Et kig i krystalkuglen for 2008

Hvilke begivenheder, tendenser og strømninger vil stå på den danske og inter­nationale dagsorden i det kommende år? Hvad vil præge overskrifterne i medierne, og hvad vil store dele af verdensborgernes – og danskernes – tanker og indbyrdes samtaler komme til at dreje sig om i et 2008, der allerede nu tegner til at blive både turbulent og spændende? På årets første dag giver Berlingske Tidendes krystalkuglemedarbejder en række såvel mere som mindre seriøse bud.

Det skete på en ferie i Tyrkiet i sommer. Prins Joachim gik på god gammeldags gentleman-manér ned på knæ og friede til sin kæreste, den 31-årige fransk-schweiziske investeringsrådgiver Marie Cavallier. Dermed er der lagt op til, at det halve Danmark endnu en gang går amok i kongelig romantikdyrkelse, for brylluppet skal stå i Møgeltønder Kirke den 24. maj.

Dele af pressens kyndige kongelige kommentatorer har hæftet sig ved frøken Cavalliers åbenbart nærmest mistænkelige lighed med prinsesse Mary, andre ved den kendsgerning, at der bliver tale om prinsens andet bryllup, hvilket automatisk retter opmærksomheden mod eksfruen, grevinde Alexandra, samt eksparrets fælles børn og deres følelser i den forbindelse. Der er med andre ord lagt op til kronede dage for ugeblade og formiddagsaviser, og tiden må vise, om TV 2 og Danmarks Radio folder alle royale sejl ud og heldagstransmitterer det sønderjyske bryllupsshow fra såvel helikoptere i luften som kameramænd på motorcykler på ruten mellem kirken og Schackenborg Slot. Mon ikke Jes Dorph-Petersen allerede har sendt sin TV 2-betalte smoking til rensning?

Men der er andre glædelige begivenheder i vente. 16. februar slår Det Kongelige Teater publikumsdørene op for arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranbergs 20.000 kvadratmeter store skuespilhus på Kvæsthusbroen i København – en prægnant og mørk kasse ved havnen, som Berlingske Tidendes Torben Weirup kaldte både »cool«, »fornem« og »en elegant og poetisk bygning« i sin seksstjernede anmeldelse.

Åbningsforestillingen bliver intet mindre end Shakespeares udødelige »Hamlet«, og meget apropos er der i den forbindelse åbenbart stadig noget råddent i Danmark. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal bygges en stor parkeringskælder i tilknytning til Skuespilhuset, har nemlig udløst en åben strid mellem teatrets bestyrelse og Københavns Kommune. I vore dage skal det med Mærsks nye operahus in mente åbenbart være noget nær umuligt at køre i egen bil til en kongelig forestilling i hovedstaden.

Kulturfolket kan også begynde at glæde sig til et markant jubilæumsår i Humlebæk nord for København. Her vil kunstmuseet Louisiana året igennem festligholde, at det nu er 50 år siden, at ostegrossisten Knud W. Jensen grundlagde et museum, der kom til at definere hele den måde, vi ser og anvender udstillingsbygninger på. Han skar højtideligheden bort, indførte som noget helt uhørt et cafeteria for museets gæster og forsynede tilmed sit stadigt mere internationalt orienterede kunsthus med både en børneafdeling og en skoletjeneste. Knud W. etablerede ikke bare det første museum for moderne kunst herhjemme. Han skabte en moderne tilgang til selve kunstoplevelsen, som stort set alle andre danske museer og en god del udenlandske siden har taget alvorligt ved lære af.

Til gengæld mangler den mere revolutionært orienterede del af Københavns ungdom et sted at gå hen for at dyrke sig selv og deres ekspressive kunst. Ungdomshuset på Jagtvej blev under massivt politiopbud og kasteskyts sendt til tælling i det forgangne år. Men i det kommende kan overborgmester Bjerregaard næppe snige sig uden om den delikate diplomatiske manøvre, der hedder at pege på en adresse, som skal huse de unge menneskers mere eller mindre lyssky, såkaldt kunstneriske aktiviteter.

