Ingen elsker DR mere end DR. Årets Cirkus Summarum er en lang reklame for børnefjernsyn

Cirkus Summarum har droppet den sammenhængende fortælling. Tilbage er et udvidet reklameshow for DR, afviklet flot og sine steder elegant. Men hvor ville det være fint, hvis DR ikke troede, at verden handlede om – ja, DR.

DRs Cirkus Summarum er tilbage. Berlingskes anmelder har været en tur forbi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Unknown
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var engang, hvor Cirkus Summarum havde kunstneriske ambitioner. Det var dengang, man ansatte professionelle dramaturger med kærlighed til publikum og til det cirkus, som man har kopieret, måske tilmed udkonkurreret.

Sådan er det ikke længere. Årets Cirkus Summarum handler ikke længere om historier, det handler faktisk heller ikke særlig meget om cirkus. Mest af alt handler det om DR.

Nuvel, der er en slags rammefortælling. Deltagerne, der udgør de kendte ansigter fra børnekanalen Ramasjang, skal sove, og i drømme martres Rosa fra Rouladegade af 10 års opvask, der står og venter på hende. Skræmt ved tanken om børste og sæbe rejser hun i stedet ind i de andres drømme, hvor hun får kludret rundt i det.

Hr Skæg, også kendt som Mikkel Lomborg, synger og danser, men har ellers ikke meget at rive i under dette års Cirkus Summarum-forestilling Fold sammen
Læs mere
Foto: Unknown.

Forestillingens enkelte numre udgøres altså af de drømme, som Oda Omvendt, Hr. Skæg, Onkel Reje og Kristian har. Og hvad består de så af? Tja, Motor Mille drømmer om en hvid jul, hvilket er belejligt, når nu DR har vist julekalenderen »Julefeber«, som hun så kan synge kendingsmelodien fra.

Cirkusmagien, vi savner

Hr Skæg drømmer om at være konge og kan derfor danse den velkendte dans, som vi alle beordres til at være med i. Og Oda Omvendt drømmer vist nok om at spille musik og, nåh ja, synge kendingsmelodien fra »Oda Omvendt«.

De eneste to deltagere, der har et nummer, der handler om andet og mere end det program, de markedsfører for DRs Ramasjang, er Kristian og Onkel Reje. Den første fremfører et slags trylletrick, hvor en næsten frivillig person fra publikum skal tænke sig frem til hans kommende udklædning, mens Onkel Reje er klassisk klovn, der både laver bokseshow og adopterer en teenager. Der er også et par politiske hints til coronarestriktioner og politik, og det klæder faktisk det lidt sukkersøde cirkusunivers, at man et par gange tør være lidt farlig.

Onkel Reje har selvfølgelig også endnu et vanvittigt nummer, hvor han taler om damer, der ikke vil bolle, efter at de har fået børn, og det var så primært det, min seksårige søn snakkede om bagefter.

Måske havde vi fået mere at tale om, hvis numrene havde været mere spektakulære. Hvis man havde lavet lidt mere af det, som netop gør cirkus magisk, og som vi savner i år, hvor hverken Cirkus Arena eller deres gakkede lillebror, Zirkus Nemo, har kunnet gennemføre, og hvor Cirkus Baldoni og flere af de mindre cirkus må gøre det med restriktioner.

Måske manglede vi lidt wow-faktor, et rørende øjeblik, en linedans, der imponerede. Men først og fremmest savnede jeg en forestilling, der ville mig noget mere end at reklamere for DRs sendeflade, suppleret med en cirkusplads, hvor der blev solgt DR merchandise i en grad, så alle vraltede hjem med tilhørende DR Paraply og DR Rygsæk.

Forelsket i DR

Ingen elsker DR mere end DR, og den selvforelskelse mærker man også på den generelle sendeplade, hvor der flittigt reklameres for kommende DR-programmer, eller i »Aftenshowet«, hvor hver tredje gæst er en deltager fra et DR-program. Verdens zenit synes at ligge et sted på Amager, og dens vigtigste borgere er dem, der bliver set gennem den prisme.

Det er ikke de enkelte deltageres skyld, Der er flotte og imponerende dansere og Motor Mille, Hr. Skæg, Onkel Reje og de andre er alle charmerende og medrivende, men det virker ærlig talt som om, at man kunne have givet dem mere at rive i.

De kunne sagtens have løftet en forestilling om drømme, hvis man havde turde at lade dem drømme om andet og mere end at være med i deres egne programmer på DR. Det måtte gerne blive »lidt højere til loftet,« som man sagde på en afdød konkurrerende radiostation.

Den højde fandt jeg primært hos DR Big Band, der spiller vidunderligt, uanset om det er Pokémon-temasangen, »Oda Omvendt«s kendingsmelodi eller Onkel Rejes version af »Jeg sætter min hat, som jeg vil«, de skal udsættes for. Når bandet spiller, passer pengene – men for resten af forestillingen ville det klæde teltet med en anden melodi end en, der handler om at hylde DR. En forestilling, som var så god, at den matchede de programmer, den hviler sig lidt for meget op ad.

CIRKUS SUMMARUM,  Iscenesættelse: Toniah Pedersen Scenografiog kostumer: Astrid Lynge Ottosen Varighed: 2 timer og 15 minutter Spiller i Ballerup til 11. juli og derefter i Aarhus til 5. august.