»Cilius og Bruuns banksatire på Det Kongelige«
Teatrene er atter åbne, og Berlingskes teateranmelder Jakob Steen Olsen har været en flittig gæst til en lang række forestillinger. Forleden var han forbi Det Kongelige Teater og opsætningen »Ebberød Bank 2.0«, som han sendte fire stjerner efter og kaldte »lige så sjov, som den skal være«.
Uddrag fra anmeldelsen:
»Til sidst bliver det morsomt. Til sidst bliver det meget, meget morsomt. Skægt på den der måde, hvor man hele tiden er nødt til at dukke sig, fordi satiren flyder i en lind strøm og rammer nogen og noget. For eksempel os allesammen. For eksempel én selv. Det er i de afgørende øjeblikke, lige inden det hele er forbi, at Det Kongelige Teaters livtag med den gamle farce »Ebberød Bank« forrenter sig og samler sig til det, den hele tiden gerne havde måttet være. Det er lige inden tæppefald, den løfter sig og for alvor viser, hvad den kan i sin blanding af overrumplende sandheder og skægge påhit.«
Tom Jones' nye album »Surrounded By Time«
Musikredaktør Michael Charles Gaunt blev noget overrasket, da han første gang lyttede til det nyeste Tom Jones-album »Surrounded By Time«. Han kaldte udspillet »overrumplende vitalt«, og sendte fem stjerner i Jones' retning.
Uddrag fra anmeldelsen:
»Da jeg første gang lyttede til singleudspillet »Talking Reality Television Blues« fra den nye plade, var jeg ved at falde ned af stolen. Over seks et halvt episke minutter tale-synger Tom Jones sig sardonisk gennem et historisk oprids af fjernsynets gradvise ændring af vores virkelighedsopfattelse. Fra månelanding over Michael Jacksons moonwalk til reality-tv-stjernen Donald Trump, der sælger os Månen og indtager Det Hvide Hus.«
»Club Promise« – det nye album fra Magtens Korridorer
Musikredaktøren har også haft ørerne i Magtens Korridorer-maskinen og bandets nye album »Club Promise«, og han kalder musikken »tung og muskuløs«.
Uddrag fra anmeldelsen:
»Det, jeg prøver at forklare, er, at d'herrer stadig spiller rockmusik med stort R i en tid, hvor den slags virker håbløst gammeldags. »Club Promise« er altså noget så sjældent som ottende album fra et band, der har eksisteret i et kvart århundrede, så hvorfor pokker skulle de også prøve at lyde som andet end det, de er? Især når det fungerer overraskende godt for dem på »Club Promise«, hvor en for Magtens Korridorer sjældent koncis og melodisk træfsikker sangskrivning forløses i en fornemt afstemt produktion. På én gang luftig, stemningsfuld, tung og muskuløs.«
»Knivskarp gastronomi på Gorilla i Kødbyen«
Da restauranterne netop var genåbnet, lagde madanmelder Søren Frank vejen forbi Gorilla i Kødbyen. Her spillede maden, og man kan ifølge Frank godt booke et bord i Kødbyen.
Uddrag fra anmeldelse:
»Gastronomisk set surfer Gorilla kloden rundt mellem street food deluxe, pasta og retter, som kunne være serveret på en Michelin-restaurant for bare 15 år siden, og som man stadig ville være mere end tilfreds med at få serveret på en etstjernet restaurant i Frankrig.«
»Forførernes klub« af Thomas Rydahl
Skal der sættes point ind på læsekontoen i denne weekend, så har Pia Søltoft anmeldt »Forførernes klub« af Thomas Rydahl. Hun kvitterede med fem stjerner og mener, at man ikke kommer til at fortryde, hvis man læser den.
Uddrag fra anmeldelse:
»'Forførernes klub' er velskrevet og underfundig og giver et lige så fornemt som forstemmende billede af den tid, vi lever i. Alt for mange af os lever som spidsborgere. Uden at tænke over hvad vi vil med vores liv, hvad vi stræber efter, hvad vi afskyer, og hvem vi egentlig er. Men samtidig er der også tale om en pageturner, spændende som en krimi og med ganske mange overraskelser undervejs. »Forførernes klub« er noget så sjældent som en roman, der både vil være dyb og let og tale insisterende eksistentielt om det at være menneske.«
Smørrebrødsdarling Restaurant Palægade
Skal man ud efter frokost, kan man ifølge Søren Frank snildt smutte forbi Restaurant Palægade, der efter både konkurs og brand er tilbage for fuld styrke. Frokostoplevelsen fik fem stjerner.