De unge vil formentlig blive glade og nedlægge våbnene, når adressen er udpeget – især hvis den placeres på det indre Nørrebro. Men andre bliver næppe glædeligt overraskede, og det bliver først og fremmest alle de nye naboer til et hus, som man frygter vil ende som en fæstning for tildækkede aktivister med en ølflaske i den ene hånd og en brosten i den anden. Slaget om Ungdomshuset må derfor formodes atter at blusse op i 2008 blot med omvendt fortegn.

Endelig bliver 2008 et år, som vil fremkalde en god del nostalgiske følelser blandt en stor del af den lidt ældre befolkning. Mens de sidder på verandaerne i deres nordsjællandske sommerhuse over et glas kølig Chablis, vil de mindes, at det nu er 40 år siden, at de iførte sig afghanerpelsen, stoppede chillummen og tog deres violette snabeltyrkersko på i ekstatisk dans til Steppeulvene. Jo, disse nu lige-omkring-60-årige får meget at fejre i det kommende år. Vi andre må nøjes med at knokle for at holde samfundshjulene kørende, mens blomsten af de revolutionære 68ere nu begynder at gå på pension for at nyde otiummet, friværdien samt vildskaben i Jimi Hendrix og Janis Joplin på deres nyindkøbte B&O-anlæg.

Mobil GPS og TV
I dag er det hverken Nikon eller Canon men den finske mobilgigant Nokia, der er verdens største kameraproducent. I løbet af 2008 bliver Nokia efter alt at dømme også verdens største producent af satellitnavigation. GPS går med andre ord mobile, som de siger ude i teleindustrien, og når vi er kommet ind i 2009, bliver det nærmeste umuligt at opdrive en mobiltelefon uden GPS. Og bare rolig: Det bliver ikke dyrt. Ifølge IT-guruen Preben Mejer vil ekstraprisen for at hælde satellitnavigation med kort over hele Vesteuropa ind i en mobil i løbet af det kommende års tid falde til sølle fem kroner.

Mobil GPS vil forandre vores hverdag. Når telefonen ved præcis, hvor du er i kraft af din såkaldt digitale aura (herlig betegnelse), vil din kone eller mand i princippet kunne holde øje med alle dine whereabouts – såvel dine mere lyssky af slagsen som dine officielle – og vi vil kunne bede vores mobiler om at vise nærmeste pizzeria, tankstation eller bank på kortet, komplet med brugeranmeldelser fra nettet. Geoware kalder man alle disse nye services.

Dertil kommer, at datastrømmen i kraft af det kommende turbo 3G-net HSDPA vil fare ind på mobilerne med en hastighed, der svarer til en stationær ADSL-forbindelse. Seriøst bredbånd med andre ord, men et mobilt og trådløst et af slagsen. Endeligt ventes 2008 at blive året, hvor der for alvor kommer flimmer på mobilen. Visse nyere mobiler har fladskærme på tre tommer eller lidt større, hvilket giver mulighed for at se direkte transmitteret TV, f.eks. fra DR og TV 2, i en digital kvalitet, der kun kan betegnes som ypperlig. I det kommende års tid vil vores mobiler for alvor forandre sig fra mobiltelefoner til bærbare altmuligmaskiner.

Google overalt
Til sommer trækker verdens rigeste mand, Bill Gates sig tilbage fra verdens rigeste softwarefirma, Microsoft. Det kan meget vel også vise sig at blive begyndelsen på slutningen for Microsofts monopolagtige dominans på IT-markedet. Lige i hælene på den enorme udbyder af styresystemer og andre essentielle programmer til alverdens computere hamrer opkomlingen, der begyndte som en søgemaskine, Google, nemlig af sted. Hvis Google-grundlæggerne Larry Page og Sergey Brin spiller deres kort rigtigt, kan 2008 meget vel ende med at blive året, hvor Google-drengene overhaler Microsoftherrerne i aktieværdi og global dominans.

