Hun knokler som en hest og er ved at fryse ihjel. Årets bedste film er en hyldest til den menneskelige jernvilje

Årets Oscar-vinder er et lille mesterværk, der tør kritisere kapitalismen, men i endnu højere grad hylder friheden.

Frances McDormand spiller Fern, der har boet det meste af sit voksenliv i Empire i Nevada. Hendes mand dør, og da byens største arbejdsgiver, gipspladefabrikken US Gypsum, lukker, går byen i opløsning i en grad, så den endog mister sit postnummer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joshua Richards/Ritzau Scanpix

Oscar-akademiet har en lang og stolt tradition for at give en Oscar for bedste film til en film, der overhovedet ikke er årets bedste.

»Raging Bull« tabte i 1981 til »Ordinary People« (bare rolig, det er ikke kun dig, ingen kan huske den), i 1994 vandt »Forrest Gump« foran både »Pulp Fiction« og »En verden udenfor«, i 1999 tabte »Saving Private Ryan« til »Shakespeare in Love«, i 2003 vandt musicalen »Chicago« over Martin Scorseses »Gangs of New York«, i 2015 var »Spotlight« den vel nok mest forglemmelige film blandt alle otte nominerede, og sådan kunne man blive ved.

Men i år har benævnte akademi ramt plet ved at præmiere »Nomadland« med prisen for både bedste film, bedste instruktion og bedste kvindelige hovedrolle. Den er nemlig mageløst god og vil – i modsætning til mange andre Oscar-vindere – også være relevant om både ti og 20 år. Selvom den behandler et emne, der er endog meget aktuelt lige nu.

Moderne nomade

Frances McDormand spiller Fern, der har boet det meste af sit voksenliv i Empire i Nevada. Hendes mand dør, og da byens største arbejdsgiver, gipspladefabrikken US Gypsum, lukker, går byen i opløsning i en grad, så den sågar mister sit postnummer.

Fran opmagasinerer de fleste af sine ejendele, flytter ind i sin varevogn og kører landet rundt, alt efter hvor hun kan få sæsonarbejde. Det fænomen er så udbredt, at det ligefrem har fået et navn: vandwelling (sammensat af de amerikanske ord for vogn og bolig).

Filmens manuskript er da også baseret på reportagebogen »Nomadland: Surviving America in the Twenty-First Century«, ligesom mange vandwellers optræder i filmen som fiktionaliserede versioner af sig selv.

Både Frances McDormand og instruktør Chloé Zhao vandt Oscar-priser for »Nomandland«, der vandt tre af de største kategorier: bedste film, bedste instruktør og bedste skuespillerinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL/Ritzau Scanpix.

»Nomadland« viser i den grad, at den globale finanskrise for nogen ikke er et fjernt minde, men barsk realitet, og at mange mennesker i ellers velstillede lande mere overlever end lever. Og Ferns liv er tydeligvis hårdt, hun knokler som en lille hest på arbejdet, skider i en spand, er til tider i fare for at fryse ihjel om natten, og hvor en defekt bilmotor er et irritationsmoment for de fleste, er det en katastrofe for hende.

Alligevel – og selvom Fern i julemåneden arbejder hos Amazon, der ellers har fået masser af medietæsk for deres arbejdsforhold – er »Nomadland« ikke kun en kritik af en kapitalisme, der er løbet løbsk.

Hyldest til mennesket

Filmen er også en hyldest til menneskets jernvilje, opfindsomhed, frihedstrang og evne til at overkomme selv de største udfordringer. Vi er ikke i tvivl om, at Fern og alle de vandwellers, hun støder på, klarer sig på trods af og ikke på grund af systemet, men det er ikke meningen, at vi skal have ondt af dem.

»Jeg er ikke hjemløs, jeg er husløs. Der er forskel,« som Fran forklarer en teenagepige på et tidspunkt.

Et underliggende tema er, at når man ikke konstant skal stresse over at betale næste hustermin og i princippet selv kan bestemme, hvor man bor i morgen, kan man opnå en ikkeubetydelig følelse af frihed.

Vi har fornemmelsen af, at nogle af filmens karakterer (som så også er virkelige mennesker) måske bare ikke egner sig til et liv med den samme udsigt fra vinduet hver eneste dag. Og midt i alt det barske er der noget dybt hjertevarmende over fællesskabet og hjælpsomheden blandt de moderne nomader, som man ikke på samme måde kan tage for givet hos mennesker, der kun bruger deres bil til at køre til og fra deres faste arbejde.

»Nomadland« er i det hele taget en mangefacetteret film, der ikke slår folk oven i hovedet med en pointe. Til gengæld kan den godt tage pusten fra dig med subtile karakterstudier af noget, der i sjælden grad virker som ægte mennesker, fabelagtigt skuespil fra Frances McDormand og en billedside, der er … ja, billedskøn. Et lille mesterværk.

»Nomadland«
Genre: Drama. Varighed: 108 min. Instruktion og manus: Chloé Zhao. Medvirkende: Frances McDormand, David Strathairn, Bob Wells m.fl. Premiere: På Disney+ 30. april og i biografer landet over 6. maj.