Uddrag fra anmeldelse:
»Frokostkortet er relativt traditionelt, domineret af traditionelt smørrebrød, et par klassiske frokostretter og så et par mere innovative stykker, som jeg var nødt til at smage. Det første var tæt på det geniale: En fersk norsk sild af den særlige, slanke art, som man også bruger til Christiansøsild (her dog lidt større), havde fået en lynhurtig tur på grillen, så den stadig var dejlig halvrå, blød og saftig. Den sommerlige topping på den blide sild var præcis lige så utraditionel og bestod af en gul creme lavet på æggeblomme, masser af nye grønne ærter, agurk, syltede løgringe og urter i form af citronmelisse og citrontagetes. Smukt at se, når kokken kan løsrive fra de tunge traditioner, som ellers er dominerende, når der skal sild på bordet.«
Fransk kunst på Charlottenborg
Kunstanmelder Birgitte Ellemann Höegh har været en tur på Charlottenborg. Her tabte hun pusten til Laure Prouvost og udstillingen »Our elastic arm hold in tight through the claouds«. Udstillingen fik fem stjerner.
Uddrag fra anmeldelsen:
»Du vil bevæge dig forbi dystopiske landskaber med deforme glasklare figurer, visne grene, gobeliner, aviser, skrald og besynderlige sager for at ende nede i nogle underjordiske gange, hvor sære hændelser i tætte nærbilleder borer sig gennem muldjorden.
Du kommer til at tabe pusten, må du forstå, og det er helt vidunderligt.
For der er noget løssluppent, fjerlet og dybt eskapistisk over Laure Prouvosts værker.«
Årets bedste film
Årets Oscar-vinder for bedste film, »NomadLand«, begejstrede anmelder Thomas Brunstrøm. Han kalder filmen et lille mesterværk og giver den seks stjerner.
Uddrag fra anmeldelsen.
»»Nomadland« er i det hele taget en mangefacetteret film, der ikke slår folk oven i hovedet med en pointe. Til gengæld kan den godt tage pusten fra dig med subtile karakterstudier af noget, der i sjælden grad virker som ægte mennesker, fabelagtigt skuespil fra Frances McDormand og en billedside, der er … ja, billedskøn. Et lille mesterværk.«
Filmen kan ses i biografen og på Disney+
Rørende Oscar-vinder
Anmelder Thomas Brunstrøm har også set en anden af årets Oscar-vindere. »Sound of Metal« kalder han ekstremt medrivende, og den bliver siddende i underbevidstheden i ugevis. Han gav filmen fem stjerner.
Uddrag fra anmeldelsen.
»Den Oscar er fuldt fortjent. »Sound of Metal« oser langt væk af, at alle involverede – kameramand, lydmand, klipper og alle andre – er voldsomt dygtige, og det er jo altid en fornøjelse.
Der er mange andre grunde til, at Darius Marders drama er ekstremt seværdigt. Når film – eller kunst i det hele taget – er mest fascinerende, er det, fordi den kan gøre os klogere, få os til at opleve noget, vi ellers ikke ville have oplevet, og give os forståelse af mennesker, der er anderledes end os selv. Alt det kan denne film.«
Filmen kan ses i biografen og på Disney+.
Masser af mor på Louisiana
Kunstanmelder Birgitte Ellemann Höegh tog en tur på Louisiana og så museets udstilling »Mor! – Livets begyndelse«. Hun gav udstillingen fem stjerner og kaldte den blandt andet rørende, sympatisk, empatisk og underholdende.
Uddrag fra anmeldelsen.
»»Mor! – Livets begyndelse« er en kontrolleret hvirvelstrøm af værker om moderskabet, hvoraf mange bliver vist i Danmark for første gang. Du må til Humlebæk og se dig omkring. Tag en ven med eller din mor, søster, bror, onkel, datter, mand eller kone, og I vil helt sikkert have noget at tale om undervejs. Alle os, der er kommet til verden gennem samme indgangsport. Og så må du hitte ud af, hvilke værker, der vedkommer dig, og måske komme nærmere, hvor dit moderskab står og presser sig på.«
Krigens rædsler på Husets Teater
Teateranmelder Jakob Steen Olsen har været på Husets Teater og set forestillingen »Zinkdrengene«. Han mener, at krigens rædsler »går gennem marv og ben«, og han giver forestillingen fem stjerner.
Uddrag fra anmeldelsen:
»Og det er denne menneskeliggørelse af krigens omkostninger, der gør den velegnet til teater, ikke mindst hvis man er i besiddelse af skuespillere, der kan kunsten at skabe den nødvendige identifikation med de vekslende skikkelser i denne sorgens monologers stafet, så smerten forplanter sig til tilskuerrækkerne. Det har man på Husets Teater, hvor instruktøren Andreas Dawe, der også dygtigt har bearbejdet forlægget, har iscenesat med glimrende sans for naturalistisk intensitet.«