Googles succesrige strategi lyder på, at man vil være til stede overalt. Man er på vej med Google-mobilen, man er ved at udvikle Googles eget svar på det gratis online brugerskabte kæmpeleksikon Wikipedia, man er på vej med et Google-styresystem, også til mobiler, man vil tage konkurrencen op med det ekstremt succesrige online fællesskab Facebook, man vil styrke annonceindtjeningen på nettet. Kort sagt: Google er godt i gang med at forandre sig fra verdens største søgemaskine til verdens mest synlige spiller på hele det stadigt mere lukrative informationsteknologiske marked.

Hvis man skal pege på en sidste teknologisk trend i det kommende år, må det være trådløsheden i det private hjem. En ny og superkraftig trådløs hjemmestandard med det usexede navn 802.11n er på vej, og med den vil fjernsynet for alvor kunne smelte sammen med computeren. Samsung er således på vej med fladskærme med indbygget trådløs modtager, hvilket vil gøre det væsentligt nemmere at få internet og TV-signaler fra internettet ind på din flade 42-tommer i pejsestuen. Sofasurferne får kronede dage.

Arktis er hot
I det kommende års tid vil en iskold, stort set uberørt og fjerntliggende egn af jordkloden påkalde sig magnetisk opmærksomhed fra medier og forskere verden over. Det Internationale Polarår er ganske vist allerede skudt i gang, men i det næste gode års tid går det for alvor løs med snesevis af forskningsprojekter, der skal udføres i de nordligst beliggende områder af verden, herunder Grønland, Svalbard og selve Nordpolen. Arktis er med andre ord hot, og det er ikke blevet mindre hot i kraft af, at det simpelthen er stedet at studere global opvarmning.

Ingen steder på kloden er opvarmningen så kraftig som her, og ingen steder udfoldes konsekvenserne i et større drama. I Grønland åbenbares nye og ellers skjulte kystlinjer i kraft af afsmeltning af hele gletsjere, der trækker sig længere og længere tilbage, og i selve havområdet omkring klodens geografiske nordpol er vandet og luften efterhånden blevet så lun, at man forventer et helt isfrit Arktis hver sommer fra 2013. Den primære årsag til temperaturstigningen er menneskets udledning af drivhusgasser, især fra afbrænding af fossile brændstoffer som kul og olie.

I den sammenhæng kan det forekomme paradoksalt, at de selvsamme olieselskaber, der har kraftig medskyld i opvarmningen, netop i kraft af det kommende isfri sommer-Arktis pludselig får dollartegn i øjnene ved udsigten til at kunne bore ned til en potentiel kæmpekilde under Polarhavet af endnu mere olie og gas til en forbrugshungrende verden. Må vi stilfærdigt minde om, at det vil sætte yderligere skub i den globale opvarmning, hvorved den arktiske afsmeltning og dermed det globale havniveau vil stige endnu mere.

I 2008 er der lagt op til hede debatter i alle verdens nationer om klimaet. Hvis 2007 blev året, hvor verden for alvor erkendte, at den globale opvarmning er menneskeskabt, så bliver 2008 et år, hvor man seriøst vil forsøge at implementere denne bevidsthed i en gradvist mere miljø- og klimabevidst global politik. Til det formål har Danmark fået verdens første klimaminister, som i det kommende år vil sætte et stort klimadiplomati på overarbejde i håb om at bane vejen for en mere vidtgående københavneraftale for det globale klima i slutningen af 2009.

På det mere lokale plan går vi med stor sandsynlighed ikke galt i byen med et gæt på, at den kommende sommer vil blive præget af adskillige kraftige skybrud, som vil forvandle gader, haver, kældre og stuegulve til det rene vadehav. Den sommerlige ekstremnedbør er et fænomen, som i kraft af global opvarmning synes at være kommet for at blive.

