Kendte komikere kæmper for deres jokes

Redaktøren bag en række amerikanske vittighedsbøger får nu en sag på halsen. Hun har »stjålet« jokes fra kendte komikere uden at kreditere dem, og det vil de ikke finde sig i. Men er der overhovedet ophavsret på vittigheder?

En række kendte amerikanske komikere har lagt sag an mod forfatteren til en serie af vittighedsbøger for grov krænkelse af deres ophavsret. Sagen stiller et principielt spørgsmål: hvem har ophavsretten til vittigheder?

Forfatteren Judy Brown har lavet 19 såkaldte joke books, hvor hun oplister vittigheder og comedy-rutiner bl.a. fra en række navngivne komikere. Judy Brown har eksempelvis trykt vittigheder, som Ellen DeGeneres, Joan Rivers, Jerry Seinfeld og Jay Leno har fyret af. Den praksis skaffer nu hende og hendes forlag en sag på halsen.

»Vi mener, at der er et meget vigtigt princip på spil, nemlig at beskytte den enkelte komikers intellektuelle ejendom,« siger advokat Theodore Boutrous til radiostationen NPR. Han fører sagen på vegne af bl.a. komikerne Rita Rudner, Jimmy Brogan, Kathleen Madigan, Jay Leno samt TV-selskabet NBC.

Boutrus mener, at Judy Browns bøger krænker komikernes ophavsret. »De enkelte vittigheder er resultatet af et meget specifikt ordvalg,« siger Boutrous.

Den sagsøgte part ønsker ikke at kommentere sagen, men den vidner om, at komikere i stigende grad betragter deres arbejde på lige fod med musikere, forfattere og filmfolk.

På den anden side har der i komikermiljøet nærmest været tradition for, at man »lånte« og ligefrem plankede vittigheder fra hinanden, hvorfor det kan være svært at sige, hvor en given vittighed oprindeligt stammer fra.

Sagsanlæg?

»Det er ikke sikkert, at én komiker vil sagsøge en anden komiker, men hvis der pludselig er en person, som trækker vittighederne ud og systematisk begynder at tjene penge på det, så er det måske en anden sag,« vurderer dr.jur. og professor i immaterialret Jens Schovsbo, som er en de førende eksperter i ophavsret herhjemme.

Jens Schovsbo understreger, at en vittighed sagtens kan være ophavsretsmæssigt beskyttet på samme måde som et litterært værk.

»Hvis man selv har fundet på en vittighed, har man ophavsret til den, og det betyder, at man kan forhindre andre i at kopiere vittigheden eller fremføre den offentligt. Det tricky er at finde ud af, om den enkelte vittighed har originalitet,« siger Jens Schovsbo.

Langt fra alle vittigheder kan derfor uden videre tilskrives en navngiven rettighedshaver.

»Det vil være helt utåleligt, hvis man ikke måtte fortælle vittigheder, så jeg vil mene, at der skal en del til. Du skal bevise, at det er dig, der har fundet på vittigheden, og så må man kræve, at den adskiller sig fra ting, man har set eller hørt tidligere. Hvis det er en variation over temaet: `en blondine kommer ind på en bar' eller noget lignende, er der ingen ophavsretslig beskyttelse,« siger Jens Schovsbo.