagtning.

»Indtægten ryger ind i menighedsrådets almindelige økonomi. Der bliver typisk lavet en forpagtningsaftale, som løber i omegnen af fem år, og det indgår i menighedsrådets budget. Priserne afhænger af efterspørgslen, men en hektar jord koster mellem 5.000 og 10.000 kr. om året,« siger Lars Munk.

Han fortæller samtidig, at der er stor forskel på hvor meget kirkejord og præstegårdsjord, de enkelte sogne ejer.

»De fleste steder er der måske et sted mellem nul og 10-20 hektar, mens der også er mange kirker, som slet ikke har jord længere af forskellige årsager.«

To shetlandsponyer

Berlingskes stikprøve understreger ligeledes disse store forskelle fra sogn til sogn. Et eksempel er Nødebo Sogn, som ejer et lille stykke jord tæt ved graverkontoret. Det er udlånt til to shetlandsponyer, og betalingen er, at kirken slipper for at slå græsset.

Af publikationen fra Grøn Kirke fremgår også en række eksempler på, hvad kirkens jord anvendes til. I København finder man blandt andet en række kreative eksempler:

Ved Brorsons Kirke på Nørrebro er der anlagt en lille have med højbede, pallemøbler og planter på kirkens jord. I 2013 blev kirken kontaktet af Institut for Lykkeforskning, som ville bruge kirkens jord til et projekt om havers gavnlige effekt på folks velbefindende, fremgår det.

Vesterbros Nabopark er et mødested for lokale ved siden af Enghave Kirke, som blandt andet er etableret med midler fra Københavns Kommunes Udviklingspulje og Områdefornyelse, lyder det i publikationen, som hedder »Kirkernes jorder kan skabe fællesskab«.

Og på Amager finder man Byhaven på Sundholm, der beskrives som et byrum med blandt andet høns og kaniner, der favner hjemløse, studerende og familier.

Sagen i Saksild

I 2009 udspillede der sig en usædvanlig sag om folkekirkens jord i Saksild syd for Aarhus.

Menighedsrådet ved Saksild Kirke tabte en retssag til en række sommerhusejere, som fik medhold i, at de havde fået uberettigede huslejestigninger.

Kirken ejede de grunde, som sommerhusejerne i årevis havde lejet, men i 2008 satte menighedsrådet grundlejen op med flere hundrede procent, skrev Århus Stiftstidende dengang om sagen. Som nævnt endte det med, at syv sommerhusejere fik medhold i, at prisstigningen var for høj, og lejen blev siden reguleret.

Men sagen sluttede ikke der. For fire år senere fik retssagen flere konsekvenser for menighedsrådet. I dommen blev det nemlig fastslået, at menighedsrådet har pligt til at overtage de i alt 28 sommerhuse på de lejede grunde, hvis sommerhusejerne beder om det.

Og det var lige netop, hvad der skete i 2013. Århus Stiftstidende skrev dengang, at kirken allerede havde overtaget det ene sommerhus, og to andre havde ønsket det samme. Det betød, at kirken hang på alt, hvad der hedder græsslåning, vedligeholdelse og så videre. Og det var på ingen måde i kirkens interesse, lød det dengang.

I dag ser situationen dog ud til at være endt godt for alle parter. Det endte med, at kirken kun overtog ét sommerhus, og det er solgt igen. Derudover er 13 sommerhuse solgt direkte videre uden om kirken, fortæller den nuværende formand for menighedsrådet, Hans Mortensen.

Udover sommerhusgrundene ejer Saksild Sogn et par hektar jord, som er lejet ud til en landmand, og en lille fredet skov, supplerer han.

»Vi forsøger at afvikle noget af det, men det er fine penge. Jeg tror, Saksild er et forholdsvist velhavende sogn, og vi bruger de penge, som kommer ind fra jorden til at vedligeholde kirken og så videre,« siger han.

Fra flere kilder forlyder det, at kirkens jordbesiddelser bliver mindre og mindre, da flere forsøger at afvikle det fortidslevn, som dog stadig bidrager med millioner af kroner i de danske kirkekasser.