Beijing er også hot
Verdens største udleder af drivhusgasser er ifølge helt nye beregninger ikke længere USA, men Kina. Det kan forekomme meget naturligt al den stund, at landet huser over fire gange så mange mennesker som De Forenede Stater. Men i en verdensby som Beijing, Kinas hovedstad, er den massive kul- og olieafbrænding for alvor begyndt at svide i både indbyggernes og statsledernes øjne. Årsagen til bekymringen er imidlertid i mindre grad de sundhedsrisici, som byens 17,2 millioner indbyggere dagligt udsættes for. Snarere er det nationens internationale omdømme, når de første Olympiske Lege i verdens største land skydes i gang ved et brag af en åbningsceremoni på det nationale stadion i Beijing 8. august.

Den Internationale Olympiske Komité har allerede udtrykt så stor bekymring for den kvælende luftforurening i byen, at man vil forholde sig ret til at flytte visse konkurrencer for at skåne deltagernes åndedrætsorganer. Vi taler om en by, hvor bilparken vokser med ca. 1.000 om dagen, og hvor officielle FN-rapporter advarer om, at luftens indhold af skadelige stoffer er op til tre gange højere end den anbefalede maksimalværdi. Kinas regering har dog sat massivt ind over for problemet og har anvendt i omegnen af 100 mia. kr. på at nedbringe luftforureningen op til den største internationale begivenhed nogensinde på kinesisk grund.

Tilbage står en anden udfordring, Kinas problemer med menneskerettigheder. Selv om alle forventer et perfekt afviklet og storslået (om end smogbefængt) OL, vil både sportsudøvere og internationale medier uden tvivl benytte lejligheden til at kritisere alt fra landets manglende demokrati, over den hyppige brug af dødsstraf til den udstrakte anvendelse af censur og mediekontrol. Det kinesiske diplomati skal med andre ord balancere på en knivsæg før og under legene.

Men hvad med det sportslige? Vinder Danmark medaljer? Team Danmark har sat et ambitiøst mål om at se otte danskere på podierne i Kina. Chancerne er størst inden for badminton, brydning, cykling, herrehåndbold, ridning, roning, sejlsport og atletik, hvor kuglestøderen Joachim B. Olsen er det store medaljehåb. Men ligefrem otte medaljer? I så fald skal der blive tale om en gentagelse af medaljehøsten fra 2004 i Athen, der i sig selv udmærkede sig ved at være den største for Danmark siden OL i London i 1948, hvor vi løb med 20 medaljer, heraf fem af guld. Her på Danmarks ældste avis tør vi ikke satse vores sparsomme væddemålspenge på hele otte danske OL-medaljer.

I det hele taget tegner 2008 ikke ligefrem til at blive noget historisk dansk sportsår. Det lykkedes ikke for Morten Olsens tropper, måske på grund af en enkelt såkaldt fodboldtosse, at kvalificere sig til EM-turneringen i fodbold fra 7. til 29. juni i Østrig og Schweiz. Endvidere tyder meget på, at vi for første gang i mange år slet ikke får en dansk rytter at se i det skandaleombruste cykelløb Tour de France, der i 2008 må forvente et kraftigt dyk i såvel den danske som internationale seerskare. I stedet må vi fæstne lid til tennisstjernen Caroline Wozniacki, der stormer op ad den internationale rangliste eller til den hjemlige superliga, hvor det skal blive spændende at se, om nordjyderne fra AaB kan slå løverne fra FCK af banen som landets førende fodboldklub.

Drengerøvs-år
Det bliver et godt bif-år for drengerøve i alle aldre. Bl.a vender James Bond tilbage. Men denne gang bliver den 22. officielle premiere i verdens længste og mest succesrige spillefilmserie ledsaget af et jubilæum, som allerede nu får alverdens fans af rystede Martinier og letpåklædte russiske spionkvinder til at gnide sig i hænderne i spændt forventning. 2008 er nemlig også 100-året for fødslen af faderen til agent 007, den cool og kultiverede britiske forfatter og journalist Ian Fleming, der døde i 1964.

Begivenheden bliver bl.a. markeret med en helt ny Bondthriller og en stor særudstilling på Imperial War Museum i London, hvor museumsgæsterne kan beundre uvurderlige genstande som den foldekniv, smækre Halle Berry bærer i sine bikinitrusser i »Die Another Day« eller Ian Flemings personlige Colt Python .357 Magnum revolver. Endvidere kan vi i Danmark glæde os over et gensyn med Jesper Christensen i rollen som superskurken Mr. White, når Bond i Daniel Craigs velproportionerede skikkelse tager affære i biograferne fra 7. november.

Men klodens millioner af barnlige sjæle ser om muligt endnu mere frem til den længe ventede relancering af en anden af filmhistoriens helt store filmserier, nemlig selveste Indiana Jones. 22. maj indtager Harrison Ford alverdens biograflærreder i sin velkendte rolle som den uforfærdede amerikanske arkæolog, der kommer på farefulde eventyr verden over. Det er imidlertid 19 år siden, at Ford senest svingede pisken over nådesløse nazister og grufulde gespenster, så spørgsmålet er, om makkerparret George Lucas (producer) og Steven Spielberg (instruktør) samt deres efterhånden 64-årige hovedrolleindehaver stadig evner at skabe den uforlignelige blanding af medrivende action, kvikke replikker og neglebidende spænding, der kendetegnede de tre første film i serien. Filmens titel sidder dog lige i eventyrskabet: »Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull«.

Fra dansk side er der grund til at hæfte sig ved efterårets forventede premiere på »Valhalla Rising«, den første film i mange år fra »Pusher«-manden Nicolas Winding Refn, der dermed får en længe ventet chance for at bevise, at han er andet og mere end en tårevædet fiaskoinstruktør med fremtiden bag sig. Filmen har nemlig på papiret alle muligheder for succes: Den har et budget på 38 mio. kr., den har den internationale stjerne Mads Mikkelsen i hovedrollen som den stumme kriger Enøje med overnaturlige kræfter, og den skildres som en episk vikingefilm i fantasygenren. Må vi med Refn bag kameraet også gætte på en god del blod, indvolde og ultravold?

Endelig vil det kommende filmår byde på den første reelle chance for, at en dansk statsborger løber med den eftertragtede Oscar for bedste mandlige skuespilpræstation under det glamourøse Academy Awards Show 24. februar. Det er naturligvis dansk-amerikaneren Viggo Mortensen, vi tænker på. Det står ganske vist frem til 22. januar hen i det uvisse, om han bliver nomineret, men hans roste præstation i rollen som den russiske gangster Nikolai Luzhin i David Cronenbergs isnende spændingsfilm »Eastern Promises« er intet mindre end ærefrygtindgydende.

Kvinde, sort eller borgmester?
Bortset fra OL i Kina tegner den altoverskyggende internationale begivenhed i 2008 til at blive det amerikanske præsidentvalg 4. november. Bushæraen er definivt slut. George W. har haft sine otte år, selv om han ifølge et flertal af amerikanske vælgere og ikke mindst den tidligere vicepræsident Al Gore slet ikke burde have siddet i USAs mest magfulde stol fra begyndelsen.

Dermed kommer verden også til at vinke farvel til en mand, der næsten personligt definerede udviklingen i store dele af verden i 00’erne, ikke mindst Mellemøsten og det centrale Asien. Det skete i kraft af en enkelt begivenhed, der mere end nogen anden kom til at præge hans embedsperiode: 11. september 2001. Bomberne faldt over Bagdad, Saddam gemte sig et hul og blev senere henrettet, og i Afghanistan gik jagten ind på hjernen bag det største attentat på USA i historien, Osama bin Laden.

Bush opdelte med sit nok mest citerede og omdiskuterede udsagn verden i de gode og de onde: »Enten er I med os, eller også er I imod os i kampen mod terror.« Men efter 4. november vil der med stor sandsynlighed blive skruet ned for den flammende amerikanske retorik, og man vil komme til at opleve et USA, der spiller en mere afdæmpet rolle på verdensscenen. Det Hvide Hus forventer, at NATO og EU påtager sig mere ansvar, og fra det ovale kontor på Pennsylvania Avenue 1600 vil blikket blive rettet mere mod de indenlandske problemer, herunder den anstrengte amerikanske økonomi. Men hvem skal udføre jobbet?

At dømme efter meningsmålingerne bliver det enten demokraten Hillary Clinton, demokraten Barack Obama eller New York-borgmesteren, der opnåede noget nær heltestatus for sin håndtering af en storby i krise efter 11. september, republikaneren Rudy Giuliani. De to første på posten vil være en sensation, den ene i kraft af sit køn og sit ægteskab med en elskovssyg ekspræsident, den anden i kraft af sin hudfarve. Den tredje vil måske være et mindre sensationelt valg, men med sin liberale østkysttilgang til både livet og politik samt et mildt sagt rodet privatliv, der har involveret såvel skilsmisse som elskerinde, er Giuliani et markant og moderne modstykke til den langt mere højrereligiøse George W. Bush.

Alt tyder med andre ord på, at det amerikanske Bibelbælte taber valget, uanset udfaldet. Gud bliver mindre synlig i amerikansk politik.

Et nyt valg
»Vi betragtes som et land, der ikke er fuldt og helt med i det europæiske samarbejde. Vi kan desværre mærke, at når man ikke er med på vigtige områder, så har ens ord mindre betydning.«

Ordene tilhører statsminister Anders Fogh Rasmussen, og budskabet er klart: Vi skal af med de fire EU-forbehold, for ellers forbliver Danmark en andenrangs nation i det europæiske samarbejde. Statsministeren har endnu ikke sat nogen dato for, hvornår vi får den længe ventede danske EU-afstemning – eller under hvilken form det måtte blive. Men mange politiske iagttagere gætter på, at nyheden vil springe engang i efteråret, hvorefter danskerne endnu en gang må gå til stemmeurnerne. Sagen er den, at Danmark bør tage stilling før 2009, hvor den nye EU-traktat, som EUs stats- og regeringschefer underskrev i Lissabon 13. december, træder i kraft. Den nye traktat vil nemlig gøre især det retlige forbehold og forsvarsforbeholdet endnu mere snærende.

Men blandt store dele af danskerne vil følelserne nok især komme i kog ved udsigten til at skulle skille sig af med deres gode, gamle krone som betalingsmiddel. »To Hof og en Stryhns leverpostej! Tak, det bliver tre euro og 27 cent.« Skulle det blive virkelighed, skal vi også om føje år omlægge vores boliglån til euro, og regeringen kommer på overarbejde for at bearbejde en udbredt frygt for, at alt stiger i pris. Men presset er stort. Sammen med Sverige og Storbritannien er Danmark de eneste nationer i det vestlige EU, der ikke har taget springet til euroen. Vores gæt er, at et lille flertal af danskerne sidst på efteråret æder de fire EU-forbehold og dermed også accepterer at vinke farvel til en valuta, der har været gangbar mønt i kongeriget siden 1875.

Big Bang kommer
Til sommer vil en 27 kilometer lang cirkulær tunnel, der løber ind under Jurabjergene på grænsen mellem Schweiz og Frankrig tiltrække sig stor opmærksomhed fra medier og videnskabsfolk verden over. Da vil teknikere nemlig tænde for verdens i særklasse største og kraftigste såkaldte partikelaccelerator eller Big Bang-maskine, hvorefter kloden ventes at gå en helt ny videnskabelig tidsalder i møde.

Navnet er Large Hadron Collider (LHC), et over 15 mia. kr. dyrt supernedkølet magnet–rør i det europæiske atomforskningscenter CERN i udkanten af Genève i Schweiz. Her vil man bringe atomernes mindste bestanddele, kernepartikler, i frontal kollision ved hastigheder, der ligger lige under lysets, og det vil blive gjort ved et energiniveau, som ligger cirka 30 gange over det, der hidtil har været teknisk muligt. Forventningen er, at disse sammenstød, der i kortvarige øjeblikke får temperaturen til at stige til ubegribelige 100 billioner grader, vil frembringe helt nye stoftilstande og helt nye partikler – små bitte enheder, som skal findes for at kunne forklare, hvorfor universet ser ud, som det gør. Og måske tilmed blotlægge helt nye og hidtil usynlige sammenhænge i den store althed, herunder hvad de mystiske og uforklarlige kæmpekræfter i universet, mørk energi og mørkt stof, egentlig er for noget.

World Wide Web blev opfundet på CERN i 1989, og LHC-eksperimenterne vil formentlig bidrage til at bringe internettet ind i endnu en guldalder. De milliarder af partikelsammenstød skal nemlig registreres, måles og analyseres, hvilket kræver hidtil ukendte computerkræfter. Derfor bliver det omfattende regnearbejde lagt ud til tusindvis af små og store computere verden over, herunder Danmark, hvilket er et forvarsel om en radikalt ny måde at tænke data og net på, som allerede er døbt The Grid eller på dansk: Griddet.

Der findes imidlertid dommedagsprofeter, som frygter, at vi måske ikke når så langt. Man kan nemlig argumentere for, at eksperimenterne i LHC rummer en risiko for, at der pludselig dannes et sort hul, som opsluger hele vores del af galaksen, eller at der ved et tilfælde dannes såkaldt strange matter, mærkeligt stof, som så at sige æder alt almindeligt stof, inklusive os og Jorden. Verdens klogeste fysikerhoveder afviser, heldigvis, den slags apokalyptiske profetier som spekulativt nonsens. Alligevel vil mange uden tvivl holde vejret i spænding, når der trykkes på den grønne knap, som får kernepartikler til at kollidere på en måde, der vil efterligne forholdene i altings begyndelse i selveste The Big Bang.

Økonomisk nedtur
Aktiekurser rasler ned, ejendomspriserne og dermed friværdierne i hovedstadsområdet styrtdykker, den amerikanske valuta er faldet i kurs til et historisk lavt niveau på under fem kr. for en dollar, olieprisen bare stiger og stiger, og en ejendomskrise i USA smitter negativt af på den ganske verdensøkonomi. Alene krisen i finanssektoren betegnes nu som den værste i hele efterkrigstiden. Dertil kommer den økonomiske usikkerhed som følge af den spændte sikkerhedspolitiske situation i lande som Pakistan og Afghanistan. Forventningerne til den danske og måske især den globale og ikke mindst amerikanske økonomi i 2008 er på nulpunktet.

Det stiller den danske regering over for en række meget store udfordringer i det kommende år – udfordringer, der ikke bliver lettere at løse i et meget speget sammensat nyt Folketing, der mere end tigger om et bredt samarbejde hen over midten. Regeringslederen Anders Fogh Rasmussen har efter alt at dømme erkendt problemet, for i sin åbningstale i Folketinget i oktober slog han med syvtommerretorik fast, at »den største opgave i de kommende år bliver at sikre tilstrækkeligt med hænder og hoveder på arbejdsmarkedet.«

Arbejdsløsheden er rekordlav, i det private erhvervsliv er der titusindvis af ubesatte stillinger, og i de kommende år går flere hundred tusinde danskere på pension. Derfor skal der langt flere mennesker ud på arbejdsmarkedet, og et centralt element heri bliver at lokke væsentligt flere kvalificerede udenlandske hænder til landet. Lykkes det, vil vi allerede i løbet af 2008 se et arbejdsmarked under voldsom forandring med et stærkt stigende antal udlændinge. Velkommen til globaliseringen.

En anden næsten gigantisk udfordring er de offentlige overenskomster, der skal indgås i foråret. Kravene om lønløft fra fagforeningerne er ikke bare store. De er så høje, at hvis det lykkes at indfri størsteparten af forventningerne for f.eks. sygeplejersker og plejepersonale, vil det ifølge økonomer overophede den ellers i hvert fald forholdsvis sunde danske økonomi. Det vil medføre stigende forbrugerpriser, tab af konkurrenceevne over for udlandet og dermed yderligere nedgang i en allerede næsten stagnerende dansk økonomisk vækst.

2008 bliver sandsynligvis ikke et vaskeægte Annus Horribilis for danskerne. Men det bliver et år, hvor vi vil komme til at bekymre os væsentlig mere om vores egen og landets økonomiske situation, end vi har været vant til her i det ellers så forkælede nye årtusinde.